Friis Bach: Flere lande skal tage Flygtningekonventionen til sig

DEBAT: Flygtningekonventionens kerne er at beskytte mennesker, hvis liv eller frihed er truet i hjemlandet. Når vi undlader at sende folk tilbage til forfølgelse, er det ikke konventionen, men vores egne værdier, vi følger, skriver Christian Friis Bach.

Af Christian Friis Bach
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp og fhv. udviklingsminister

Da jeg var udviklingsminister, var jeg i Jordan flere gange og mødtes med blandt andet udenrigsministeren og opfordrede den jordanske regering til at holde døren åben for de syriske flygtninge, der ellers ville blive fanget i krig, kaos og forfølgelse inde i Syrien.

Jeg var også i Kenya og mødtes med premierministeren og opfordrede dem til ikke at lukke den store Dadaab-lejr med de mange somaliske flygtninge og dermed tvinge dem hjem til et Somalia, hvor konflikten med den Al-Qaeda-relaterede oprørsbevægelse, Al Shabaab, stadig rasede.

Vi rejste rundt for at sikre, at mennesker på flugt kunne få beskyttelse, og at grænserne ikke blev lukket for dem, der har brug for beskyttelse.

Farlig glemsomhed
I dag kan få europæiske politikere med troværdigheden i behold rejse rundt med de samme budskaber.

Fordi så mange europæiske politikere er mere optagede af at lukke grænser og stoppe ruter end af at yde beskyttelse for mennesker på flugt.

Fordi selv centrale politikere taler og agerer, som om de har glemt de værdier, vi har troet på, og de rettigheder, vi både har skabt og skrevet under på.

Fordi vi har glemt, at Flygtningekonventionen blev skabt på ruinerne af Anden Verdenskrig for at sikre, at vi aldrig igen begik den fejl, vi begik i 1930’erne og under Anden Verdenskrig, da vi lukkede døren for de jødiske flygtninge.

Fordi de i Ungarn har glemt den enorme gæstfrihed, der blev givet til de ungarske flygtninge efter invasionen i 1956.

Fordi de har glemt deres egen og vores fælles europæiske historie.

De fleste er stadig i nærområderne
Flygtningekonventionen er i dag vigtigere end nogensinde. 68,5 millioner mennesker er flygtet eller drevet på flugt i deres eget land. Det er historisk højt. Og derfor er Flygtningekonventionen ikke forældet – den er vigtigere end nogensinde siden Anden Verdenskrig.

Dens bestemmelser og grundlæggende principper blev nedfældet og aftalt i 1951 på en konference i Geneve under dansk præsidentskab af Knud Larsen. Danmark var det første land, der skrev under på konventionen. Og den er lige gyldig og lige vigtig i dag, som den var dengang.

Folk flygter jo ikke, fordi de har læst konventionen. De flygter, fordi de bliver forfulgt eller er i akut fare.

Vi er nødt til at holde fast i helt grundlæggende værdier. Ingen, som kommer til Europa, må blive tvunget tilbage til en situation, hvor de risikerer tortur eller at blive dræbt. Det er kernen af Flygtningekonventionen, og det skal vi stå vagt om.

Den vigtige opgave er at arbejde for, at flere lande lever op til den, så mennesker, der er forfulgt, kan få beskyttelse i flere lande – også gerne tættere på det land, de flygter fra. Men lad os lige holde fast i, at næsten 90 procent af verdens flygtninge befinder sig i det, vi kalder nærområderne.

Det er jo vores værdier
Det bliver ofte i den politiske debat beskrevet, at Flygtningekonventionen (og de øvrige konventioner for grundlæggende rettigheder) står i vejen for at føre en bestemt politik – eller er uhensigtsmæssige. Men vi har netop skrevet under på konventionerne, fordi de flugter med vores værdier.

Hvis man tager Flygtningekonventionen som eksempel, så er det jo ikke den i sig selv, der gør, at vi ikke sender flygtninge tilbage til et land, hvor de kan være i fare.

Det er, fordi vi som land og mennesker står for nogle værdier, hvor man hjælper folk i nød, hvor ingen bør blive forfulgt som følge af deres race, religion, nationalitet, tilhørsforhold, seksualitet eller politiske anskuelser. Fordi vi ikke ønsker, at civile og uskyldige borgere i andre lande mister livet i blodige og uforudsigelige krige.

Det er noget, vi lærte efter Anden Verdenskrig, og selvom det på nogle måder kan synes lang tid siden, så er det universelle rettigheder, som vi i Danmark stadig tror på og kæmper for.

Derfor skal vi også kæmpe for, at der er flere – og ikke færre – lande, der vil tage Flygtningekonventionen og dens værdier til sig.

Forrige artikel Forskningsdirektør: Vi nærmer os sidste chance i klimakampen Forskningsdirektør: Vi nærmer os sidste chance i klimakampen Næste artikel SF: EU-samarbejde skal få rationaliteten tilbage i flygtningepolitikken SF: EU-samarbejde skal få rationaliteten tilbage i flygtningepolitikken