Partier og aktører vil fjerne bindinger på efteruddannelse

FORSLAG: Fagbevægelsen og flere partier på Christiansborg vil gøre vejen til efteruddannelse nemmere for ledige. Ventetider skal eksempelvis væk, men det er arbejdsgiverne skeptiske over for.

Lizette Risgaard (th) vil have sat skub på efteruddannelsen af ledige.
Lizette Risgaard (th) vil have sat skub på efteruddannelsen af ledige.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

”Uddannelse er den bedste genstart”, lød titlen på FH’s 1. maj-udspil i år.

Budskabet fra organisationen lød, at uddannelse er nøgleredskabet, der skal få Danmark videre fra coronakrisen.  

I udspillet foreslår FH blandt andet at sløjfe de fem uger, ledige skal vente, før de kan få adgang til seks ugers jobrettet uddannelse

Dokumentation

FH’s fire centrale forslag:

1. Drop 5 ugers ventetid på at ledige kan få lov til at uddanne sig inden for brancher, der mangler arbejdskraft. (FH vurderer, at det koster 52 millioner kroner, og at 2.500 personer vil gøre brug af muligheden).

2. Drop seks måneders ventetid for, at ledige faglærte kan få lov til at komme i voksenlære. Gå i gang så snart en aftale med arbejdsgiver er skrevet under. (FH vurderer, at det koster 300 millioner kroner, og at 1.000 personer vil gøre brug af muligheden).

3. Afsæt flere penge til korte kurser til ledige. Der er slet ikke midler nok til korte erhvervsrettede kurser i den regionale uddannelsespulje. (FH vurderer, at det koster 50 millioner kroner, at og 14.000 personer vil gøre brug af muligheden).

4. Giv dagpengemodtagere – faglærte som ufaglærte – 110 procent af deres dagpengesats, hvis de går i gang med ”uddannelsesløftet” – uanset branche. ((FH vurderer, at der ikke umiddelbart er omkostninger ved forslaget, og at 1.500 personer vil gøre brug af muligheden).

Kilde: FHO.dk.


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00