Debat

Organisationer: Ikke behov for praksisfaglige studieretninger på det almene gymnasium

Vi har svært ved at se behovet for praksisfaglige studieretninger i det almene gymnasium, og vi er bekymrede for konsekvenserne, hvis politikerne løber den vej. Man risikerer at trække tæppet væk under erhvervsskoler og erhvervsgymnasier, skriver fire organisationer i et fælles indlæg.

Vi mangler ikke erhvervsrettede uddannelser til unge i Danmark. Vi mangler derimod elever til dem, skriver organisationerne.
Vi mangler ikke erhvervsrettede uddannelser til unge i Danmark. Vi mangler derimod elever til dem, skriver organisationerne. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nyt forslag om erhvervsfaglige studieretninger på gymnasierne ligner første skridt henimod en 12 års enhedsskole. Er det den vej vi vil i Danmark? Fører det til flere faglærte? Vi tror det ikke.

Vi har i dag 105 erhvervsuddannelser med over 300 specialer. Mange med mulighed for at tage dem som eux, hvor man kombinerer det gymnasiale med erhvervsuddannelsen. En htx med 18 studieretninger inden for det tekniske område. En hhx med 13 studieretninger på det merkantile felt.

Og med den seneste reform også en erhvervsrettet hf for unge fra 9. klasse. Det er ikke fordi vi mangler erhvervsrettede uddannelser til unge i Danmark. Vi mangler derimod elever til dem.

For nylig foreslog Dansk Industri, Dansk Metal og Danske Gymnasier imidlertid, at der skal etableres nye praksisfaglige studieretninger i det almene gymnasium.

Retninger, som til forveksling ligner det vi allerede har i de erhvervsgymnasiale uddannelser eller for den sags skyld eux på erhvervsskolerne. Det er svært at blive helt klog på, hvad formålet med forslaget er.

Én ting står dog klart: Vi har svært ved at se behovet for det, og vi er endnu mere bekymrede for konsekvenserne, hvis politikerne løber den vej. Risikoen for at stække de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og trække tæppet væk under erhvervsskoler og erhvervsgymnasier er i hvert fald til at få øje på.

Flere faglærte

Først og fremmest virker det som om, at man kaster håndklædet i ringen i forhold til det politiske mål om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen.

Så i stedet for at vende udviklingen, så færre unge vælger det almene gymnasium, er det i stedet det almene gymnasium, der skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

I stedet for at kaste håndklædet i ringen, burde man sætte markant ind på at styrke den praksisfaglige undervisning i grundskolen og samspillet mellem grundskoler, erhvervsskoler og arbejdsmarkedet.

Endnu flere skal altså tage turen omkring gymnasiet. Med de mere dystopiske briller kunne man fristes til at konkludere, at den 12-årige enhedsskole venter lige om hjørnet, og realistisk set er et tiltag som dette et skridt i den retning.

Hvis målet er, at vi skal få flere til at vælge en faglært uddannelse, bygger forslaget derfor på en trosretning, vi ikke bekender os til. Ja, vi skal have flere faglærte, men vi tror, at forslaget fra de tre organisationer vil bidrage til det stik modsatte.

I dag er de reelle mønsterbrydere dem, som trodser vennernes strøm mod det almene gymnasium og vælger en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Med forslaget risikerer man, at de stærkeste unge på erhvervsuddannelserne følger vennerne over i gymnasiet.

Og her vil de alt andet lige blive præget af en kultur, der er indrettet til og retter sig mod noget andet end erhvervsuddannelserne. Medmindre man er parat til at tage en reel drøftelse af selve formålet med gymnasiet? Den er vi klar til, hvis det er tilfældet.

Et tydeligt alternativ til gymnasiet

Samtidig findes der som nævnt allerede rigelige muligheder for at kombinere det gymnasiale og studieforberedende med det, som de tre organisationer efterspørger, herunder ikke mindst eux, htx og hhx.

Eux fungerer som et tydeligt alternativ til gymnasiet, fordi man både får både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse, og htx og hhx er netop kendetegnet ved at være gymnasiale uddannelser, hvor der er fokus på at sætte teorien i spil i praksis.

En praksisrettet uddannelse på de almene gymnasier vil utvivlsomt udvande rekrutteringsgrundlaget til netop de uddannelser. Uddannelser, som udvikler og dyrker netop de kompetencer, som erhvervslivet i den grad sætter pris på og som er helt afgørende for fremtidig vækst og beskæftigelse i Danmark.

En forudsætning for stærke erhvervsrettede ungdomsuddannelser er forankringen i et erhvervsrettet uddannelsesmiljø, hvor uddannelserne løbende justeres i takt med den teknologiske udvikling, grøn omstilling med videre og i et vedvarende og tæt samspil med arbejdsmarkedet. Det ønsker vi ikke at gøre op med – tværtimod.

Kæden hopper af

I stedet for at kaste håndklædet i ringen, burde man sætte markant ind på at styrke den praksisfaglige undervisning i grundskolen og samspillet mellem grundskoler, erhvervsskoler og arbejdsmarkedet.

Vi er med på, at stærke politiske kræfter gerne vil brede udbuddet af ungdomsuddannelser yderligere ud på landkortet. Men kæden hopper af, når det ikke sker med øje for den kvalitet og det faglige miljø.

Parallelt med det bør man bruge ressourcerne på at understøtte kvalitet og udbud af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, og ikke på at opbygge nye miljøer på institutioner, hvor den form for undervisning og eksterne samarbejder traditionelt er fraværende.

Endelig er det for samfundet en ualmindelig dyr vej at uddanne faglærte ved først at udstyre dem med en almengymnasial uddannelse. I stedet burde man undersøge, hvordan man kan skabe turboforløb i erhvervsuddannelserne for de unge, som allerede har taget en treårig gymnasial uddannelse.

Den mulighed benyttes allerede i dag i flere erhvervsuddannelser, og kunne givetvis udbredes til områder, hvor man gerne vil have flere studenter.

Vi er med på, at stærke politiske kræfter gerne vil brede udbuddet af ungdomsuddannelser yderligere ud på landkortet. Det er der for så vidt intet galt med. Men kæden hopper af, når det ikke sker med øje for den kvalitet og det faglige miljø, der er forudsætning for at fastholde de erhvervsrettede ungdomsuddannelsers tydelige profiler og kobling til arbejdsmarkedet.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion