19. maj 2010 kl. 17.00
Talkrig udbrudt om 95 procent-mål
ØKONOMI: Finansministeren mener, at det vil være en økonomisk byrde, hvis 95 procent-mål indfries. S-SF taler om gevinst og anerkender ikke regeringens beregninger.
Kristian Aaskov Nielsen
JournalistOppositionen og regeringen er rygende uenige om, hvorvidt det vil have en økonomiske positiv effekt eller ej, hvis 95 procent af en årgang får enDet her er en konfrontation, vi har valgt at tage up front.
Nanna Westerby (SF)
Ungdomsuddannelsesordfører
Dokumentation
Det mener regeringen
Uddrag af svar på spørgsmål 159 - Finansudvalget
I S og SF's plan er dette bidrag fra at nå uddannelsesmålene opjusteret med 5 mia.kr. i forhold til 2015-planen. Det højere skøn er baseret på AE-beregninger (jf. s.60 iFair Løsning) og afspejler i givet fald et provenu som først realiseres på længe-re sigt under forudsætning af, at uddannelsesmålene nås.
Der er i S og SFs opgørelse taget udgangspunkt i, at "beskæftigelseseffekten af mere uddannelse omtrent er som den gennemsnitlige beskæftigelseseffekt". Efter Finansministeriets vurdering er en række andre faktorer end uddannelse med til at bestemme beskæftigelsesgraden på tværs af uddannelsesgrupper. Fx afspejler en relativt lav gennemsnitlig beskæftigelsesgrad for personer uden en ungdomsuddannelse ikke alene, at uddannelsesniveauet er relativt lavt, men også, at der i den-ne gruppe er en større andel med mindre gode forudsætninger i forhold til arbejdsmarkedet, herunder relateret til ikke-uddannelsesmæssige kvalifikationer,evner, motivation, fysiske eller psykiske karakteristika, social baggrund, misbrugs problemer mv. Sådanne personspecifikke forhold vil kun i nogen grad og ikke i alle tilfælde ændres ved, at personerne opnår en uddannelse. Efter Finansministeriets skøn tager AEs metode ikke tilstrækkeligt højde for disse forhold
Det skriver S-SF om uenigheden i Fair Løsning
Uddannelse og Holdbarhed - Fair Løsning side 60
I forbindelse med velfærdsaftalen i 2006 blev der afsat penge til at oprette det antal uddannelsespladser, som var nødvendige for at opfylde målsætningerne om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, og 50 procent af en årgang skal have en videregående uddannelse i 2015. Finansministeriet har taget højde for disse udgifter i beregningerne af de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Det belaster holdbarheden med 4 mia. kr. Trods enighed om målsætningerne mellem regeringen og oppositionen har der imidlertid løbende været uenighed om gevinsten af at øge uddannelsesniveauet. Navnlig har der været uenighed om beskæftigelsesvirkningen.
Regeringen og Finansministeriet har hele tiden lagt til grund, at beskæftigelseseffekten af uddannelse er aftagende. Dvs. at beskæftigelseseffekten ved at uddanne flere end hidtil er lavere end den gennemsnitlige beskæftigelseseffekt for de personer, der allerede har en uddannelse. Men AE-beregninger viser, at beskæftigelseseffekten af mere uddannelse omtrent er som den gennemsnitlige beskæftigelseseffekt.
Omsat til finanspolitisk holdbarhed betyder det, at AE regner med en nettogevinstpå 1 mia. kr. ved at indfri uddannelsesmålsætningerne. I forhold til Finansministeriets vurdering er forskellen altså 5 mia. kr. På det ene punkt er vi ikke parate til at anerkende Finansministeriets beregninger.
Uddrag af svar på spørgsmål 159 - Finansudvalget
I S og SF's plan er dette bidrag fra at nå uddannelsesmålene opjusteret med 5 mia.kr. i forhold til 2015-planen. Det højere skøn er baseret på AE-beregninger (jf. s.60 iFair Løsning) og afspejler i givet fald et provenu som først realiseres på længe-re sigt under forudsætning af, at uddannelsesmålene nås.
Der er i S og SFs opgørelse taget udgangspunkt i, at "beskæftigelseseffekten af mere uddannelse omtrent er som den gennemsnitlige beskæftigelseseffekt". Efter Finansministeriets vurdering er en række andre faktorer end uddannelse med til at bestemme beskæftigelsesgraden på tværs af uddannelsesgrupper. Fx afspejler en relativt lav gennemsnitlig beskæftigelsesgrad for personer uden en ungdomsuddannelse ikke alene, at uddannelsesniveauet er relativt lavt, men også, at der i den-ne gruppe er en større andel med mindre gode forudsætninger i forhold til arbejdsmarkedet, herunder relateret til ikke-uddannelsesmæssige kvalifikationer,evner, motivation, fysiske eller psykiske karakteristika, social baggrund, misbrugs problemer mv. Sådanne personspecifikke forhold vil kun i nogen grad og ikke i alle tilfælde ændres ved, at personerne opnår en uddannelse. Efter Finansministeriets skøn tager AEs metode ikke tilstrækkeligt højde for disse forhold
Det skriver S-SF om uenigheden i Fair Løsning
Uddannelse og Holdbarhed - Fair Løsning side 60
I forbindelse med velfærdsaftalen i 2006 blev der afsat penge til at oprette det antal uddannelsespladser, som var nødvendige for at opfylde målsætningerne om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, og 50 procent af en årgang skal have en videregående uddannelse i 2015. Finansministeriet har taget højde for disse udgifter i beregningerne af de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Det belaster holdbarheden med 4 mia. kr. Trods enighed om målsætningerne mellem regeringen og oppositionen har der imidlertid løbende været uenighed om gevinsten af at øge uddannelsesniveauet. Navnlig har der været uenighed om beskæftigelsesvirkningen.
Regeringen og Finansministeriet har hele tiden lagt til grund, at beskæftigelseseffekten af uddannelse er aftagende. Dvs. at beskæftigelseseffekten ved at uddanne flere end hidtil er lavere end den gennemsnitlige beskæftigelseseffekt for de personer, der allerede har en uddannelse. Men AE-beregninger viser, at beskæftigelseseffekten af mere uddannelse omtrent er som den gennemsnitlige beskæftigelseseffekt.
Omsat til finanspolitisk holdbarhed betyder det, at AE regner med en nettogevinstpå 1 mia. kr. ved at indfri uddannelsesmålsætningerne. I forhold til Finansministeriets vurdering er forskellen altså 5 mia. kr. På det ene punkt er vi ikke parate til at anerkende Finansministeriets beregninger.
UddannelseVil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
