Tesfaye afviser mål for grønne efteruddannelser: "Jeg har svært ved at se behovet"

Tesfaye: Trepartsaftalen gav gode muligheder

Antallet af forløb på grønne AMU-kurser steg fra 384 i 2022 til 934 i 2023, hvilket svarer til en stigning på 143 procent.

Med VEU-trepartsaftalen fra sidste år har vi sikret gode muligheder for at udvikle, omstille og uddanne sig løbende gennem hele arbejdslivet.

Mattias Tesfaye
Børne- og undervsiningsminister, Socialdemokratiet

Eksempler på de grønne AMU-kurser er 'bæredygtigt byggeri - cirkulær økonomi' og 'affaldshåndtering og -sortering på byggepladsen'.

Det er en "virkelig god nyhed", at flere efteruddanner sig i de grønne kompetencer, udtaler Mattias Tesfaye.

"Vi har afsat midler til at styrke kvaliteten på vores erhvervsuddannelser, så vi kan uddanne flere faglærte til den grønne omstilling. Og med VEU-trepartsaftalen fra sidste år har vi sikret gode muligheder for at udvikle, omstille og uddanne sig løbende gennem hele arbejdslivet," siger han.

I OK23 besluttede DI Byggeri og 3F's Byggegruppe at hæve Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfonds tilskudssats til grønne AMU-kurser fra 75 kroner til 110 kroner i timen.

Der findes ikke nogen nationale mål for, at flere efteruddannelser skal fremme grønne kompetencer. Dog peger flere undersøgelser ifølge PensionDanmark på, at Danmark kommer til at mangle op til 100.000 faglærte inden 2030, hvis klimamålene skal nås.

Og derfor er det nødvendigt at sætte nogle nationale kompetencemål, mener Hanne Pontoppidan fra Uddannelsesforbundet.

"Danmark bør have en ambition om, at alle voksne kan nå et godt og højt kompetenceniveau, der matcher det, vi forventer af de unge - også inden for bæredygtighed. Efteruddannelse af medarbejdere er fundamentet for, at den grønne omstilling lykkes," siger hun.

Tesfaye: Vi kender ikke fremtidens behov

Især når vi taler om kortuddannede, skal politikerne være lidt mere modige og sætte mål for indsatsen, mener Hanne Pontoppidan og uddyber: 

Især når vi taler om kortuddannede, skal skal politikerne være lidt mere modige og sætte mål for indsatsen.

Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet

"Det kan være svært for virksomheder at overskue mere end 'her og nu', og den gruppe, som skal efteruddannes, synes måske ikke, at det er det fedeste at gå i skole igen. Så der skal være gode incitamenter og måleinstrumenter."

Desuden fremhæver Hanne Pontoppidan, at man klart skal specificere, hvad der menes med grønne efteruddannelser. Så det tydeligt kan aflæses, om den ansatte reelt har grønne kompetencer.

"Det skal selvfølgeligt ikke være en snubletråd for virksomhederne. Og det skal heller ikke være et fristils-ærinde, hvor alt smides under betegnelsen 'grønne krav', uden at det defineres, hvad der gælder som 'grønt' eller grønne kompetencer," siger hun.

Mattias Tesfaye fremhæver også en anden faldgrube: At fremtidens behov ikke kan forudses.

"Det er meget svært at forudse, præcis hvilke kompetencer, der i fremtiden bliver brug for, fordi udviklingen går så stærkt," lyder det.

For børne- og undervisningsministeren leder det til et argument mod at indføre nationale kompetencemål for grønne efteruddannelser:

"Dermed er det også meget svært at lave nationale måltal inden for specifikke uddannelser fra centralt hold," udtaler ministeren.