Videnskabsklubben: Færre naturfagstimer i de små klasser er bekymrende

Færre naturfagstimer i den nye folkeskoleaftale harmonerer dårligt med behovet for, at flere unge skal interessere sig for videnskab og teknologi, skriver Rikke Schmidt Kjærgaard fra Videnskabsklubben.

Det er bekymrende, at over en tredjedel af de 150 timer, der bliver skåret fra de mindste klasser i den nye aftale om folkeskolen, hentes fra naturfagene, skriver Rikke Schmidt Kjærgaard. — Det er bekymrende, at over en tredjedel af de 150 timer, der bliver skåret fra de mindste klasser i den nye aftale om folkeskolen, hentes fra naturfagene, skriver Rikke Schmidt Kjærgaard. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Rikke Schmidt Kjærgaard

Stifter og adm. direktør, Videnskabsklubben

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er svært at modsætte sig kortere skoledage, som skaber mere plads til et rigt fritidsliv. Især når man som os arbejder med at skabe engagerende og motiverende fritidstilbud til børn.

Men når over en tredjedel af de 150 timer, der bliver skåret fra de mindste klasser i den nye aftale om folkeskolen, hentes fra naturfagene, bliver vi alligevel nødt til at udtrykke vores bekymring.

Selvom der ikke findes enkle svar på, hvordan vi gør flere børn og unge interesserede i naturvidenskab og teknologi, så ved vi dog, at det kræver en holistisk tankegang.

Vi må ikke glemme, at glæden ved naturfagene også har en ret i sig selv.
Rikke Schmidt Kjærgaard
Stifter og administrerende direktør, Videnskabsklubben

Som det er i dag, sker det alt for sjældent, at børnene oplever en flydende sammenhæng mellem de naturvidenskabelige oplevelser, de har med deres familier og venner, og den undervisning de modtager i skolen.

Vi frygter, at en reduktion af de i forvejen meget få natur/teknologi-timer for de mindste vil forringe vilkårene for at bygge bro mellem de forskellige arenaer i børnenes liv yderligere.

Glæden ved naturfag har en ret i sig selv

Den stil, der bliver lagt for dagen i det nye forslag, harmonerer da også dårligt med, at vi gerne skal have flere børn og unge til at interessere sig for videnskab og teknologi.

De naturvidenskabelige kompetencer er kritiske for såvel fremtidens arbejdsmarked, som for at løse de fleste samfundsmæssige kriser og for at klæde børn og unge på til at deltage som oplyste, demokratiske borgere i vores højteknologiske samfund.

Men vi må ikke glemme, at glæden ved naturfagene også har en ret i sig selv.

Vi har endnu til gode at møde dét lille barn, som ikke bliver fascineret af en bænkebider eller har en naturlig nysgerrighed på, hvorfor himlen er blå og græsset grønt.

Læs også

STEM-krise: Unge fravælger i stigende grad matematik, fysik, kemi og biologi

For at bibeholde den begejstring er der simpelthen nødt til at være tid til, at børnene i skolens undervisning rent faktisk kan komme ud i naturen og møde en bænkebider.

Med under én times natur og teknologi om ugen i de mindste klasser kan lærerne i dag knap nok nå at få eleverne i overtøjet, inden timen rinder ud.

Naturfag kræver tid til fordybelse

Naturfagene kræver med andre ord tid til fordybelse. Særligt hvis man, som vores undervisningsminister, drømmer om mere praksisfaglighed i skolen.

Tid til at undre sig og stille spørgsmål. Tid til at opdage, hvad der sker, hvis man blander Maizena og vand eller lægger helt almindelige gærceller under et mikroskop. Tid til at reflektere over, hvorfor et forsøg fejlede, eller hvorfor resultatet blev et andet, end vi troede.

Børnene er sultne efter viden, efter at få fingrene ned i virkeligheden og kroppen ud af klasseværelset.
Rikke Schmidt Kjærgaard
Stifter og administrerende direktør, Videnskabsklubben

Vi kan konstatere, at det ikke er børnenes interesse, det skorter på, for efterspørgslen på naturvidenskabelige fritidstilbud som vores overstiger langt udbuddet.

Børnene er sultne efter viden, efter at få fingrene ned i virkeligheden og kroppen ud af klasseværelset.

Igen og igen modtager vi henvendelser fra forældre, som på vegne af deres børn er frustrerede over det begrænsede udbud af videnskabs-relaterede aktiviteter og tilbud. Både i og udenfor skolen.

Og nu skærer vi så yderligere i dem.

Vi letter foden fra pedalen på et afgørende tidspunkt

Når man vælger at skære i timetallet for de mindste klassers eneste naturvidenskabelige islæt, rammer man netop det tidspunkt i børnenes liv, hvor vi ved, at det er vigtigt at sætte ind, hvis vi vil holde fast i deres naturlige nysgerrighed og begejstring for naturfagene.

Mens interessen for naturfagene gennemsnitligt er på sit højeste, når børnene starter i skolen – og på sit laveste, når de går ud – viser forskning, at det er omkring 4.-5. klasse, at vi taber de fleste.

Derfor bør man, efter vores overbevisning, trykke speederen i bund op til det tidspunkt.

Med den nye aftale frygter vi, at vi i stedet kommer til at lette foden fra pedalen og give lærerne dårligere vilkår til at skabe engagerende og motiverende undervisning, som tager udgangspunkt i elevernes verden.

Læs også