Parterne har fordelt milliard til efteruddannelse

EFTERUDDANNELSE: Regeringen har aftalt med arbejdsmarkedets parter, hvordan VEU-milliarden til mere efteruddannelse skal bruges. AMU-kurserne bliver styrket, deltagerbetalingen sat ned, og faglærte får bedre mulighed for at tage videregående uddannelse.
Foto: Colourbox
Jørgen Skadhede

Skolerne får flere penge til at udvikle og udbyde kurser. Det bliver billigere for virksomhederne at sende deres medarbejdere afsted, og det bliver mere fleksibelt med bedre muligheder for at uddanne sig efter arbejdstid eller på virksomheden.

Margrethe Vestager (R)
Økonomi- og indenrigsminister
Fakta
Sådan fordeles milliarden til efteruddannelse

- Der afsættes i alt ca. 645 mio. kr. i 2014-2020 til at styrke ufaglærtes og faglærtes muligheder for deltagelse i Arbejdsmarkedsuddannelserne mv. (AMU). Det svarer til et løft af aktiviteten på ca. 2.500 årselever og godt 160.000 kursister i perioden.

- Der afsættes godt 355 mio. kr. i 2014-2020 til styrkede muligheder og øget aktivitet på voksen- og efteruddannelserne på videregående niveau. Det skønnes, at initiativerne vil kunne bidrage til at løfte aktiviteten med godt 3.000 årselever - svarende til godt 20.000 kursister i perioden.

Parterne er bl.a. enige om følgende:

- Turboforløb i dansk og matematik til unge og voksne, som ønsker at opnå kompetencer til at kunne påbegynde en erhvervsuddannelse.

- Deltagerbetalingen på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) i dansk og matematik for personer med behov afvikles. Krav, at kurset tages i sammenhæng med et andet AMU-kursus.

- Bedre vilkår for AMU-udbyderne og et mere fremtidssikret AMU-system, som understøtter udbud og kvalitet i AMU.

- En styrkelse af udbuddet af bl.a. tekniske uddannelser til faglærte på videregående niveau.

- Midlertidigt lavere deltagerbetaling for korte indledende kurser, som skal bruges til at opfylde betingelserne for deltagelse i bl.a. de tekniske akademiuddannelser.

- Midlertidigt lavere deltagerbetaling på udvalgte uddannelser på videregående niveau, så de nye uddannelser her hjælpes godt i gang.

(Se uddybning af aftalen nederst i artiklen)

Efter lang tids tilløb har regeringen og arbejdsmarkedets parter nu indgået en aftale om, hvordan efteruddannelsessystemet på det private arbejdsmarked kan styrkes.

Allerede i foråret 2013 blev der afsat en milliard kroner til mere og bedre efteruddannelse med vækstaftalen mellem regeringen og de borgerlige partier. Pengene blev blandt andet fundet gennem besparelser på SU og kontanthjælp.

Men først nu står det klart, hvordan pengene skal bruges.

Onsdag middag præsenterede regeringen, LO og DA således en mini-trepartsaftale om udmøntningen af den såkaldte VEU-milliard, der skal spredes ud over årene fra 2014 og frem til 2020.

Dokumentation
Det er regeringen, LO og DA enige om

Mere fleksibilitet i arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) og mere fokus på produktivitet og vækst. AMU skal i endnu højere grad kunne tilpasses et moderne arbejds- og familieliv. Der skal derfor være langt bedre muligheder for at deltage i undervisning på arbejdspladsen med den nyeste teknologi eller ved computeren.

- Der indføres en tillægstakst for at styrke mulighederne for virksomhedsforlagt undervisning.

- Der afsættes en pulje til mere og bedre brug af fjernundervisning.

- Der gives en tillægstakst til AMU-kurser udbudt udenfor dagtimerne for at øge udbuddet heraf.

- Deltagerbetalingen nedsættes på en række kurser, som understøtter vækst og produktivitet.

