Usandheder om gymnasieskolen skal stoppe

Af Jens Boe Nielsen
Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening

Der argumenteres for tiden meget intensivt for, at flere unge skal tage en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Det er en indsats, som vi sådan set bakker op om, men ingen kan være tjent med, at argumenterne skal iklædes demagogiske kunstgreb, der sår tvivl om det fornuftige i at tage en gymnasial uddannelse. Fortællingen om opkomsten af de hvide huers proletariat og de for mange på gymnasiet er ganske enkelt ikke sandfærdig. 

I forsøget på at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge bliver gymnasiet trukket ind i en politisk dagsorden, hvor der skruppelløst fortælles usandheder om det almene gymnasium (stx). I et debatindlæg fredag 12. april på Altinget | Uddannelse skrev direktøren for Handelsskolen i København - som for øvrigt selv lige har udbudt en stx-uddannelse, at "alt for mange unge ender som arbejdsløse, efter de har afsluttet gymnasiet", hvilket efter sigende skulle skabe "et studenterproletariat uden job".

Verdens mindste proletariat
Det må da være verdens mindste proletariat, der henvises til her. Studenterhuen fører, hvis ikke til videreuddannelse, rent faktisk til beskæftigelse. Kun 3442 personer i aldersgruppen 15-69 årige med en studentereksamen i baglommen som eneste uddannelse er arbejdsløse i dag. Det svarer samlet set til én procent af de, der ikke har anden uddannelse end den almene studentereksamen.

Kun 3442 personer i aldersgruppen 15-69 årige med en studentereksamen i baglommen, som eneste uddannelse, er arbejdsløse i dag. Det svarer samlet set til én procent af de, der ikke har anden uddannelse end den almene studentereksamen.

Jens Boe Nielsen
Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening

Én procent - jeg lader lige tallet stå.

Det svarer til 154 studenter på årgang 2006, hvis vi ser på, hvad de beskæftiger sig med 5 år efter endt eksamen, eller 157 studenter for årgang 2001. Der er godt nok lang vej til proletariatet.

Jeg får helt lyst til at spørge, hvor det kritiske blik er, når blækket rammer papiret? Er det politisk spin eller bare mangel på omtanke?

Hvor mange er for mange?
Ja, der er vel snart ikke nogen, der ikke har hørt om de for mange unge på gymnasierne. Det argument, der oftest bruges til at proklamere, at der er for mange på landets gymnasier, er, at 72 procent af en ungdomsårgang vælger gymnasiet. Brugen af dette tal er forkert på adskillige måder.

For det første tales der med de 72 procent om ansøgertallet - det vil sige alle dem, der søger om at starte på gymnasiet, og ikke dem, der rent faktisk kommer ind. Tallet dækker derfor ikke antallet af de unge, der rent faktisk går på gymnasiet, men altså kun dem, der søger om optagelse. For det andet er de 72 procent et samlet tal for alle de gymnasiale ungdomsuddannelser: Det vil sige både stx, hf, IB, hhx og htx. Også her er den offentlige debat fuldstændig skrævvredet i forhold til virkeligheden. Gymnasiet er - og heldigvis for det - andet end stx.

Rent faktuelt er det kun 39 procent af en ungdomsårgang, der er i gang med eller har gennemført en almengymnasial ungdomsuddannelse. Og selvom vi medregner de erhvervsgymnasiale uddannelser, kommer vi kun op på 54 procent samlet set - der er lang vej til de 72 procent og endnu længere til de 95 procent, som regeringen stræber efter.

Fortsæt debatten på baggrund af fakta
Lad os fortsætte debatten om, hvordan vi i Danmark fortsætter udviklingen af vores uddannelsessystem, herunder hvordan vi skaber de bedste ungdomsuddannelser - og herunder endnu mere attraktive erhvervsuddannelser - for de unge og for samfundet. Men lad os gøre det uden demagogi og på baggrund af fakta.