Debat

VIA University College: Sag om anklager for videnskabelig uredelighed har rystet os

KRONIK: Ti forskere er blevet frikendt for anklager om videnskabelig uredelighed. Undervejs befandt de sig i offentlighedens gabestok, og hele forløbet bør mane til eftertanke i forlagsbranchen og i pressen, mener rektor Harald Mikkelsen og prorektor Louise Gade.

VIA University Colleges ledelse mener, at sagen om anklager om videnskabelig uredelighed bør mane til alvorlig eftertanke.
VIA University Colleges ledelse mener, at sagen om anklager om videnskabelig uredelighed bør mane til alvorlig eftertanke.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Harald Mikkelsen og Louise Gade
Rektor og prorektor, VIA University College

Forskere fra VIA University College og Aarhus Universitet har gennem næsten et år været anklaget af en forskerkollega for plagiering, citatfusk og manipulering i forskningsartikler.

At få sat spørgsmålstegn ved sin troværdighed er det værste, en forsker kan komme ud for, og derfor har sagen mildt sagt været en barsk omgang for de involverede.  

I marts kom så omsider afgørelsen i sagen: Nævnet for Videnskabelig Uredelighed frifandt i enstemmighed de anklagede forskere. Konklusionen fra nævnet er, at ingen af de 55 anklager har at gøre med videnskabelig uredelighed.

Fakta
Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

I VIA's direktion har vi fulgt sagen – ikke mindst fordi én af de anklagede var forskningschef i VIA Andreas Rasch-Christensen.

Selv om vi glæder os over afgørelsen og i hele processen har været overbeviste om en frifindelse, finder vi det relevant at sætte spot på sagens gang. Håbet er, at forløbet vil mane til alvorlig eftertanke.

Vi er både forbløffede og forargede over, hvordan en række medier har ageret i denne sag med mangelfuld research og uden kritisk tilgang.

Harald Mikkelsen og Louise Gade
Rektor og prorektor, VIA University College

Uacceptabelt at underkende en myndighed
Noget af det, vi mener kalder på en reaktion, er den måde, afgørelsen er blevet modtaget på. Her ser vi et demokratisk problem.

Lektor og ph.d. Keld Skovmand fra University College Lillebælt, der stod bag alle 55 beskyldninger om videnskabelig uredelighed og bevidst fusk for at fremme egen dagsorden, fastholder nemlig trods frifindelsen sine anklager og underkender dermed afgørelsen fra Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.

Senest understreger Skovmand i en artikel på Altinget 18. marts med kommentarer til frifindelsen, at ”ethvert barn" i hans optik må kunne se, at de anmeldte sager repræsenterer uredelighed. Og Skovmand udtaler i samme artikel, at ”forskerne siger i deres publikationer noget, der beviseligt er forkert, og de gør det bevidst.”

Tidligere, inden sagen var afgjort, udtalte Skovmand i et interview på Radio24syv, at en frifindelse hos Nævnet for Videnskabelig Uredelighed vil være udtryk for, at nævnet tager fejl, og at han uanset frifindelse vil fastholde, at der er tale om uredelighed.

Denne attitude og negligering af en formel, lovfæstet afgørelsesinstans, der er bemandet med anerkendte forskere, som uddannelses- og forskningsministeren har udpeget, er til fare for demokratiet og helt uacceptabel for de ti forskere, der er frifundet.

Højt til loftet
Lad os slå fast, at vi i VIA finder det uhyre vigtigt, at der er højt til loftet for debat i forskningsmiljøerne både i og uden for VIA. Det er helt på sin plads med faglige uenigheder, og at der udveksles forskellige holdninger og tolkninger. Kritik og debat gør os klogere, så den kultur er og skal være en del af forskningens DNA.

Når det er sagt, er det for os uforståeligt og bekymrende, at faglig uenighed mellem forskere i skole og pædagogik som i den skitserede sag fører til anklager om videnskabelig uredelighed. Der er immervæk langt mellem uenighed og uredelighed.

Det, vi har oplevet, er et tæppebombardement af beskyldninger og en helt uacceptabel tone. I stedet for at holde fokus på bolden har der været tale om en personhetz. Det er bare ikke i orden.

En god historie for pressen
Konkret valgte Keld Skovmand at udgive en fagbog indeholdende sine anklager på forlaget Reitzel to måneder før, både Skovmand og forlaget vidste, der ville falde afgørelse.

Bogen blev op til publiceringen sendt til nyhedsmedier og fik dermed presseomtale. En højst mærkværdig og kritisabel timing, som bør kalde på etisk og faglig efterrefleksion i forlagsbranchen og i pressen.

At ti forskere fra to af Danmarks største uddannelses- og forskningsinstitutioner stod anklaget for fusk og manipulation, var tydeligvist ’en god historie’ for medierne.

Mere end en snes artikler og et radiointerview med omtale af Skovmands anklager blev det til, inden der faldt afgørelse i sagen. Omtalen fik især på alle tangenter i Weekendavisen 25. januar 2019, hvor Skovmand betegnede sagen som ’den største og alvorligste sag om videnskabelig uredelighed i danmarkshistorien’.

Læs også

Et helt år i offentlig gabestok
Vi vil hverken anfægte eller blande os i de journalistiske nyhedskriterier, og vi har stor respekt for pressens arbejde og opgaver. Men vi er både forbløffede og forargede over, hvordan en række medier har ageret i denne sag med mangelfuld research og uden kritisk tilgang.

Mens sagen kørte, afholdt de anklagede sig efter nøje overvejelse fra at kommentere og offentligt tage til genmæle mod anklagerne imod dem – af respekt for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. 

Holdningen hos de anklagede var – med vores fulde opbakning – at det var dårlig stil at procedere en sag i medierne i månederne op til, at der faldt dom. Prisen var så et umenneskeligt pres med næsten et helt år i offentlig gabestok med navns nævnelse, fra anklagerne blev indbragt, til dommen faldt.

Stikke næsen frem
Som det fremgår, har sagen rystet os på mange parametre.

Det handler ikke ’bare’ om, at vi synes, det har været synd for vores forskningschef. For det har det.

Det værste er imidlertid risikoen for, at en sag som denne fremadrettet får forskere til ikke at ville ’stikke næsen frem’ og bidrage med forskningsviden til samfundsudviklingen samt til at kvalificere lovgivningen og den offentlige debat – af frygt for at komme en tur i vridemaskinen.

Forskningsverdenen er uhyre konkurrencepræget. Man kæmper hårdt i mange år om de faste stillinger, om de bedste lektorater og professorater, om forskningsmidlerne og publikationer. Man kæmper om adgangen til de bedste forskningsprojekter og videnomsætning.

Det er derfor dybt problematisk, hvis der udvikler sig en kultur, hvor pressen kan anvendes som ukritisk platform i den forskningsfaglige konkurrence.

Samfundet var ilde stedt uden forskningsviden, og derfor er en god tone og en fair behandling af forskerne helt afgørende. Det bør der tages ansvar for hele vejen rundt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Harald Elmo Mikkelsen

Rektor, VIA University College, formand, Naturvidenskabernes Hus, formand for Danske Professionshøjskolers forskningspolitiske udvalg
cand.scient. i geologi (Aarhus Uni. 1984), ph.d. i geologi (Aarhus Uni. 1990)

0:000:00