Regioner får kritik for at bryde central rettighed for børn og unge i psykiatrien: Nu vil de have den ændret

Det overholdes heller ikke i størstedelen af tilfældene: I mere end halvdelen af tilfældene har børnene ikke fået en udredningsplan, og i 63 procent af tilfældene blev de ikke oplyst om deres ret til at blive udredt i det private.

Det fik samlet set Statsrevisorerne til at udtale skarp kritik af regionerne.

Men i stedet for at diskutere, hvor mange dage udredningsretten fremover bør være, vil regionerne hellere diskutere, hvordan man skruer udredningsretten sammen, så den passer til psykiatrien.

For der er forskel på at operere en hofte og behandle en psykiatrisk lidelse, og forskellene mellem det somatiske og psykiatrien bør ændringerne af en ny udredningsret også afspejle, påpeger Jacob Klærke.

Ofte går man nemlig i gang med en behandlingsindsats i psykiatrien, før man har den endelige diagnose på plads. 

Det her var helt sikkert meget velmenende tænkt fra politisk hold, men konsekvenserne af det, har været helt groteske

Nina Tejs Jørring
Forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

“Hvordan skal en udrednings- og behandlingsgaranti fungere i sådan et speciale,” spørger han og påpeger, at gentænkningen af udretningsretten bør indrettes efter det. 

Derefter vil det så være op til Folketinget at fastsætte nye tidsrammer for, hvornår borgerne kan forvente at få hjælp, mener han.

"Det væsentlige for os er, at rettighederne er reelle, og at den måde, vi opgør det på og forløbene er, også afspejler også den oplevelse, familierne har igennem systemet,” siger Jacob Klærke.

Hvordan undgår man, at fleksibiliteten ikke bare bliver noget, I gør for at slippe for kritik næste gang?

“Vi er jo heller ikke interesseret i, at man fjerner en udretnings- og behandlingsret, eller sætter tiden voldsomt op og tænker, at problemet så er løst. Det er egentlig ikke der, vi fokuserer. Vi har et ønske om at kunne behandle børnene og de unge meget, meget hurtigere, end vi kan i dag, og give en bedre kvalitet i udredning og behandling.”

Psykiatere: Vi måler på det forkerte 

Forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Nina Tejs Jørring, er enig i, at den nuværende udredningsret er forkert skruet sammen. 

“Den lineære tankegang, hvor man kommer ind, får en diagnose, bliver behandlet og sendes ud igen, passer sikkert ganske fint for mange fysiske sygdomme, men den passer ikke for nogen i psykiatrien,” siger hun. 

Psykiaterne vil ofte i gang med behandlingen med det samme – og som et led i udredningen. Diagnosen kan ofte skifte undervejs, og behandling og udredning er flettet mere sammen, påpeger Nina Tejs Jørring. 

Patienterne har en række rettigheder på papiret men en hel anden virkelighed

Mette Abildgaard (K)
Formand for Folketingets Statsrevisorer

Psykiatere har før råbt op om, at det politiske mål om at skulle udrede børn og unge inden for 30 dage ikke giver fagligt mening, og fører til forkerte beslutninger og behandlinger. 

På Christiansborg har man dog holdt fast i udredningsretten.

Ifølge Nina Tejs Jørring vidner det om, at man har et for forsimplet syn på det her område.

"Det hele er meget mere komplekst og problemet er nok, at det ikke er så let at putte ind i et simpelt excelark. Det her var helt sikkert meget velmenende tænkt fra politisk hold, men konsekvenserne af det, har været helt groteske,” siger hun.

Giver det overhovedet mening med patientgarantier så?

”Hvis vi lader være med at måle på, hvornår diagnosen bliver stillet, men i stedet måler på, om vi går i gang med at hjælpe dem, og om de faktisk har fået det bedre, inden vi afslutter dem, så ja, så giver det mening,” siger hun og fortsætter: 

“Så ville man kunne give børn deres familier i Danmark en behandling, der svarede til lige så gode patientrettigheder, som man har i somatikken”

Også i regeringen er der en erkendelse af, at udredningsretten bør ændres. 

Det gjorde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) klart efter mandagens beretning fra Statsrevisorerne.

"Jeg har nedsat et bredt rådgivende udvalg, som skal undersøge, hvordan patientrettighederne kan tilpasses, så de bedre understøtter gode patientforløb og passer ind i den faktiske virkelighed, hvor udredning og behandling ofte foregår parallelt," lød det fra ministeren.