Unicef og Danske Skoleelever: Det halter med at inddrage elever i skolebestyrelsesarbejdet

Over hele landet afholder skolebestyrelser i disse dage årets sidste skolebestyrelsesmøder.

95 procent af skolebestyrelserne i den almene folkeskole lever op til det lovmæssige krav om, at der rundt om mødebordet skal være mindst to elevrepræsentanter.

Men på trods af idealet om demokratisk dannelse og en stigende anerkendelse af børn og unges ret til at blive hørt, halter det desværre mange steder med elevinddragelsen. 

Det viser en ny undersøgelse, som Unicef Danmark og Danske Skoleelever står bag.

Blot to ud af tre elevrepræsentanter vurderer i nogen eller høj grad, at de har indflydelse på skolebestyrelsens beslutninger.

Nogle elever oplever, at deres inputs ikke gør nogen forskel. Det er enten, fordi der ikke bliver handlet på deres forslag, eller fordi de oplever, at deres mening ikke er vigtig. 

Som en elev udtrykker det i undersøgelsen:

”Vi ville gerne have fokus på skolens toiletter, de er virkelig ulækre. Men vi fortalte bare om det, og der er ikke sket noget, eller vi har ikke hørt om det siden.”

Stor forskel på elevinddragelsen i skolebestyrelsen

Nogle elevrepræsentanter har ovenikøbet en oplevelse af, at deres tilstedeværelse ikke gør nogen forskel. For eksempel bliver der sagt i undersøgelsen:

Skolerne bør tage et større ansvar for, at eleverne ikke efterlades med følelsen af, at deres deltagelse i skolebestyrelsesarbejdet er ligegyldigt.

Cecilia Decara og Laura Drachmann Poulsen
Hhv. national chef, Unief Danmark, og formand, Danske Skoleelever  

”Der er ikke blevet taget nogen valg, hvor min mening er vigtig.”

Det betyder ikke nødvendigvis, at elevrepræsentanterne er uden indflydelse. Men det indikerer, at kvaliteten af elevinddragelsen i skolebestyrelsesarbejdet er svingende.

Det viser, at der er stor forskel på, hvordan eleverne bliver inddraget i skolebestyrelsernes beslutningsprocesser.

Samtidig oplever knap en ud af fire elevrepræsentanter, at de ikke får tilstrækkelig hjælp til at forberede skolebestyrelsesmøderne.

Det kan være komplicerede emner, der bliver drøftet til møderne. Det forberedende skriftlige materiale kan være vanskeligt at sætte sig ind i. 

Regeringens folkeskoleudspil mangler fokus på elevrepræsentanter

Det er et problem, at så mange elevrepræsentanter oplever, at de at de ikke får tilstrækkelig hjælp, og at de ikke har nogen reel indflydelse på de beslutninger, skolebestyrelserne tager. 

Elevinddragelse handler ikke bare om, at eleverne skal være repræsenterede i landets skolebestyrelser eller om at få ret.

Cecilia Decara og Laura Drachmann Poulsen
Hhv. national chef, Unief Danmark, og formand, Danske Skoleelever  

Elevinddragelse handler nemlig ikke bare om, at eleverne skal være repræsenterede i landets skolebestyrelser eller om at få ret.

Det handler i høj grad også om kvaliteten af inddragelsen – eksempelvis at der bliver lyttet til eleverne og fulgt op på det, de siger til møderne. 

I gode inddragelsesprocesser ved den, der bliver inddraget, at det at blive hørt ikke er det samme som at få ret.

Det afgørende er, at eleverne oplever, at det er tydeligt, hvordan deres bidrag indgår i skolebestyrelsernes beslutningsprocesser.

Regeringen lægger i dens folkeskoleudspil op til, at skolebestyrelserne rolle skal styrkes og sikres mere indflydelse. Blandt andet foreslår regeringen at kompetenceudviklingen i skolebestyrelserne bliver understøttet med en række tilskud.

Det er positivt. Men elevernes rolle i skolebestyrelserne bliver ikke nævnt én eneste gang.

Behov for at understøtte elevrepræsentanterne

Vores undersøgelse viser med al tydelighed, at der er behov for, at der bliver afsat ressourcer til kompetenceudvikling – dels af skoleledelsen og de voksne i skolebestyrelsen og dels elevrepræsentanterne.

Danske Skoleelevers og Unicef Danmark anbefaler derfor blandt andet:

• At der specifikt afsættes ressourcer til kompetenceudvikling af voksne i forhold til at understøtte elevrepræsentanterne i skolebestyrelsesarbejdet. Det gælder for eksempel i forhold til at give den nødvendige støtte til elevrepræsentanterne før, under og efter skolebestyrelsesmødet.
• At der specifikt afsættes ressourcer til kompetenceudvikling af elevrepræsentanterne, så de får viden og værktøjer til arbejdet i skolebestyrelsen. 

Når det er sagt, det er ikke kun de politiske rammer, der er behov for at kigge på. Skolerne bør også tage et større ansvar for, at eleverne ikke efterlades med følelsen af, at deres deltagelse i skolebestyrelsesarbejdet er ligegyldigt.

Derfor anbefaler vi blandt andet også, at skolerne udvikler processer, der tydeliggør forholdet mellem skolebestyrelsens beslutninger og elevrepræsentanternes indflydelse på beslutninger.

Det er nødvendigt, hvis elevinddragelsen i skolebestyrelserne skal lykkes.