Debat

Skoleleder og tidligere direktør: Det truer Danmarks velfærd, når unge fravælger lærerfaget

Dygtige lærere er afgørende for børns trivsel og læring og dermed afgørende for Danmarks velstand og velfærd. Men hvordan tiltrækker vi flere dygtige unge til lærergerningen, spørger Thomas Alexander Hoelgaard og Marco Damgaard.

Fra 2016 til 2021 er antallet af førsteprioritetsansøgere til læreruddannelsen faldet med <a href="https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2022/3/hojt-frafald-og-farre-ansogere-til-lareruddannelsen/" target="" rel="">9 procent</a> og yderligere med <a href="https://www.folkeskolen.dk/laereruddannelsen-praktik-skolepolitik-christiansborg/laereruddannelsen-folger-negativ-udvikling-markant-faerre-har-valgt-en-velfaerdsuddannelse/4644066" target="" rel="">12 procent</a> fra 2021 til 2022.&nbsp;
Fra 2016 til 2021 er antallet af førsteprioritetsansøgere til læreruddannelsen faldet med 9 procent og yderligere med 12 procent fra 2021 til 2022. Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De sidste 25 år har læreruddannelsen gennemgået fire reformer, men i perioden er søgningen til læreruddannelsen faldet og efterhånden har vi fået en fortælling om, at "lærer, det kan enhver blive”.

For at tiltrække flere unge til lærergerningen, er der brug for løsninger, der gør op med denne fortælling. Løsninger, der står mål med vigtigheden af dygtige og som anerkender, at det kræver noget særligt at blive lærer, og at det kræver endnu mere at blive en dygtig lærer.

Derfor anbefaler vi for det første, at der indføres optagelsesprøver for alle ansøgere. Det vil styrke læreruddannelsen, forbedre studiemiljøet og reducere frafaldet. For det andet skal vi etablere end et-to-årig læreruddannelse ovenpå udvalgte bacheloruddannelser for at øge adgangen til lærerfaget og supplere fagligheden på skolerne. For det tredje bør der indføres professionel mentorstøtte til alle nyuddannede lærere i folkeskolen for at hjælpe dem med at udvikle sig og fastholde dem i lærerjobbets første svære år.

Faldende ansøgertal kalder på nye løsninger

Fra 2016 til 2021 er antallet af førsteprioritetsansøgere til læreruddannelsen faldet med 9 procent og yderligere med 12 procent fra 2021 til 2022. Det svækker muligheden for at optage de bedst egnede unge på læreruddannelsen, og det er et problem. For kvaliteten af lærere har en direkte effekt på elevernes læring og trivsel i skolen.

Kun halvdelen af nye lærerstuderende opfylder karakterkravet, og kun 40 procent når hele vejen fra studiestart og ud som lærer i folkeskolen

Thomas Alexander Hoelgaard og Marco Damgaard
Hhv. tidligere direktør, Teach First Danmark og skoleleder, Tingbjerg Skole

Ifølge den seneste vismandsrapport kan forskellen på at blive undervist af de fagligt stærkeste og svageste lærere i folkeskolen være op til 0,88 karakterpoint i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Samtidig er det klart, at en god lærer ikke kun er fagligt dygtig, men også kan skabe gode relationer til eleverne, styrke deres selvværd, lære dem at indgå i fællesskaber og meget andet.

Derfor er det vigtigt at have et stærkt rekrutteringsgrundlag, for at kunne optage de bedst egnede – på alle parametre.

På den seneste finanslov er der afsat 375 millioner kroner til et løft af læreruddannelsen frem mod 2025, men det er tvivlsomt om dette i sig selv vil give flere unge lyst til at blive lærer. Mange unge vælger uddannelse ud fra et generelt indtryk af, hvad en uddannelse signalerer og kan føre til, og heri kan der være en barriere for unge, der ikke føler, at læreruddannelsen rimer på karrieremuligheder, faglig udvikling og belønning efter evner og indsats.

Derfor bør et løft af læreruddannelsen også handle om at løfte selve fortællingen om at være lærer, og den fortælling kan kun være så stærk som motivationen og egnetheden hos de unge, der bliver det.

Kig mod Finland

Det leder os til den første anbefaling, som er at sikre, at det er de bedst egnede, der bliver lærere. Det kan opnås med målrettede optagelsesprøver til læreruddannelsen, som i Finland, hvor alle kvalificerede ansøgere vurderes på deres personlige kompetencer og motivation i stedet for kun et karaktergennemsnit.

Det vil gøre det tydeligere for alle, at det kræver noget særligt at blive lærer, og at vi som samfund prioriterer ressourcerne til at sikre det. Det vil også skabe en positiv spiral, hvor engagement, kvalifikationer og visioner i lærerstanden i endnu højere grad bliver en ledestjerne for kommende generationer, der overvejer at blive lærere.

Tag igen Finland som eksempel med dets fem og en halv millioner indbyggere: Her søger 13,000 ind på læreruddannelsen hvert år, 15 procent bliver optaget og 85 procent færdiggør uddannelsen og bliver lærere.

I Danmark søger omkring 2,500 ansøgere ind på læreruddannelsen hvert år og alle bliver optaget via kvote 1, hvis de opfylder karakterkravet på 7. Kun halvdelen af nye lærerstuderende opfylder karakterkravet, og kun 40 procent når hele vejen fra studiestart og ud som lærer i folkeskolen.

Dette tyder på, at vi kan gøre mere for at styrke fagligheden og motivationen blandt lærerstuderende og dermed også bedre understøtte lærerjobbets status og anseelse blandt unge. 

En nemmere direkte adgang

Men det er ikke kun optagelsen til læreruddannelsen, der kan forbedres. Selve uddannelsen bør også fremme et bredere karriereperspektiv. Det er vigtigt, fordi et valg om at blive lærer for nogle unge i dag kan føles som et fravalg af nærmest alt andet. En læreruddannelse, der signalerer flere karriereveje, vil tiltrække flere unge og heriblandt nogle af dem, der overvejer at læse til lærer, men vælger et andet studie. Det ved vi fra Teach First Danmark og nylige EVA-undersøgelser.

Vores sidste anbefaling er professionel mentorstøtte for alle nyuddannede lærere i folkeskolen i det første år

Thomas Alexander Hoelgaard og Marco Damgaard
Hhv. tidligere direktør, Teach First Danmark og skoleleder, Tingbjerg Skole

Det fører os til den næste anbefaling, nemlig at tilbyde læreruddannelsen som en tilpasset overbygning på udvalgte bacheloruddannelser.

For eksempel som en 1-årig overbygning på en bachelor i uddannelsesvidenskab eller en 2-årig overbygning på en naturvidenskabelig bachelorgrad. Det vil give flere unge en mere direkte adgang til at blive lærer, bidrage til et stærkt tværfagligt studiemiljø og kan supplere fagligheden på skolerne. Grundige optagelsesprøver vil også her sikre, at de studerendes motivation og kompetencer er i orden.

Vores sidste anbefaling er professionel mentorstøtte for alle nyuddannede lærere i folkeskolen i det første år.

Det er et stort ønske blandt nyuddannede lærere og er anbefalet af danske skoleforskere, og kan ifølge international forskning reducere frafald blandt nyuddannede lærere og forbedre elevresultater. Det bør derfor overvejes at give skolerne midler til at ansætte og efteruddanne erfarne lærere som mentorer for nyuddannede lærere, for at hjælpe dem med strategier, værktøjer og relationer i og uden for klasserummet.

Det er en investering, som hurtigt vil tjene sig ind i form af bedre arbejdsmiljø, lavere personaleomsætning og færre vikarudgifter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00