SOPU: SOSU-uddannelserne skal ikke ligne gymnasier

Af Inger Margrethe Jensen
Direktør, SOPU

Det er en gordisk knude, vi må være fælles om at løsne – hvordan får vi talt velfærdsarbejdet op, så det er mere attraktivt at søge ind i sektoren? Uddannelserne er formet og styret af arbejdsmarkedets parter og nyder derfor opbakning fra både arbejdsgiversiden og de faglige organisationer – for slet ikke at tale om det store arbejde, der bliver gjort på alle social- og sundhedsskoler for at styrke både rekrutteringen til og kvaliteten i vores uddannelser.

Dennis Kristensen fra FOA sætter fokus på vigtigheden af, at der er en dimensioneringsaftale på SOSU-området, så det bliver tydeligt, hvor mange elever der kan uddannes til området.

Det kan jeg kun være helt enig med ham i - det har været vanskeligt at navigere uden.

Jeg taler ikke for, at vi skal søge at ligne gymnasierne, for erhvervsuddannelserne kan noget andet – og bedre.

Inger Margrethe Jensen
Direktør, SOPU

Praktikpladser er ikke nok
Men er det så tilstrækkeligt, at vi sikrer de nødvendige praktikpladser? Det kan ikke løse udfordringen alene. Vi ser i øjeblikket et fald i søgningen til uddannelserne og uden at kunne udpege den nøjagtige årsag til det, kan vi konstatere, at hvis vi ikke får antallet af ansøgere op igen, så hjælper en dimensioneringsaftale desværre ikke.

Hvorfor er der ikke flere unge og voksne, der søger ind på uddannelserne? Ugebrevet A4 offentliggjorde for nylig en rangliste over, hvordan befolkningen ranglister 99 forskellige erhverv i forhold til hinanden. Den viser, at alle omsorgsarbejdere er højere oppe på listen, end de var for ti år siden, og det er da positivt. Men selvom der er sket en stigning i prestigen, så ligger SOSU'erne  altså i den nederste fjerdedel af listen.

Pressen bringer stort set kun de dårlige historier – om drab, omsorgssvigt og kommunale nedskæringer. Den samfunds- og mediemæssige bevågenhed på velfærdsområdet og de dygtige mennesker, der arbejder i frontlinjen hver dag, har stor indflydelse på søgningen.

Et muligt skift?
Nu kommer der imidlertid en anden mulighed inden for SOSU-området. Elever, der søger ind på uddannelserne, kan nu få et EUX-forløb, ligesom man kan på andre erhvervsuddannelser.

Igen afhænger succesen af alle parter rundt om uddannelserne - kommuner og regioner må vågne op og tilbyde at ansætte eleverne i de forlængede forløb, hvor eleven efter endt uddannelse står med en erhvervsfaglig stærk kompetence og en almen kompetence svarende til en hf-eksamen.

Vi ved, de unge i høj grad søger mod de gymnasiale uddannelser. Jeg taler ikke for, at vi skal søge at ligne gymnasierne, for erhvervsuddannelserne kan noget andet – og bedre. Vi kan med vores vekseluddannelsesprincip og tætte sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked vise, at læring ikke alene er en boglig disciplin, men en dualistisk læringsproces.

Men mor, der, som vi fordomsfuldt hævder, er den vigtigste vejleder, vil i højere grad råde sin unge datter eller søn til at søge SOSU-området, hvis hun kan se, at uddannelsen giver en dobbeltkompetence. Endnu flere åbne døre end ved en gymnasial uddannelse.

Brug for et serviceeftersyn
Københavns kommune har valgt at satse på den mulige nye gruppe af ansøgere, og interessen er stor. Det bliver spændende at få en endnu bredere ansøger- og elevgruppe.

Tommy Petersen peger i sit indlæg på, at indvandrere og efterkommere bør spille en særlig rolle for at sikre tilstrækkelig arbejdskraft til velfærden. I København og andre store byer er der allerede mange elever og ansatte, som ikke har heddet Jensen i generationer. Det er da også ganske naturligt, for de udgør en relativ høj procentdel af befolkningen i byerne.

Tommy Petersen skulle nok tale med kollegerne på Christiansborg om de lovgivningsmæssige barrierer, der vanskeliggør uddannelsesstart for indvandrere og efterkommere, der ikke opfylder adgangskravene. Der er brug for et serviceeftersyn.

Det politiske niveau er også en part i at sikre succesen.