Et AMU-system med afsæt i den enkeltes færdigheder
Mange ufaglærte og faglærte er ikke klar over, at de allerede har færdigheder, som kan bidrage til et kortere uddannelsesforløb. Personer med forældet uddannelse kan omvendt have behov for at deltage i AMU for at kunne opnå et brancheskift.

- Deltagerbetalingen på kurset "Den personlige uddannelses- og jobplan" afvikles midlertidigt.

- It-værktøjet "min kompetencemappe" skal moderniseres og gøres mere relevant.

- Reglen om fuld deltagerbetaling på AMU-kurser for personer med en forældet uddannelse afvikles.

Et robust og fremtidssikret AMU-system
Mange AMU-udbydere har i dag problemer med at få økonomien til at hænge sammen. Det kan have konsekvenser for udbud, kvalitet og forsyningssikkerhed i AMU, ligesom unødigt bureaukrati kan hindre personer i at deltage i AMU.

- Der indføres en takstforhøjelse på udvalgte kurser, og der foretages et styringseftersyn, der inkluderer et taksteftersyn, der skal sikre et robust og fremtidssikret AMU-system.

- Hjemmesiden Efteruddannelse.dk skal forbedres og brugervenligheden skal øges.

- Voksenvejledningen styrkes med henblik på bl.a. at yde individuel vejledning til kortuddannede.

- Bedre kobling af læse-, skrive- og regnekurser til praktisk læring og mere fokus på videreuddannelse. Det kan for mange være en ekstra motivation, hvis undervisningen i dansk eller matematik kobles til praktisk læring.

- Deltagerbetaling på AMU-dansk og AMU-matematik for voksne med behov afvikles.

- Der etableres turboforløb i dansk og matematik på VUC for hurtigt at opkvalificerer den enkelte til at kunne påbegynde en erhvervsuddannelse.

- Fokus på erhvervsrettede elementer og videreuddannelse af udsatte unge på VUC.

Flere faglærte skal have en videregående uddannelse
Aktiviteten for visse grupper af faglærte på det videregående niveau er lav. Der igangsættes derfor et udviklingsprogram på det videregående voksen- og efteruddannelsesområde, som skal munde ud i oprettelsen af flere nye uddannelser, navnlig på det tekniske område. Der nedsættes i den forbindelse en midlertidig rådgivende reference-gruppe bestående af repræsentanter fra institutionerne og arbejdsmarkedets parter. Referencegruppen nedsættes i umiddelbar forlængelse af den politiske aftale og fungerer indtil udgangen af 2015. Der igangsættes endvidere en informationskampagne, som skal sætte fokus på målgruppens videre- og efter-uddannelsesmuligheder. Der afsættes i alt ca. 70 mio. kr. i 2014-2020.

Bedre adgang til videregående VEU for faglærte
Brugen af realkompetencevurderinger skal øges på videregående VEU - bl.a. ved at øge institutionernes tilskyndelse til at udbyde og udføre realkompetencevurderinger. Vurderingerne kan bl.a. bidrage til en kvalificeret afkortning. Derudover sænkes deltagerbetalingen midlertidigt for korte indledende kurser, som skal bruges til at opfylde betingelserne for deltagelse i bl.a. de tekniske akademiuddannelser. Endelig styrkes faglærtes muligheder for deltidsuddannelse inden for det maritime og det kunstneriske område. Der afsættes samlet set ca. 40 mio. kr. i 2015-2020.

Faglærtes økonomiske tilskyndelse til uddannelse styrkes
For at hjælpe de nye uddannelser godt i gang og understøtte aktivitetsudviklingen lægges der op til midlertidigt at sænke deltagerbetalingen på disse uddannelser. Det skal også ses i sammenhæng med, at tidligere undersøgelser har vist, at økonomien er en barriere for faglærtes deltagelse i uddannelse på videregående niveau. Der må endvidere imødeses en vis usikkerhed blandt virksomheder og faglærte om det konkrete udbytte forbundet med at gennemføre et forløb på en af de kommende nye videregående uddannelser. Der er i alt afsat ca. 250 mio. kr. i 2015-2020.


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00