Pia Olsen Dyhr: Jo mere vi fortrænger unges mistrivsel, desto hårdere vil den indre natur slå igen

Jeg besøgte for nylig et gymnasium i Nordjylland og spurgte indledende eleverne, hvor mange af dem der var optaget af klimadagsordenen. Det gav prompte en skov af strakte hænder i vejret.

Derpå spurgte jeg, hvor mange af dem, der var berørt af spørgsmålet om unges mistrivsel og ondt i livet. Her kom hænderne også i vejret. Men nu tøvende. Forsigtigt. Sårbart.

De rykkede lidt rundt på stolesædet, og de kastede stjålne blikke til sidekammeraterne. Men hænderne kom, prøvende, i vejret. Statistikerne taler deres tydelige sprog. Børns og unges mistrivsel er et kæmpe stort – og voksende – problem. Heldigvis har rigtig mange børn og unge det godt.

Mange forældre oplever, at de står meget alene med et sårbart barn eller måske endog med et voldsomt psykisk sygt barn eller ung

Pia Olsen Dyhr (SF)
Formand

Men tallene for unge med selvmordstanker, depression, spiseforstyrrelser, selvskade, angst, ensomhed, voldsomme identitetsproblemer eller ødelæggende selvbilleder er uhyggelig læsning.

Alt for mange unge på de danske gymnasier har udøvet selvskade. Og tallene stiger. Selvom de har gode og kærlige forældre, er det langt fra sikkert, at forældrene sidder inde med alle de svar, den unge har brug for, for at klare det selv.

Mange forældre oplever derfor også, at de står meget alene med et sårbart barn eller måske endog med et voldsomt psykisk sygt barn eller ung, hvor hjælpen kommer alt for sent. Jeg har siddet overfor flere af dem – og er blevet både bevæget og forfærdet over, hvor alene de har stået.

Rettidig indsats – uden at pylre unødigt

Vores børns og unges mistrivsel er jo først og fremmest et problem for de berørte børn og unge – og deres pårørende og nære.

Men det er også et samfundsproblem og et politisk problem. SF's nu gennemførte krav med gratis psykologhjælp til unge er et forsøg på at hjælpe dem.

Men kapaciteten er for lille, ventetiderne for lange og problemerne for omfattende. Og vi ved, at mange slet opsøger den hjælp, som de rent faktisk ville have gavn af. Og hvis de gør det, så ofte senere, end godt er.

For nylig lavede et bred flertal i Folketinget en stor klimaaftale, som skal forsøge at give Danmarks bidrag til en klode i balance. Nu har vi brug for et samlet folketing, der vil bidrage til at give vores børn og unge et sind i balance.

Jeg har ikke noget ønske om, at vi skal pylre unødigt. Modgang er en del af livet, og vi skal ruste vores børn og unge langt bedre til at håndtere de vanskeligheder, som vi alle kommer til at støde på

Pia Olsen Dyhr (SF)
Formand

Forstå mig ret: Usikkerhed og tvivl hører tilværelsen til. Også som barn og ung. Tungsind og identitetsproblemer kan de fleste nikke genkendende til. Problemet er ikke, at vi i perioder, også som børn og unge, går igennem faser, hvor livet føles svært.

Jeg tror tidligere generationer har ret, når de ville sige, at det giver karakter og modstandskraft til tilværelsen. Jeg har ikke noget ønske om, at vi skal pylre unødigt. Modgang er en del af livet, og vi skal ruste vores børn og unge langt bedre til at håndtere de vanskeligheder, som vi alle kommer til at støde på.

Voksenerfaringer ofte ikke tilstrækkelige

Jeg tror, at vores statsminister, Mette Frederiksen (S), havde fat i noget rigtigt, da hun for nylig advarede mod, at vi overbeskytter børn og unge for meget. Det, tror jeg, er et reelt problem.

Jeg tror også, at min kollega fra Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, havde fat i noget helt rigtigt, da han ved åbningsdebatten i Folketinget for nylig pegede på, at børn og unge i for høj grad bliver mødt med alt for diffuse og uklare forventninger, både privat og i skolen, og for få konkrete og håndfaste krav og forventninger, som er til at forholde sig praktisk til. Dét tror jeg også er en del af problemet.

Frygten for at blive swipet ud af fællesskabet på et splitsekund med en bevægelse med tommelfingeren, der afgør, om man er inde eller ude, på sociale medier – det er simpelthen ikke sundt for noget.

For nylig kom det frem, at nogle af de store udbydere af sociale medier rent faktisk ligger inde med alarmerende tal for, hvordan deres medier påvirker trivslen hos unge negativt. Og af økonomiske grunde har siddet den viden overhørig. Det minder os om, at hvis noget er gratis, så er der en betydelig risiko for, at det er dig selv, der er produktet.

Det er vigtigt at forstå, at udviklingen i livsvilkår og livsbetingelser i dag foregår med en hast og med et indhold, som tidligere generationer slet, slet ikke behøvede at forholde sig til

Pia Olsen Dyhr (SF)
Formand

Jeg tror, at det er vigtigt at forstå, at udviklingen i livsvilkår og livsbetingelser i dag foregår med en hast og med et indhold, som tidligere generationer slet, slet ikke behøvede at forholde sig til. Det betyder, at vores voksenerfaringer ofte er utilstrækkelige, fordi vi selv voksede op under helt andre og enklere betingelser.

Den indre natur slår igen

Presset, konkurrenceræset, præstationskravene, det kolossale tryk fra sociale medier og den massive forestilling om grænseløs frihed, som de unge har til at vælge og vælge om, betyder, at usikkerhed og tvivl bebyrder dem i en grad som aldrig set før.

Både for trivselskrisen og for klimakrisen gælder det, at jo mere vi fortrænger problemerne, jo mere vi forsøger at lægge låg på og se den anden vej – desto hårdere vil naturen slå igen.

Den store, vilde natur. Og den indre natur. Det fortrængte vender altid tilbage – men i dæmonisk skikkelse, som Sigmund Freud skrev. Vores klima vender sig nu mod os: Med tørke, med skovbrande, med oversvømmelser, med gletsjere, der smelter.

Og sindet vender sig mod os med depression, angst, med manglede livsglæde, med spiseforstyrrelser, med selvskade i et omfang, som vi aldrig har set før.

Begge dele vidner om, at noget ikke fungerer, som det skal. At noget er galt. Og vores opgave er at reparere de skader. Den forventning så jeg tydeligt afspejlet i ansigterne på de unge på et gymnasium i Nordjylland.