Regeringspartierne ønsker elevmåltal for erhvervsuddannelserne

Det mener uddannelsesordførerne fra de tre regeringspartier, som ellers tidligere har afvist at sætte tal på, hvor mange unge der fremover skal gå tømrer-, frisør- eller snedkervejen.

"Radikale er meget optagede af, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, og derfor vil vi gerne vil fastsætte et mål for det. Det vil også være et klart signal om, at det er vigtigt for samfundet, at flere unge tager en erhvervsuddannelse," siger Radikales undervisningsordfører Lotte Rod.

Det møder opbakning fra Lisbeth Bech Poulsen, ungdomsuddannelsesordfører for SF.

"En målsætning kan give et politisk pres i forhold til at få flere til at tage en erhvervsuddannelse," siger hun.

Radikale er meget optagede af, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, og derfor vil vi gerne vil fastsætte et mål for det. Det vil også være et klart signal om, at det er vigtigt for samfundet, at flere unge tager en erhvervsuddannelse.

Lotte Rod (R)
Undervisningsordfører

Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører Ane Halsboe-Jørgensen vil gerne diskutere måltal for erhvervsuddannelserne. Hun understreger dog, at det alene ikke kan løse erhvervsuddannelsenes problemer.

"Det kan være et nyttigt redskab i forhold til at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse," siger hun og pointerer, at regeringen ikke har meldt noget endeligt ud endnu.

30 procent er realistisk mål
I dag findes der kun den overordnede målsætning om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse i 2015.

Men siden 2001 er antallet af unge, som tager en erhvervsuddannelse lige efter 9. eller 10. klasse, styrtdykket fra godt 30 procent til 18,8 procent i år.

Optaget på gymnasierne er til gengæld eksploderet i samme periode, og den udvikling skal vendes i forbindelse med den kommende erhvervsuddannelsesreform, lyder det fra Lotte Rod.

Hun vil dog på nuværende tidspunkt ikke vil sætte tal på, hvor mange der skal gå på en erhvervsskole. Det vil SF-kollegaen til gengæld gerne.

"Jeg mener, at vi skal tilbage på 30 procent. Det er et realistisk mål," siger Lisbeth Bech Poulsen.

Afviser kvoter
Udmeldingen kommer efter Radikales landsmøde i weekenden, hvor det radikale bagland havde sat punktet på dagsordenen.

Lotte Rod understreger, at målsætningen ikke kan stå alene, og at der også er brug for reformere indholdet af uddannelserne, hvis flere unge skal vælge håndværkervejen. Det skal blandt andet gøres lettere for eleverne at læse videre, efter svendebrevet er kommet i hus.

Hun understreger samtidig, at regeringen ikke bakker op om at indføre kvoter for, hvor mange unge der skal på henholdsvis gymnasiet og erhvervsskolerne. Det har Dansk Folkeparti ellers foreslået.

"Jeg kan ikke lide tanken om, at man begynder at overflytte unge fra den ene ungdomsuddannelse til den anden. Det er meget mere interessant at diskutere, hvordan flere kan blive tiltrukket af erhvervsuddannelserne," siger Lotte Rod, som møder opbakning fra Lisbeth Bech Poulsen.

"Hvis vi får rettet op på nogle af de andre problemer, der er på erhvervsuddannelserne, skal vi nok flere til at vælge dem," siger hun.

Lunken V-modtagelse
Hos Venstre får forslaget dog en noget lunken modtagelse.

Uddannelsesordfører Peter Juel Jensen vil gerne tage diskussionen om målsætninger, men understreger, at en målsætning kun giver mening, hvis man samtidig kan styre udviklingen.

"Jeg er enig i, at der skal flere kvalificerede unge mennesker ind på vores erhvervsuddannelser. Men hvis målsætningen skal være andet end bare tom skåltale-retorik, skal vi fra politisk side også have nogle instrumenter, så vi har en mulighed for at styre det. Det bliver udfordringen," siger han og fortsætter:

"Spørgsmålet er også, om man kan lave en målsætning for erhvervsuddannelserne uden også at lave en for gymnasierne. Og hvordan skal vi i givet fald styre det? Jeg tror, vi får en større søgning til erhvervsuddannelserne, hvis vi gør dem mere attraktive," siger Peter Juel Jensen.

Godt med styring
Niels Egelund, professor og centerleder ved Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved DPU, synes til gengæld, at målsætninger er en god ide.

"Det ville være storartet, hvis man begyndte at uddanne de unge efter samfundets behov, og ikke efter, hvad de selv synes er sjovt, fancy og fyldt med fester," siger han.

Står det til Niels Egelund, skal blot 30 procent af de unge fremover have den røde studenterhue. 30 procent skal derimod tage en erhvervsuddannelse, mens 30 procent af de unge skal tage en EUX-uddannelse, hvor de både får håndværks- og studiekompetencer.

Han giver dog Peter Juel Jensen ret i, at der er brug for styring, hvis målsætningerne skal give mening.

"Det logiske ville være at sætte adgangsbegrænsninger til gymnasiet. Men det bliver nok svært at få hele regeringen med på det," siger han.