Messerschmidt: Ingen grund til vestlig skyldfølelse

Af Morten Messerschmidt (DF)
Medlem af Europaparlamentet

I Altingets debat om FN’s flygtningekonvention begræder flere debattører populismen, egoismen og nationalisternes ligegyldighed over for andre menneskers lidelser.

”Der er eksempelvis netop udkommet en bog, der konkluderer, at det var en fejl, at vi har givet asyl til mennesker på flugt fra tortur, dødsstraf og krig”, skriver generalsekretær Christian Friis Bach 21. november. Det er den slags boganmeldelser, som gør mig nysgerrig: Det må være et usædvanligt hjerteløst krapyl af en forfatter, som vil have folk udleveret til tortur og den visse død. Hvilket forlag lægger dog navn til den slags ondskab? Send mig venligst et link.

I disse dage bevæger en karavane af mennesker sig fra Mellemamerika mod USA’s sydlige grænse til Mexico. Eftersom de påberåber sig at være flygtninge – og journalisterne giver dem gerne ret - har de formelt set krav på at få behandlet deres ønske om asyl og beskyttelse i USA. Men vi ved jo godt allesammen, at der ikke befinder sig én eneste ægte flygtning i karavanen.

Vi ved godt, at karavanens drivkraft er ønsket om et bedre, lettere liv under ordnede forhold. Og det er forståeligt nok, at de prøver, migranterne, for de kommer fra fattige liv med lange arbejdsdage, som slider på helbredet; deres lande er præget af korrupte politikere, narkokarteller, vold, magtmisbrug og fravær af lov og ret.

Nej, livet er ingen dans på roser i Honduras og Guatemala. Men pålægger det USA, Canada eller for den sags skyld Holland eller Sverige et moralsk ansvar og en dertil hørende pligt til at afhjælpe forskellene i levevilkår? 

Uden en stærk og rig kristen vestlig verden, intet FN og ingen Flygtningekonvention.

Morten Messerschmidt (DF)
MEP

Er det vores ansvar?
Det mener generalsekretær Christian Friis Bach åbenbart: ”Da flygtninge kom til Europa og Danmark i stort antal i 2015, var det, fordi vi ikke sikrede dem et liv i værdighed og tryghed i nabolandene til Syrien og Afghanistan.”

Læs det igen: ”...fordi vi ikke sikrede dem et liv i værdighed og tryghed.” Altså: Fordi borgerne i den vestlige verden, Europa eller USA har forsømt at garantere mennesker tusinder af kilometer borte livsvilkår, som nogenlunde ligner deres egne, så har de nu en moralsk pligt til at tage imod deres mindre heldigt stedte medmennesker.

Bag den holdning ligger det tankesæt, at den vestlige verden i grunden ikke fortjener sin velstand: den er jo tilvejebragt af hvide, kristne mænds brutale kolonisering, af brudte traktater, kanonbådsdiplomati, slaveri og fem århundreders udplyndring af svagere lande, som – må man forstå – ville befinde sig på et langt højere udviklingstrin, hvis ikke de var blevet holdt tilbage og nede.

Dén holdning var ganske vist ikke udgangspunktet for FN’s flygtningekonvention i 1951, som blev formuleret med de chokerende erfaringer fra holocaust og de enorme fordrivelser af hele folkeslag i frisk erindring.

En evig skyldfølelse
Men i dag er det fortællingen om Vestens skyld og gæld, som præger vores tankesæt. I et halvt århundrede har den vestlige, kristne verden pisket sig og skrabet sig med potteskår og opdraget skolebørnene i 3-4 generationer til at tro, at også de bør have dårlig samvittighed, så længe andre mennesker på kloden frister en materielt ringere tilværelse.

Og det er som om, det aldrig bliver godt nok. Selv om Europa har taget imod millioner af mennesker fra Mellemøsten og Afrika, skal vi mindes om, at det slet, slet ikke er godt nok, for der findes vistnok 68 millioner mennesker, som skulle være på ”flugt”.

Og når man ikke kan finde nok ofre at have medlidenhed med, er man parat til at udvide kategorien ”flygtning” til enorme proportioner ved at inddrage såkaldte ”klimaflygtninge”.

Jeg slår syv kors, idet jeg erkender, at dele af menneskeheden stadig udsættes for ubærlige lidelser, de fleste menneskeskabte.

Og hvad angår det historiske og moralske ansvar, så mener jeg eksempelvis, at Belgiens kongehus stadig har en gæld at betale til efterkommerne af de overlevende fra Kong Leopolds folkemord og udplyndring af Congo.

Det går bedre - meget takket være Vesten
Men kendsgerningen er, at ser vi blot på de seneste 25 års udvikling, er menneskenes livsvilkår på jordkloden støt og roligt blevet bedre. Den vigtigste målestok er vel nok den forventede levealder, som er forlænget med 7-8 år.

Milliarder af mennesker er blevet løftet ud af fattigdom og analfabetisme. Epidemiske sygdomme, som for ikke længe siden kostede millioner af menneskeliv, er blevet udryddet. Milliarder har fået adgang til rent vand og kloakering.

Jeg vil også hævde, at aldrig før har den vestlige verden været så rundhåndet og altruistisk som i dag. Palæstinenserne har fået mere hjælp fra Europa og det forhadte USA end fra deres stenrige fætre og trosfæller i de arabiske olielande.

Det er den kristne vestlige verden, som har lagt fundamentet og sætter dagsordenen for den internationale medfølelse og praktiske solidaritet med nødlidende. Uden en stærk og rig kristen vestlig verden, intet FN og ingen Flygtningekonvention.

Men man kan få for meget af det gode.

Større og større modstand
Problemet med FN og dokumenter som FN’s flygtningekonvention bliver i disse dage understreget af den uventede modstand imod FN’s ”Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration”, en tilsyneladende uskyldig politisk målsætning om regler og rammer for masseindvandring til Vesten, som efter planen skulle gå glat igennem i Marrakech i Marokko den 10.-11. december.

Men hvad der kunne se ud som en formalitet, er blevet til politisk sprængstof. USA, Australien, Østrig, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Polen og Israel har på forhånd afvist at skrive under, og nu tøver også Schweiz og Italien.

Panikken er ved at brede sig i den globale migrations-lobby, som er på tilbagetog og forsikrer, at ”Global Compact” ikke er juridisk bindende for de underskrivende lande. Men der er naturligvis en god forklaring på den stigende skepsis.

Forklaringen er ikke, at populister har haft held med at fordreje hovedet på borgerne i de vestlige lande; forklaringen er, at stadig flere regeringer indser, at de ikke kan ignorere borgernes stigende modvilje imod, at myndighed over lov og ret i eget land bliver lagt i hænderne på fjerne organisationer, som derefter korrekser dem med konventioner og erklæringer.

Vestens borgere sætter godheden højt. Men det er bare blevet for meget af det gode.