Viceinstitutleder: Klimaflygtninge skal hjælpes, selv om de ikke kan kræve asyl

DEBAT: Begrebet klimaflygtning er ikke defineret i konventionerne, men det fratager os ikke vores ansvar for at hjælpe dem, som migrerer på grund af klimaforandringer, skriver Sune Lægaard fra Roskilde Universitet.

Af Sune Lægaard
Viceinstitutleder, Institut for kommunikation og humanistisk videnskab på Roskilde Universitet

Begrebet ”klimaflygtninge” er blevet almindeligt i debatten om flygtninge og asylansøgere.

Dette er på den ene side ikke mærkeligt. Klimaændringerne er den største udfordring, menneskeheden står over for.

Resultaterne af klimaændringerne er allerede tydelige, lige fra havisens forsvinden og omsiggribende skovbrande i Californien til stillehavsøer, der inden for overskuelig fremtid vil forsvinde på grund af havvandsstigninger, og vandmangel som en medvirkende årsag til krigene i Irak og Syrien.

Klimaændringerne er allerede årsag til, at befolkninger må flytte sig, for eksempel på grund af ørkenspredning. Hvis man regner de indirekte effekter med, hvor klimaændringer er medvirkende årsag til for eksempel krige, er klimaændringer en del af forklaringen på migrationen af mennesker mod Europa, som udfordrer vores indvandringspolitik.

Man er ikke forfulgt af klimaet
På den anden side er selve begrebet ”klimaflygtning” problematisk.

Den officielle definition af, hvad en flygtning er, findes i FN’s flygtningekonvention. Her defineres en flygtning som en person, der er uden for sit lands grænser på grund af velbegrundet frygt for personlig forfølgelse, for eksempel på grund af race eller religion.

Denne definition ligger til grund for lovgivningen i de fleste lande, herunder Danmark, der ved tilslutning til konventionen har forpligtiget sig til at beskytte personer, der lever op til flygtningedefinitionen.

Det betyder, at begrebet ”klimaflygtning” strengt taget ikke giver mening. For selv om klimaændringer er årsag til, at folk må flygte, for eksempel på grund af at deres hjem bliver oversvømmet eller forvandlet til ørken, så skyldes det jo ikke personlig forfølgelse.

Desuden flytter langt de fleste såkaldte klimaflygtninge sig blot inden for deres eget land, hvorfor de kun tæller som internt fordrevne. Så såkaldte klimaflygtninge lever altså ofte hverken op til flygtningedefinitionens betingelse om personlig forfølgelse eller dens krav om at være uden for sit lands grænser af denne grund.

Spørgsmålet er, hvad dette betyder? Betyder det, at såkaldte klimaflygtninge ikke er et problem, eller at vi ikke har forpligtigelser over for dem? Eller betyder det, at flygtningekonventionens definition af, hvad en flygtning er, er forældet?

Svaret er formentlig ”nej” til begge spørgsmål.

Klimaflygtninge kan hjælpes på andre måder
At såkaldte klimaflygtninge ikke er flygtninge i konventionens forstand, betyder ikke, at de ikke er et problem, eller at vi ikke har forpligtigelser over for dem.

Ligegyldigt hvad årsagerne er til, at folk flygter, er øget migration en udfordring, som skal håndteres.

Spørgsmålet er, om klimamigration, hvad enten den går på tværs af landegrænser eller finder sted internt i tredjeverdenslande, bør håndteres med flygtningekonventionens redskaber.

Asyl er beregnet til at hjælpe personer, der ikke kan vende tilbage til deres hjemland på grund af fare for forfølgelse. Men selv hvis personer flygter på grund af klimaændringer, kan de oftest hjælpes på andre og bedre måder end ved at give dem asyl i et andet land.

Det vil oftest være både lettere og billigere at hjælpe dem ved at finansiere klimatilpasning i deres eget land end ved at give dem asyl i Europa. Men at hjælpen bør finde sted i deres eget land, betyder ikke, at vi har mindre ansvar for at hjælpe.

Vi kigger forkert på det
Flygtningedefinitionen og pligten til at beskytte flygtninge beskriver en bestemt problemstilling, hvor vi har et bestemt ansvar. Det betyder ikke, at vi ikke har ansvar for andre problemer, kun at vores ansvar her skal løftes på andre måder.

Derfor er konventionens flygtningedefinition heller ikke forældet, i hvert fald ikke på grund af problemet med klimamigration.

Hvis vi husker, at konventionen kun er beregnet til at adressere et specifikt problem, men ikke skal løse alle problemer, så er det ikke en kritik af flygtningedefinitionen, at den ikke kan rumme klimamigration.

Flygtningekonventionen er jo formuleret for at håndtere et specifikt problem, hvilket den gør.

Forrige artikel SF: EU-samarbejde skal få rationaliteten tilbage i flygtningepolitikken SF: EU-samarbejde skal få rationaliteten tilbage i flygtningepolitikken Næste artikel Messerschmidt: DF-principprogram hindrer ikke kritik af Menneskerettigheds­konvention Messerschmidt: DF-principprogram hindrer ikke kritik af Menneskerettigheds­konvention