Af Ole Moesby
Danmarks ambassadør i Pakistan

Det er svært at spå - især om fremtiden

Det må både meningsmålingerne og de mange kloge hoveder i Pakistan erkende. For det gik langt bedre end forventet.

Pakistan gennemførte 11. maj et demokratisk valg til Nationalforsamlingen og de fire provinsparlamenter, og befolkningen fulgte ikke Talibans opfordringer til at boykotte valget, fordi de anser demokrati som uislamisk. Tværtimod! Vælgerne brugte - som udtrykt af højesteretsdommeren i Peshawar - deres stemmeret til at tage revanche. Det var det første valg i Pakistans historie, hvor en civil regering, der har siddet i en hel valgperiode, skulle overdrage magten til en demokratisk valgt regering.

Det demokratiske valg
En lang række terrorangreb havde fundet sted forud for valget, og mere end 100 politiske aktivister havde mistet livet. Der var blevet sendt trusler til politiske kandidater, et partipolitisk hovedkvarter i Karachi var blevet angrebet, og den tidligere premierministers søn var blevet kidnappet i Multan to dage før valgets afholdelse.

Men de ekstremistiske trusler blev trodset, og vælgerne viste deres støtte til demokratiet. De unge førstegangsvælgere mødte op, ligesom kvinderne mødte mere talstærkt op end tidligere. Den samlede valgdeltagelse blev omkring 60 procent, væsentligt over deltagelsen i 2008 på knap 45 procent.

Og valgprocessen var langt bedre forberedt end ved tidligere valg. Der var gennemført de nødvendige forfatningsændringer, og valglisterne og registreringen af vælgerne var stærkt forbedret.

EU havde overvåget valget i Pakistan i 2008, og som opfølgning herpå fremlagt en rapport med konkrete anbefalinger til, hvordan forvaltningen i forbindelse med valgets afholdelse kunne forbedres.

Mange af disse anbefalinger var blevet fulgt, og EU har dermed fået sat et fodaftryk på udviklingen i Pakistan i retning mod et bedre demokrati.

Denne gang stillede EU med 140 observatører, som besøgte 700 af de næsten 70.000 valgsteder. EU's observatører var her imidlertid også lang tid før valgets afholdelse for at følge forberedelserne, og de vil blive her til ca. en måned efter valgets afholdelse for at se, hvorledes tvister, klager, etc. håndteres.

Jeg meldte mig sammen med andre kolleger fra de europæiske ambassader plus Canada, Norge og Schweiz under fanerne som EU-valgobservatør på selve valgdagen og havde mulighed for at besøge knap 20 afstemningssteder. Jeg var med, da et afstemningssted blev åbnet kl. 8 om morgenen, og jeg var med på et afstemningssted, da man talte stemmerne op om aftenen. Valget vurderes på disse afstemningssteder at være foregået frit og retfærdigt.

Valget var godt forberedt og administreret af de valgtilforordnede. Der var god ro blandt vælgerne, som stod i lange køer og tålmodigt ventede på muligheden for at afgive deres stemme. Der var også god ro og orden blandt medlemmerne af valgbestyrelsen. De sad der som repræsentanter for de forskellige partier og fulgte med i, om det hele skete korrekt og retfærdigt. De omfavnede hinanden, da resultatet forelå og sagde "tak for kampen". Det var rørende og uventet.

Valgets vinder viser storsind
Også tiden efter valget har vist en større politisk modenhed end forventet. Valgets vinder Nawaz Sharif har vist storsind ved at aflægge besøg hos sin største modstander Imran Khan. Sharif har også vist modenhed på andre punkter. Allerede dagen efter valget tog han skridt til at etablere og forbedre forholdet til naboerne: Indien og Afghanistan.

Selv forholdet til USA ser ud til at blive sat på skinner, måske lidt uventet. Sharif blev sat af som premierminister i 1999 efter et militærkup ledet af general Pervez Musharraf, som skabte nære kontakter til USA. Han vil som kommende regeringsleder være nødt til at klinke skårene til de nuværende militære ledere og til USA.

Økonomiske udfordringer
Den største udfordring for den nye regering vil imidlertid være at løse landets meget betydelige økonomiske udfordringer. Det er det, der er behov for, hvis man stadig skal bevare roen. De økonomiske udfordringer vil ikke kunne løses uden bred enighed om, hvilken vej man skal gå. Derfor er det første skridt for den nye regering at få skabt enighed mellem regeringen og de politiske modstandere om en økonomisk reformpakke.

Det er også nødvendigt at skabe et samarbejde med lederne af den pakistanske hær. Hæren spiller en betydelig økonomisk rolle i Pakistan, og den spiller en stor rolle i at løse de problemer, som landet står overfor i regionen. Hæren er afgørende for at styrke den sikkerhedsmæssige situation og sikre den politiske stabilitet, der er nødvendig for at gøre det muligt at tiltrække udenlandske investeringer.

Selvom optimismen nu er større end for blot en måned eller to siden, så står det fast: Det er svært at spå - især om fremtiden. Men vores frygt og skepsis er blevet afløst af en spirende optimisme. Men der er stadig mange trusler og farer, som kan fjerne denne optimisme.

Det er ikke enkelt!