Vigtigt med stærkt aftryk på EU's udviklingspolitik

Af Jeppe Tranholm-Mikkelsen
Danmarks EU-ambassadør

EU hører til blandt sværvægterne på den udviklingspolitiske arena, og EU og dets medlemslande er samlet set verdens største donor. Danmark kanaliserer ca. 10 % (1.5 mia. årligt) af sin egen bistand gennem EU, men EU's bistand udgør ca. 50 gange så meget, og EU og medlemslandene står tilsammen for ca. 400 mia. kr. i bistand årligt (2011).

EU er derfor en uomgængelig del af svaret på de globale udfordringer. Det giver derfor særdeles god mening for et land som Danmark at bruge kræfter på at præge EU's og de øvrige medlemslandes udviklingspolitiske tænkning og derigennem øve indflydelse på den globale udvikling.

Post-15-mål på dagsordenen
Danmark er da også en meget aktiv deltager i de udviklingspolitiske drøftelser i EU. Det gælder ikke mindst i forbindelse med de to årlige formelle ministerrådsmøder i EU, hvoraf det seneste fandt sted 28. maj 2013 i Bruxelles. Et af hovedemnerne var, hvordan EU skal bidrage til den globale udviklingsdagsorden efter 2015 i forlængelse af Rio+20-konferencen om bæredygtig udvikling, som fandt sted i juni 2012 under det danske formandskab.

Der er nu gået 13 år, siden arbejdet med FN's 2015-mål (Årtusindemålene) begyndte. Der har været tale om en stor succes med bemærkelsesværdige fremskridt inden for f.eks. fattigdomsbekæmpelse, børnedødelighed, sundhed og uddannelse.

2015-målene var imidlertid tavse om de voldsomme konsekvenser, som væbnede konflikter og vold har på udvikling. 2015-målene inkluderede heller ikke betydningen af god og ansvarlig regeringsførelse, retsstatsprincippet og behovet for inklusiv økonomisk vækst. Endelig integrerede de ikke de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af bæredygtig udvikling, herunder behovet for at fremme bæredygtige forbrug og produktion.

Fra dansk side var vi særligt tilfredse med det meget stærke ordvalg vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Emnet var kontroversielt, og det krævede en betydelig aktiv dansk indsats at nå så langt.

Jeppe Tranholm-Mikkelsen
Danmarks EU-ambassadør

Udgangspunktet for drøftelserne blandt ministrene var Europa-Kommissionens meddelelse af 27. februar 2013 "Et værdigt liv for alle: fattigdomsudryddelse og en bæredygtig udvikling i verden". Heri afdækkes mulighederne og udfordringerne for formulering af én samlet ramme for dagsordenen efter 2015 som opfølgning på både 2015-målene og på Rio+20. Der foreslås samtidig en række principper for EU's position i de kommende forhandlinger.

Enighed om ny dagsorden
Udviklingsministrene blev på mødet enige om behovet for én samlet og fuldt integreret dagsorden, som bringer fattigdom, bæredygtighed og sikkerhed sammen, og som forholder sig til bekæmpelse af de grundlægende årsager til fattigdom.

Behovet for en menneskerettighedsbaseret tilgang blev understreget, og demokrati og god og ansvarlig regeringsførelse samt fokus på styrkelse af kvinders situation og på ligestilling blev særligt fremhævet. Fra dansk side var vi særligt tilfredse med det meget stærke ordvalg vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Emnet var kontroversielt, og det krævede en betydelig aktiv dansk indsats at nå så langt.

Udviklingsministrenes dagsorden den 28. maj omfattede også en række andre væsentlige spørgsmål. Det drejede sig bl.a. om gennemførelsen af EU's nye udviklingspolitik, som blev vedtaget i juni 2012, og opfyldelse af EU-landenes internationale bistandsforpligtelser.

Under drøftelsen af udmøntningen af EU's udviklingspolitik "En dagsorden for forandring" viste der sig enighed om de to grundpiller i den nye politik: 1) fremme af menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincippet og god regeringsførelse og 2) inklusiv vækst for menneskelig udvikling. Der var generel støtte til større sektorkoncentration, hvor energi og fødevaresikkerhed, udvikling af landområder samt uddannelse og sundhed optrådte hyppigt blandt de tre valgte prioritetssektorer.

Der var ligeledes opbakning til at koncentrere bistanden på de fattigste lande, således at en række mellemindkomstlande ikke længere ville kunne få støtte fra EU via et bilateralt udviklingsprogram. Der var samtidig støtte til et styrket samarbejde med skrøbelige stater, ligesom behovet for en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling blev understreget. Der var også stor tilfredshed med den stærke fremdrift i arbejdet med fælles programmering.

EU fortsat i front
Udviklingsministrene vedtog endelig konklusioner om gennemførelsen af EU-landenes bistandsforpligtelser, hvor der er en balance i teksten mellem EU's forpligtelser og den vanskelige økonomiske situation. Heraf fremgår bl.a., at EU stadig er verdens største donor, selv om EU's bistand er faldet fra 2011 til 2012.

Flere udviklingsministre udtrykte bekymring over denne udvikling, og EU's udviklingskommissær understregede, at udviklingsbistand også var en investering i sikkerhed og i begrænsning af omfattende fattigdomsmigration. Han nævnte, at udviklingsbistand også drejede sig om vækst og arbejdspladser, om bæredygtighed og lighed. Hvis der havde været støtte til gennemførelse af ILO's konventioner, ville katastrofen på tøjfabrikken i Savar i Bangladesh ikke have fundet sted. Han opfordrede på denne baggrund medlemslandene til at øge deres udviklingsbistand.

Disse udvalgte emner fra udviklingsministrenes seneste drøftelser illustrerer en udviklingsverden under forandring. Forandringerne giver turbulens, men bringer også nye muligheder. Derfor er det ikke mindst i disse år vigtigt, at Danmark sætter sit stærke aftryk på EU's positioner og arbejder for, at disse aftryk også afspejles i den fremtidige bæredygtige udviklingsdagsorden for tiden efter 2015.