Debat

Skolealliance: Politisk aftale om anbragte børns skoleliv er noget rod

Den politiske aftale om styrket undervisning for anbragte og udsatte børn og unge er blevet til for at sikre alle børn lige adgang til undervisningstilbud af høj kvalitet, men der er for mange tilsyn og modeller, skriver Skolealliancen for specialundervisningstilbud.

Den politiske aftale om anbragte og udsatte børns skoleliv skal forenkles, skriver Skolealliancen for Specialundervisningstilbud. 
Den politiske aftale om anbragte og udsatte børns skoleliv skal forenkles, skriver Skolealliancen for Specialundervisningstilbud.  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alle børn og unge har ret til et skoletilbud af høj kvalitet og en undervisning, der har ambitioner på deres vegne. Men i dag er der alt for mange børn og unge, der ikke får det undervisningstilbud, de har krav på.

En række undersøgelser over de seneste år viser, at en stor del af eleverne ikke får det undervisningstilbud, de har krav på efter folkeskolelovgivningen, og dermed ikke de bedste forudsætninger for at fortsætte på en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Dét på trods af, at vi fra forskning ved, at uddannelse er den vigtigste beskyttelsesfaktor mod udsathed.

Med det afsæt indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget i marts en Ny aftale om styrket undervisning for anbragte og udsatte børn og unge. I Skolealliancen bakker vi op om aftalens intentioner, men vi er i tvivl om, hvorvidt aftalens initiativer sikrer, at intentionerne bliver til virkelighed.

Om Skolealliancen

Skolealliancen for specialundervisningstilbud blev dannet i 2020 i forlængelse af det politiske ønske om at styrke undervisningen på interne skoler og dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Skolealliancen arbejder for, at alle børn og unge i udsatte positioner får et undervisningstilbud af høj kvalitet, der imødekommer deres individuelle behov og sikrer det bedst mulige afsæt for fremtiden.

Indlægget er skrevet af:

  • Mads Roke Clausen, LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud
  • Jon Krog, Selveje Danmark – Brancheforeningen for selvejende organisationer på velfærdsområdet
  • Charlotte Møller Pedersen, FADD – Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge
  • David Adrian Pedersen, De Anbragtes Vilkår, Socialpædagogerne
  • Ebbe Wendt Lorenzen, Livsværk
  • Poul Erik Clausen, Jysk Børneforsorg
  • Peder Meisner, KFUM’s Sociale Arbejde
  • Benny Andersen, Socialpædagogerne

 

Tre tilsyn og to modeller

I dag har kommunerne ansvaret for undervisningen på de interne skoler, men det står klart, at de ikke i tilstrækkelig grad har løftet deres myndighedsansvar og tilsynsopgave med undervisningen. I Skolealliancen kender vi desværre mange interne skoler, der ikke har haft tilsyn i flere år.

Så den politiske aftales fokus på at styrke myndighedsansvar og tilsyn er tiltrængt. Så langt så godt. Med aftalen lægges der op til at indføre flere forskellige tilsyn.

Kommunerne får ansvaret for og tilsynsforpligtelse med hele institutionen, socialtilsynet skal føre tilsyn med den socialfaglige del i de interne skoler i dagbehandlingstilbud, mens STUK skal føre et samlet og systematisk tilsyn – med undtagelse af den socialfaglige del.

Det er, for at sige det kort, noget rod

Skolealliancen for specialundervisningstilbud, se faktaboks

Og så skal der udarbejdes to forskellige kvalitetsmodeller, der skal indgå i de nye kvalitetsaftaler, afhængigt af om den interne skole ligger i et dagbehandlingstilbud eller på et anbringelsessted. Forvirret?

Det er, for at sige det kort, noget rod.

Det kommer til at kræve unødigt mange administrative ressourcer og tid at koordinere de forskellige tilsyn – ressourcer og tid, der går fra børnene og de unge, der skal møde kvalificeret undervisning og nærværende voksne.

Ligesom det efterlader en lang række spørgsmål, for hvilket tilsyn har størst vægt? Hvilket tilsyn skal taksten beregnes efter? Hvem bestemmer niveauet af kvaliteten? Socialtilsynet, STUK eller kommunen, der skal betale?

Ensrettet og styrket skoletilsyn

De mange tilsyn er problematiske, da "adskillelsen" af undervisning og den socialfaglige indsats ikke stemmer overens med virkeligheden.

Hvis tilsynet skal møde virkeligheden, som den er, og understøtte udviklingen af gode skoleliv med høj kvalitet på tværs af læring og socialfagligt arbejde, skal der etableres ét samlet tilsyn. Undervisningen og den socialfaglige indsats skal ses i sammenhæng – som hinandens forudsætninger. Ligesom kvalitetsudviklingen i skolerne ligger i det tværfaglige blik med fokus på hele barnets skoleliv.

Vi opfordrer endnu engang politikerne til ikke at opdele tilsynet efter ressort

Skolealliancen for specialundervisningstilbud, se faktaboks

Derfor har vi i Skolealliancen foreslået, at der etableres ét fælles tilsyn under socialtilsynet, hvor den undervisningsfaglige vurdering indgår i den kendte kvalitetsmodel for sociale tilbud, så vi sikrer, at tilsynet kommer omkring hele skolelivet.

Ét fælles tværfagligt tilsyn hvor kompetencer inden for både det skolefaglige og det socialpædagogiske område er repræsenteret. Og ét fælles tilsyn, der sikrer, at børnene ikke møder tre forskellige tilsyn i deres skole- og børneliv, hvor de i forvejen møder mange voksne.

Alle børn og unge har ret til et godt skoleliv – det kræver både noget fra skolerne, kommunerne, styrelserne og ikke mindst dem, der sidder med beslutningskraften.

Derfor opfordrer vi endnu engang politikerne til ikke at opdele tilsynet efter ressort, men at etablere et ensrettet og samlet skoletilsyn med et fælles blik, som kommer omkring hele barnets skoleliv – både undervisningen og den socialfaglige indsats.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Roke Clausen

Direktør, Landsorganisationen for sociale tilbud, bestyrelsesmedlem, Bikubenfonden og Liljeborgfonden
cand.scient.adm. (RUC 1997), Diploma in Organisational Leadership (University of Oxford 2017)

Jon Krog

Branchedirektør, Selveje Danmark, Dansk Erhverv
cand.jur. (Københavns Uni. 1996), diplomleder (Danmarks Forvaltningshøjskole. 2009), MPA (CBS, 2016)

David Adrian Pedersen

Formand, De Anbragtes Vilkår, næstformand, Rådet For Socialt Udsatte
Bachelor i psykologi (Københavns Uni. 2021), ambulanceredder (Erhvervsskolen Nordsjælland 2010)