DIHR: Udskældt konvention lægger ikke unødige bånd på staterne

DEBAT: Flygtningekonventionen er ikke skyld i de problemer, den ofte får skylden for, og den vil aldrig kunne løse alle de problemer, den forventes at løses. Men den definerer, hvem der er flygtning, og den sikrer, at ingen sendes tilbage til forfølgelse, skriver vicedirektør ved Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck.

Louise Holck
Vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder

Der findes næppe nogen mere udskældt konvention end FN’s Flygtningekonvention.

Enten sætter den for mange begrænsninger for de enkelte staters asylpolitik, eller også undlader den at give flygtningestatus til mennesker, der burde have det. Sådan lyder det i hvert fald ofte fra kritikere.

Sandheden ligger nok i virkeligheden et andet og langt mere pragmatisk sted. Konventionen slår nogle helt grundlæggende rettigheder fast for mennesker på flugt.

På den ene side er konventionen ikke skyld i de problemer, den ofte får skylden for, og på den anden side vil den aldrig være i stand til – og har aldrig kunnet – løse alle de problemer, den forventes at løse.

Fleksibel forpligtelse
Da konventionen blev vedtaget som en af FN’s første konventioner tilbage i 1951, var den et pragmatisk resultat af politiske forhandlinger.

Konventionen siger derfor hverken noget om, hvordan de enkelte staters asylprocesser skal tilrettelægges, eller hvordan landene skal fordele flygtningene imellem sig.

Den har altid givet det enkelte land en udpræget handlefrihed i håndteringen af flygtninge.

Der, hvor konventionen for alvor forpligter, er forbuddet mod at sende mennesker tilbage til et land, hvor de risikerer forfølgelse. Det er konventionens helt centrale princip, og det princip bliver forhåbentlig aldrig forældet.

Definitionen er for snæver i dag
Som kritikerne ofte nævner, så lever vi i en helt anden tid end den, konventionen blev vedtaget i. Den helt store forandring, som har betydning for konventionen, er, at vi i dag kan se langt flere grunde til at beskytte mennesker mod forfølgelse, end forfatterne bag konventionen noterede sig i efterdønningerne af Anden Verdenskrig.

Ifølge konventionen er du kun flygtning, hvis du flygter fra forfølgelse på grund af din religion, dine politiske anskuelser, din race, din nationalitet eller din sociale gruppe.

Med nutidens blik er det bemærkelsesværdigt, at for eksempel forfølgelse grundet i seksualitet eller køn ikke er omfattet af konventionen.

Det ville være utænkeligt at indsnævre flygtningebegrebet på denne vis, hvis konventionen havde skullet formuleres i dag.

Ikke nemt at blive 'flygtning'
Når kritikere påstår, at det er flygtningekonventionens skyld, at Danmark er tvunget til at give asyl til langt flere, end vi ønsker, rammer kritikken altså skævt.

Det vil formentlig overraske mange, hvad der faktisk skal til for at blive anset som flygtning i konventionens forstand.

Det er da også en erkendelse heraf, der har gjort, at man – ikke bare i Danmark, men i stort set alle flygtningemodtagende lande – har indført supplerende beskyttelsesformer for personer, man anser for at være forfulgte, uden at de lever op flygtningekonventionens skrappe krav.

Men selvom almindelige folkeretlige fortolkningsprincipper har muliggjort, at for eksempel homoseksuelle eller kvinder, der forfølges på grund af deres seksualitet eller køn, kan omfattes af flygtningebegrebet, er der naturligvis grænser for den dynamiske fortolkning.

Migranter er ikke beskyttet
En gruppe, der ikke er beskyttet af flygtningekonventionen, og som heller aldrig kommer til det, er migranter. Konventionen er netop til for at slå fast, hvem der er flygtninge og derfor har ret til beskyttelse, og hvem der ikke er det.

De mange flygtninge, der i dag og i fremtiden flygter fra enten konflikter eller klimaændringer eller – nok mere realistisk – en kombination af de to, vil næppe heller være omfattet af flygtningekonventionen.

De vil derfor være afhængige af helt andre politiske aftaler for at opnå den beskyttelse, de har brug for. Flygtningekonventionen vil ikke i sin nuværende form og næppe heller i en fremtidig version kunne beskytte dem.

Men det betyder ikke, at Danmark bør forlade Flygtningekonventionen. Konventionen fastslår princippet om ikke at sende mennesker tilbage til forfølgelse.

Det er et centralt humanitært princip, som Danmark selvfølgelig bør stå ved.

Forrige artikel Messerschmidt: Menneskerettigheder indskrænker danskernes frihed Messerschmidt: Menneskerettigheder indskrænker danskernes frihed Næste artikel Lektor i folkeret: Flygtningekonventionen er ikke mere forældet end Grundloven Lektor i folkeret: Flygtningekonventionen er ikke mere forældet end Grundloven
Statsfinansieret dansk diplomat skal påvirke amerikansk politik

Statsfinansieret dansk diplomat skal påvirke amerikansk politik

SAMRÅD: Danmark bruger millioner af kroner på at have en dansk diplomat ansat i den konservative amerikanske tænketank Hudson Institute. Den ansatte skal påvirke amerikansk politik, lyder det fra udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), mens Nick Hækkerup (S) kalder det et nybrud i dansk udenrigspolitik.