"Hovedstaden, we have a problem!"

Af Sophie Hæstorp Andersen (S)
Regionsrådsformand i Region Hovedstaden

”Houston, we have a problem!” Sådan lød det fra astronauterne på rumfærgen Apollo 13, da rumfærgens besætning netop havde opdaget et alvorligt teknisk problem.

På samme måde kan vi i Danmark og i Region Hovedstaden sige: ”Hovedstaden, we have a problem!” når vi kan konstatere, at vi står over for et stort problem, som risikerer at bremse den fremtidige vækst: Nemlig at der bliver endnu større mangel på kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, hvis ikke vi gør noget.

Prognoserne taler deres helt tydelige sprog:

Hvad med at flytte matematiktimen ud på byggepladsen, så beregningerne kan bruges i virkeligheden, når der skal blandes beton eller måles op til, hvor muren skal bygges?

Sophie Hæstorp Andersen, Regionsrådsformand, Region Hovedstaden

Vi skal handle nu, hvis der i fremtiden skal være tilstrækkeligt med VVS’ere og murere til at vedligeholde vores sygehuse eller nok med dygtige tjenere til at servere på restauranterne for de mange turister, som besøger Danmark og holder gang i turisme-erhvervet.

Der kommer også til at mangle for eksempel industriteknikere til at betjene de maskiner, som producerer varer. Det nytter jo ikke noget, at virksomhedernes ordrebøger er fulde, hvis ikke der er medarbejdere til at levere de efterspurgte varer eller serviceydelser.

Mangler 7.000 faglærte
Det er bare nogle eksempler på stillinger, hvor vi i fremtiden kan se, at der kommer til at mangle faglærte. Der kommer til at mangle 7.000 faglærte alene i hovedstadsområdet i 2020 – og det er jo lige om lidt.

Problemstillingen gælder over hele landet, men særligt slemt står det til i hovedstadsregionen. Her søger det laveste antal unge videre til en erhvervsuddannelse efter folkeskolen – kun 14 procent mod en målsætning på 25 procent.

Allerede nu skriger virksomhederne på medarbejdere, ikke mindst faglærte, inden for brancherne jern og metal, bygge og anlæg og handel og kontor.

Flere faglærte bidrager til vækst
Løsningerne dumper desværre ikke ned fra himlen, hvis vi blot venter med hænderne i skødet. Derfor har vi i Region Hovedstaden taget sagen i egen hånd og samlet de regionale parter inden for uddannelse og beskæftigelse om en fælles strategi for, hvad der skal til. Det arbejde er i fuld gang under overskriften ”Faglært til vækst”, og blikket er rettet mod en række indsatser:

• Flere praktikpladser
  De unge skal kunne få en praktikplads – især inden for de områder, hvor der vil være særligt brug for arbejdskraft i fremtiden. Når vi gerne vil have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse inden for de fag, som vi mangler medarbejdere til, skal de også have mulighed for at prøve kræfter med virkeligheden. Derfor skal vi stå sammen om at sikre, at ambitionen fra trepartsforhandlingerne om flere praktikpladser bliver til virkelighed.
  
  
• Erhvervslivet ind i folkeskolen
  Så skal erhvervslivet mere ind i folkeskolen. Vi ved fra nye undersøgelser, at de unge og deres forældre faktisk ikke rigtig ved, hvor erhvervsuddannelserne fører hen. I folkeskolen møder de masser af fag og info, der forbereder dem til livet på gymnasiet – og det er også fint nok, for vi har stor brug for højtuddannede både nu og i fremtiden. Men de unge skal også kende de mange muligheder, der er for ens fremtid, hvis man har en erhvervsuddannelse i rygsækken.

I dag fylder de håndværksmæssige fag forsvindende lidt i folkeskolen. Mange prøver end ikke at komme i erhvervspraktik, og hvis eleverne får kontakt til en virksomhed, er det ofte på et ”sodavandsbesøg”.

Men hvad med for eksempel at flytte matematiktimen ud på byggepladsen, så beregningerne kan bruges i virkeligheden, når der skal blandes beton eller måles op til, hvor muren skal bygges?

Folkeskoler og virksomheder skal knyttes tættere, og fokus skal være på at prøve kræfter med virkeligheden. De unge fortjener at få et bedre indtryk af deres muligheder, så de kan vælge den rigtige vej videre fra folkeskolen, uanset om den fører til erhvervsskolen eller gymnasiet. Kodeordet her er et oplyst valg.

Opkvalificering matches virksomhedernes behov
Endelig skal opkvalificeringen ”vendes på hovedet.” Det gælder ikke bare om blindt at opkvalificere ved for eksempel at rykke ufaglærte til faglærte.

Nej, opkvalificering skal ske med udgangspunkt i de aktuelle og faktiske behov, som virksomhederne rent faktisk har. Altså opkvalificering styret af efterspørgslen.

Vi skal se på, hvordan vi i endnu højere grad kan opkvalificere de mange, som mangler at få nogle kompetencer for at kunne arbejde inden for de områder, hvor der mangler faglærte.

Det kan være ufaglærte eller flygtninge, ligesom vi også skal se på unge, der mangler opkvalificering for at komme i gang med en ungdomsuddannelse.

For at følge ambitionerne i aftalen om ”Faglært til Vækst” til dørs, er parterne desuden blevet enige om at afsætte penge til en stribe konkrete indsatser, som dermed understøtter strategien.

Koordinering og samarbejde er nøglen
Astronauterne på Apollo 13 tænkte kreativt og tog ansvar for at finde løsninger på det meget presserende problem, de stod overfor.

Selvom vi ikke er ude på en rumrejse, så er der stadig en god pointe i, at vi reagerer på advarselslamper, som blinker, og selv finder de løsninger, som skal til.

Det er helt afgørende for væksten i Danmark og i hovedstadsområdet, at vi også fremover har dygtige medarbejdere med de rette kompetencer til at løfte morgendagens udfordringer.

Derfor er koordinering og samarbejde mellem de relevante parter afgørende for at komme i mål på denne store udfordring. Når vi nu står med en fælles køreplan med nogle helt konkrete initiativer i hånden, er vi på rette vej. Forude venter det lange seje træk.