Uddannelsessektoren: Den ellevte uddannelses- og forskningsminister på tolv år er bekymrende

Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen (S), overtager for Ane Halsboe-Jørgensen (S) som minister for uddannelses- og forskningsområdet. Hun skal i stedet være kultur- og kirkeminister efter Joy Mogensen, hvis farvel til dansk politik forventeligt affødte en ministerrokade.

Uddannelses- og forskningsministeriet har haft elleve ministre på tolv år og er ifølge aktører på området blevet brugt som springbræt for ikke-relaterede politiske ambitioner.

Stor udskiftning i ministerstolen kritiseres
Den lange række af udskiftninger afføder kritik fra centrale aktører. Der er særligt muligheden for en langsigtet plan, uddannelsessektoren savner.

”Korte ministerperioder er ikke altid heldigt for en universitetssektor, som har langsigtede mål. Men vi vil gøre vores til, at den nye minister hurtigt får et solidt kendskab til sektoren,” siger Jesper Langergaard, der er direktør for Danske Universiteter.

De mange skiftende ministres individuelle ambitioner og dagsordener for området har også fået kritik. Det er dog ifølge Niels Egelund, der er formand for rektorkollegiet ved Danske Erhvervsakademier, ikke noget uddannelses- og forskningssektoren kan gøre det store ved: 

Det er klart, at det ikke er befordrende for en sammenhængende kontinuerlig uddannelsespolitisk vision. Det er det sgu' ikke.

Niels Egelund
Formand for rektorkollegiet ved Danske Erhvervsakademier

”Hver eneste minister med respekt for sig selv har en dagsorden, og den dagsorden følger vi jo, man bider jo ikke den hånd, der fodrer en. Så vi kommer jo nok til at opleve en samlet sektor, der klapper hælene sammen og følger den næste minister i rækkens ambitioner,” siger Niels Egelund, og fortsætter:

”Det er klart, at det ikke er befordrende for en sammenhængende kontinuerlig uddannelsespolitisk vision. Det er det sgu' ikke.”

I Dansk Studerendes Fællesråd ser man den store mængde af udskiftninger som et tegn på, at området har stået lavt på den politiske dagsorden.

”Den enormt høje udskiftningsfrekvens betyder jo meget for den politiske kontinuitet og robusthed, og vi er jo desværre hverken chokerede eller overraskede over, at ministerrokaden igen involverer uddannelses- og forskningssektoren,” siger Mike Gudbergsen, forperson for DSF, og fortsætter: 

Den enormt høje udskiftningsfrekvens betyder jo meget for den politiske kontinuitet og robusthed, og vi er jo desværre hverken chokerede eller overraskede over, at ministerrokaden igen involverer uddannelses- og forskningssektoren

Mike Gudbergsen
Forperson for Danske Studerendes Fællesråd

”Vi ser det som et udtryk for en manglende politisk prioritering af uddannelses- og forskningsområde, det virker i hvert fald til, at de skiftende regeringer ikke har været bange for konsekvenserne af hele tiden at skifte ministeren ud.”

Ministeriet bruges til andet end uddannelses- og forskningspolitik
En af de større knaster for ministeren bliver ifølge sektoren at balancere de reformer, der påvirker området, men hvor den politiske ambition ikke bunder i forsknings- og uddannelsespolitiske mål.

”Det korte og det lange er, at den politik, der har lagt på vores område, er en regeringsbeslutning omhandlende decentralisering og regionalisering. Det er jo ikke noget, der er udviklet i uddannelses- og forskningsministeriet,” siger Niels Egelund.

Det er Jesper Langergaard enig i, han fremhæver, at der selvfølgeligt også er andre områder, som basisforskningsmidler og rammeaftaler, men: ”lige nu og her, er det jo udflytningsplanen, som regeringen har aftalt med de andre partier i folketinget, der kommer til at fylde rigtigt meget”.

Også de studerende påpeger, at ministeren går en svær tid i møde, hvis han skal levere resultater på det uddannelses- og forskningspolitiske område, og samtidigt sikre, at ministeriet ikke ender med at reduceres til et springbræt for andre politiske mål.

”Det virker til, at mange af de ting, der sker på uddannelsesområdet, ikke er groet i uddannelses- og forskningsministeriets have. Det er i stedet tiltag, der kommer fra beskæftigelsesministeriet, eller boligministeriet, som med udflytning af uddannelsespladser og ledighedsbaseret dimensionering. Det risikerer at skade uddannelseskvaliteten,” siger Mike Gudbergsen, og fortsætter:

"Ministeriet er blevet til en reformpude, hvor målet ikke er at skabe grobund for kvalitetsuddannelser eller kvalitetsforskning, men et værktøj, politikere kan bruge til at tilfredsstille baglandet og vælgerne på forskellig vis."

Ministeriet er blevet til en reformpude, hvor målet ikke er at skabe grobund for kvalitetsuddannelser eller kvalitetsforskning, men et værktøj, politikere kan bruge til at tilfredsstille baglandet og vælgerne på forskellig vis

Mike Gudbergsen
Forperson for Danske Studerendes Fællesråd

DSF: Den hurtigste vej er ikke altid den billigste
Udover den manglende politiske prioritering af sektoren, mener DSF, at økonomien burde være en af de største indsatsområder for Jesper Petersen. Det er nemlig ikke nok, at regeringen har fjernet de årlige besparelser på området. Der skal nye ressourcer til.

”Vi har et uddannelsessystem, som stadigvæk er hårdt ramt af mange års nedskæringer, og grønthøsterbesparelser, også selvom, at der er blevet sat den første prop i nedskæringsbadekarret,” siger Mike Gudbergsen. 

Han mener yderligere, at det er nødvendigt for den nye minister at tage et opgør med mantraet om, at de studerende skal hurtigere igennem uddannelsen. Den strategi kan ifølge DSF-forpersonen have en højere økonomisk og personlig pris end det, der gavnes. Han siger videre:

”Det hænger jo sammen, når folk bliver sygemeldt fra studierne med stress, så skal vi i sidste ende bruge flere ressourcer i sektoren og afledte områder. Det er et rigtigt stort problem for samfundet, og her har den nye uddannelses- og forskningsminister en stor rolle at spille.”