Nytænkning i dansk uddannelsespolitik

Det danske arbejdsmarked er i opbrud.

I løbet af kun seks måneder er vi gået fra en verden præget af fuld beskæftigelse, rekrutteringsproblemer og alvorlige flaskehalse til en ny verden, hvor fyringsrunder og hastigt stigende arbejdsløshed inden for stort set alle dele af det danske arbejdsmarked præger dagsordenen.

For os, der har arbejdet med HR i private virksomheder i en årrække, er den aktuelle situation uden sidestykke.

Det vil være mit forslag, at vi i denne situation ser på, hvorledes vi kan nytænke holdninger og politikker i tilknytning til vores ungdomsuddannelser.

Der kan uden tvivl opnås stor enighed om, at uddannelse og livslang læring er positivt, og begge dele er kommet for at blive, men vi skal måske gradbøje målet om de 95 procent.

Finn Lund Andersen
HR-direktør i Dansk Supermarked

Drop mantraet om 95 procent
Et konkret forslag kunne være, at vi kritisk evaluerede de uddannelsespolitiske mål og holdninger, som har præget ungdomsuddannelserne de senere år. Regeringen har jo det overordnede mål, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Og dette vel at mærke inden man får sin debut på arbejdsmarkedet.

Mantraet er således, at man uafbrudt skal arbejde ved et skolebord i 12 til 15 år i træk - uden at eleven bliver forstyrret af den pulserende virkelighed ude i en rigtig virksomhed. Og dette uanset om man vil være købmand, frisør, murer, fysioterapeut eller hvad ved jeg.

Der kan uden tvivl opnås stor enighed om, at uddannelse og livslang læring er positivt, og begge dele er kommet for at blive, men vi skal måske gradbøje målet om de 95 procent.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi ændrede målet til, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse inden de fylder 25 - eller måske endda 30 år.

Mange unge er skoletrætte
Det er min erfaring fra Dansk Supermarked, hvor vi årligt ansætter ca. 600 elever, at mange unge mennesker er seriøst skoletrætte efter 10. klasse og derfor ikke er motiverede for at fortsætte karrieren med endnu en årrækkes skolegang på en ungdomsuddannelse. 

Konsekvensen er, at en lang række dygtige og initiativrige unge mennesker bliver hengemt på en uddannelsesinstitution i typisk yderligere to til tre år - og resultatet bliver en slatten eksamen, og nogle unge mennesker, som spilder tre kostbare år på en uddannelse, som er placeret forkert i forhold til den unges motivation og livsforløb.

I stedet for et nonstop fokus på uddannelse i 15 år i træk, så burde vi måske allerede i folkeskolen introducere et jobfokus for de unge mennesker, som er skoletrætte. Forstået på den måde, at vi opfordrer unge, som enten er skoletrætte, eller i tvivl om, hvad de skal "lave når de blive voksne", til at tage job i private virksomheder.

Kombineret job og uddannelse
De unge mennesker kan så lave en form for kombineret ansættelses- og uddannelsesaftale med de pågældende virksomheder, så de unge er garanteret, at de inden for f.eks en årrække på fem år gennemfører en elevuddannelse, eller gennemfører hvad der svarer til en to eller tre-årig ungdomsuddannelse - vel at mærke, mens de arbejder i et normalt job i en rigtig virksomhed.

Dette vil stille en række nye og større krav til såvel de private virksomheder som uddannelsesinstitutionerne, men det må vi kunne håndtere.

Som ungdomsuddannelsessystemer er bygget op i dag, så er der en fare for, at mange af de unge mennesker, som kommer ud af den anden ende af uddannelsessystemet, er de unge, som forstår at tilpasse sig til systemets krav og forventninger, og som med god hjælp fra mor og far er i stand til at gennemføre 13 - 15 års uafbrudt uddannelse. Men er det de bedst egnede, som vi får uddannet til købmænd, fysioterapeuter o.lign - eller er det de bedst hjulpne?

Nytænkning ønskes.