SMVdanmark: Lad 2023 blive erhvervsuddannelsernes år

"Vores elever skal have det bedste. Det, der møder dem, når de kommer ud, det er også det, vi skal kunne give dem her". Sådan lød ordene fra Kim Askou Hansen, der er lærer på mekanikeruddannelsen på Hansenberg i Kolding i radioen 19. december. Og ordene fra Kim betegner egentlig utrolig præcist udfordringen på erhvervsuddannelserne i dag.

Vi taler utroligt meget om manglen på faglærte, men vi har til dato ikke formået at give skolerne de ressourcer, der skal til for at sikre, at niveauet på skolerne svarer til kvalitetsniveauet ude i virksomhederne. Det har de nemlig ikke i dag. Og faktisk er udfordringen endnu større end som så.

Målet bør nemlig være, at de lærlinge og elever, der bliver ansat ude i virksomhederne, kommer med ny viden og på den måde fungerer som ambassadører for, hvad der rører sig i branchen i forhold til ny teknologi og nye måder at arbejde på. Helt aktuelt handler det jo om teknologier i forhold til automatisering, energibesparelser, bæredygtige materialer og el-baserede løsninger.

Den perfekte storm

Erhvervsskolerne er på nuværende tidspunkt ramt af en såkaldt perfekt storm, hvor de oplever stigende priser på materialer, udstyr og energi samtidig med, at de på grund af færre elever får færre penge i kassen.

Der er desværre langt fra idealer til virkelighed

Kasper Munk Rasmussen
Uddannelsesansvarlig, SMVdanmark

Det gør det svært at opretholde den nuværende kvalitet, og det gør det endnu sværere at finde pengene til at investere i fremtidens teknologier og materialer.

Her kan man godt blive lidt træt, når faglærte igen og igen bliver fremhævet som afgørende for, at vi når i mål med den grønne omstilling og i det hele taget for, at vi har et velfærdssamfund.

Desværre er der langt fra idealer til virkelighed. Som en erhvervsuddannelseselev, jeg talte med i dag, formulerede det: "Det er det omvendte af universitet, hvor man får lov til at fordybe sig. Vi lærer det minimalt nødvendige, og hvis vi vil noget mere, så får vi at vide, at det må vi lære, når vi er i praktik". Det er den sikre måde til at tabe de mest fagligt engagerede elever på.

Derfor haster det med et stort investeringsløft af erhvervsuddannelserne, som vi i SMVdanmark og andre har talt for. Heldigvis indgår flere penge til erhvervsuddannelserne faktisk som en del af regeringsgrundlaget, men vi ved hverken hvor mange penge skolerne får, hvor længe de skal vente, og om det er et permanent løft eller endnu en midlertidig puljeløsning.

Mindre snak, mere handling

Udover gammelt udstyr, materialer og utidssvarende bygninger, så handler det også om dygtige lærere, som på mange måder er det vigtigste element i uddannelserne.

Mens politikerne taler, så fortsætter fyringerne på skolerne

Kasper Munk Rasmussen
Uddannelsesansvarlig, SMVdanmark

De manglende ressourcer på erhvervsskolerne betyder, at lærernes kompetencer ikke altid er tidssvarende, at det er svært ved at fastholde de dygtige undervisere, og at der ikke er tid nok til eleverne. Man kan – lidt populistisk – formulere det sådan, at mens politikerne taler, så fortsætter fyringerne på skolerne.

Så der er i mine øjne ingen vej uden om et løft af erhvervsskolernes permanente bevilling på den gode side af en milliard. Selvfølgelig med tilsvarende højere krav og forventninger til, at de så leverer den kvalitet, der skal til.

Udover ressourcediskussionen, så er vi også nødt til at overveje, om ikke der findes for mange udbudsgodkendelser for en del erhvervsuddannelser, set i lyset af godkendelserne slet ikke bliver brugt, og at der mange steder er under ti elever på de enkelte uddannelser.

Det kalder på en ny udbudsrunde i denne folketingsperiode, så vi sikrer kritisk masse for erhvervsskolerne, så de kan levere den kvalitet, som eleverne bør forvente.