Debat

Tænketanken DEA: Jo, Tesfaye. Vores kønsopdelte uddannelsessystem er et problem

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye mener ikke, at kønsnormer er problematiske, selvom det efterhånden er velbelyst, at vores kønsopdelte uddannelsessystem har konsekvenser for både den enkelte og for samfundet, skriver Jon Østergaard Eilenberg.

Kønsnormer i skole- og uddannelsessystemet er et problem, der har reelle konsekvenser. Drengenes karakterefterslæb påvirker eksempelvis deres muligheder senere i uddannelsessystemet – og det forplanter sig videre til arbejdsmarkedet, skriver Jon Østergaard Eilenberg. (arkivfoto)
Kønsnormer i skole- og uddannelsessystemet er et problem, der har reelle konsekvenser. Drengenes karakterefterslæb påvirker eksempelvis deres muligheder senere i uddannelsessystemet – og det forplanter sig videre til arbejdsmarkedet, skriver Jon Østergaard Eilenberg. (arkivfoto)Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Jon Østergaard Eilenberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Vi skal ikke gøre det til et problem, at der er flere kvinder end mænd på jordemoderstudiet, og at der er flere mænd end kvinder på mureruddannelsen." Sådan lød børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes (S) reaktion på de anbefalinger, som regeringens egen ekspertgruppe om køn har fremsat.  

Kort sagt mener ministeren ikke, at kønsmæssige forskelle i uddannelsessystemet udgør et problem.  

Men hvis konsekvensen af ministerens udtalelse er, at vi ikke skal arbejde for at udvikle vores kønsopdelte uddannelsessystem – som leder til et meget kønsopdelt arbejdsmarked – så er det faktisk et problem. 

Det er efterhånden velbelyst – blandt andet gennem ekspertgruppens vidensoverblik og vores arbejde i Tænketanken DEA – at kønsnormer har konsekvenser. Både for den enkelte og for samfundet.

Læs også

Konsekvenser ved kønsnormer

På samfundsplan vokser karaktergabet mellem drenge og piger. Det påpeger ekspertgruppen om køn også; piger får højere karaktergennemsnit end drenge i næsten alle grundskolens bundne prøver. Drengenes karakterefterslæb påvirker deres muligheder senere i uddannelsessystemet – og det forplanter sig videre til arbejdsmarkedet. 

Børn og unge skal kunne vælge uddannelse efter deres evner og interesser – og ikke være begrænsede af deres køn.

Jon Østergaard Eilenberg
Programleder, DEA

Derudover ser vi en større grad af mistrivsel hos piger. Det gælder både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Pigerne har også lavere faglig selvtillid end drengene, og de oplever et større pres i forbindelse med uddannelsesvalg.  

For den enkelte unge, som skal vælge uddannelse, kan det være svært at gå imod strømmen. Valget er måske ikke så ligetil, hvis man som kvinde vil være murer, eller man som mand vil være jordemoder, for nu at blive i ministerens eget eksempel.  

Og både erhvervsuddannelserne og på de videregående uddannelser oplever det køn, der er i mindretal, dårligere trivsel og dropper oftere ud.  

Så det er ikke uproblematisk, at drenge og piger har forskellige muligheder i skole- og uddannelsessystemet.  

Børn og unge skal kunne vælge uddannelse efter deres evner og interesser – og ikke være begrænsede af deres køn.

Det kommer både samfundet og den enkelte unge til gavn.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jon Østergaard Eilenberg

Programleder, Tænketanken DEA
Ph.d., cand.mag

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

0:000:00