Regeringens klimaerhvervsskoler får blandet modtagelse

Regeringens forslag om at lave tre nye klimaerhvervsskoler får en blandet modtagelse i erhvervsuddannelsessektoren. De grønne tanker bag forslaget får ros, men ønsket om at etablere helt nye skoler møder skepsis.

”Hvis vi udpeger tre grønne skoler, betyder det så, at der er 70 sorte skoler tilbage?" spørger Kasper Palm fra Dansk Metal.
”Hvis vi udpeger tre grønne skoler, betyder det så, at der er 70 sorte skoler tilbage?" spørger Kasper Palm fra Dansk Metal. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

Regeringens forslag om at lave tre nye klimaerhvervsskoler vækker ikke ubetinget begejstring blandt aktørerne på området.

Fra flere sider roses grundtanken om at koble erhvervsuddannelser og den grønne omstilling, men det er ikke nødvendigvis rigtigt at bygge tre nye skoler til formålet, lyder indvendingen.

”Hvis vi udpeger tre grønne skoler, betyder det så, at der er 70 sorte skoler tilbage? Så skuffer vi i alt fald de unge mennesker. Jeg mangler at se koblingen til hele sektoren, som jo har brug for et løft. Det gælder ikke kun tre steder,” siger Kasper Palm, forbundssekretær i Dansk Metal.

Kasper Munk Rasmussen, uddannelsesansvarlig i SMVDanmark, er endnu mindre imponeret over forslaget.

”Alle er enige om, at bæredygtighed og klima skal fylde mere i erhvervsuddannelserne. Hvis det for alvor skal slå igennem, så bør man fokusere på at knytte det meget mere systematisk til de enkelte fag, hvor det er relevant.”  

”Det her virker som en skrivebordsløsning, som er udtænkt i embedsværket efter en politisk bestilling om at gøre erhvervsuddannelserne mere grønne. Det lyder umiddelbart rigtig flot med tre klimafyrtårne, men det virker ikke som om, der ligger et dybere rationale bag,” siger han. 

Advarer mod selvstændige enheder
Da regeringen tirsdag præsenterede reformudspillet Danmark kan mere I, betonede statsminister Mette Frederiksen (S), at de tre klimaerhvervsskoler skal have hjemme i ”helt nye rammer”.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er det dog endnu ikke besluttet, om det betyder, at der skal bygges nye skoler fra bunden på nye lokationer.

Spørger man Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, er det dog helt afgørende, at klimaerhvervsskolerne ikke ender som nye, selvstændige enheder.

”Hvis det skal komme til at spille, er det vigtigt, at de tre ikke bliver fritflyvende skoler, men er solidt forankret i det nuværende erhvervsskolesystem og trækker på lærerkræfter herfra. Det er den måde, vi kan sikre spredningseffekten og forankringen, så vi får løftet hele sektoren,” siger hun og fortsætter:

”Det er vigtigt, at man i det videre arbejde har fokus på, at de tre skoler ikke bliver dem, der arbejder med klima, hvor alle andre ikke længere har det ansvar. De tre skal bare have et særligt ansvar og via de ekstra resurser have nogle ekstra muligheder og en forpligtelse til at bistå øvrige som videnscenter.”

Tirsdag kom Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) med en lignende indvending.

”For os er det vigtigt, at de nye skoler etableres med udgangspunkt i eksisterende skoler, så deres ekspertise bliver brugt. Det er nødvendigt, at indsatser for flere faglærte ikke alene lægges på de tre nye skoler, men at der i hele erhvervsuddannelsessystemet investeres mere i kvalitet,” udtalte Lars Goldschmidt, formand for DEG’s bestyrelsesforening.

Sådan sagde Mette Frederiksen på pressemødet tirsdag

”Et af de forslag, vi gerne vil fremme som regering, det er, at oprette tre helt nye, moderne og attraktive klimaerhvervsskoler med helt nye rammer – de bedste, der findes.

Helt ny teknologi og med det mål, at det bliver det bedste sted, man kan uddanne sig for alle de unge, som gerne vil gøre en forskel for klimaet.”

”Vi ønsker at lave skolerne som et offentligt-privat partnerskab, samarbejde. Og vi ønsker at gå sammen med både danske fonde og virksomheder. Nogle af dem, som allerede går forrest i den grønne omstilling globalt.”

"Der er fortsat en række udeståender"
Ifølge tirsdagens reformudspil vil regeringen invitere erhvervslivet og fonde med i etableringen af klimaerhvervsskolerne.

Det er ifølge statsministeren ambitionen, at skolerne laves som et offentligt-privat samarbejde.

Hvad det præcis indebærer, kunne Børne- og Undervisningsministeriet ikke svare på tirsdag.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv sidder man da også fortsat tilbage med mange ubesvarede spørgsmål.

”Jeg ser frem til en videre dialog om, hvordan regeringens tanker om klimaerhvervsskoler kan udfoldes bedst muligt. Der er fortsat en række udeståender. For eksempel hvilke uddannelser, man har i tankerne i forhold til skolerne, hvordan man vil arbejde med ny teknologi, og hvordan regeringen forventer at samarbejde med erhvervslivet om skolerne,” skriver uddannelses- og integrationschef i DA, Jannik Bay, til Altinget.

Uddannelseschef i Dansk Erhverv, Claus Rosenkrands Olsen, supplerer:

"Vi har endnu til gode at få udfoldet, hvordan klimaskolerne skal etableres, men regeringen har lagt op til at erhvervslivet skal inddrages. Det ser vi fra Dansk Erhverv frem til."

Claus Rosenkrands Olsen mener ligesom DEG og Uddannelsesforbundet også, at klimaskolerne bør etableres i tilknytning til eksisterende erhvervsskoler.

"Klima og bæredygtighed vedrører ikke kun få udvalgte uddannelser, men er noget, man arbejder med på tværs af stort set alle erhvervsuddannelser. Derfor er det et område, som bør understøttes på alle erhvervsskoler. Spørgsmålet er, hvordan man vil tage højde for det," siger Claus Rosenkrands Olsen.
 
Forhandlinger venter
Klimaerhvervsskolerne er regeringens eget bud på, hvordan nogle af de 2,5 milliarder kroner, den vil sætte af om året til uddannelse, kan bruges.

Nu venter en proces, hvor regeringen vil gå sammen med erhvervsliv, uddannelsesaktører og Folketingets øvrige partier, for at finde ud af, hvor uddannelsesinvesteringerne bedst kan bruges.

Regeringens oplæg er at investere 100 millioner kroner årligt fra 2023–2028 og 30 millioner kroner årligt herefter i klimaerhvervsskolerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Pontoppidan

Formand, Uddannelsesforbundet
lærer (Gedved Seminarium 1981), MPA (CBS 2008)

Kasper Munk Rasmussen

Chefkonsulent og uddannelsesansvarlig, SMVdanmark

Kasper Palm

Forbundssekretær, Dansk Metals uddannelsessekretariat
Maskinarbejder