Friis Bach: Uden konventioner siger vi farvel til Europa

Af Christian Friis Bach
Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp 

Politiske vinde blæser i stigende grad mod udgangen, når det gælder de internationale konventioner, som verden ellers har nydt godt af i årtier til sikring af demokratier og menneskerettigheder.

Der er eksempelvis netop udkommet en bog, der konkluderer, at det var en fejl, at vi har givet asyl til mennesker på flugt fra tortur, dødsstraf og krig.

Der er nemlig ingen migrations- eller flygtningekrise i EU. Det er i langt større grad en beskyttelseskrise, da lande har lukket grænser og efterladt flygtninge på farlige ruter, hvor de udsættes for voldsomme overgreb.

Christian Friis Bach
Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp 

Ja, der er sågar visse retorikere, der anvender udtrykket ”møllesten om halsen”, når samtalen drejer sig om Flygtningekonventionen.

De internationale menneskerettighedskonventioner er noget af det fineste, menneskeheden nogensinde har skabt.

Christian Friis Bach
Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp 

Individets ukrænkelighed 
Jeg er uenig! Lad mig forklare hvorfor.

De internationale menneskerettighedskonventioner er noget af det fineste, menneskeheden nogensinde har skabt.

Den helt enkle idé om, at alle mennesker – fra den fattigste bonde til den rigeste industrimagnat – har det samme sæt af universelle menneskerettigheder – fra retten til mad, tag over hovedet over ytringsfrihed til værdighed. Historisk set har Vesten været dygtige til at sikre internationale konventioner, der har sørget for et Europa, hvor der hersker ro, orden og demokratiske retsinstanser.

Det skal vi værne om og fortsætte med at gå forrest og vise verden metoder og vejen mod et godt samfund. Slækker vi på det, vil det bane vejen for regimer, der baserer sig på magt, militær overlegenhed og manglende demokratiske styreformer.

Det vil resultere i endnu flere flygtningerekorder, end vi allerede har oplevet. Det er derfor i den grad i Danmarks interesse at stå vagt om konventionerne og være med til at udbygge en international retsorden, der bygger på menneskerettigheder.

Myter om Flygtningekonventionen
Det gælder også Flygtningekonventionen. Den er, som jeg skrev i mit indlæg 14. november, vigtigere end nogensinde, hvor antallet af flygtninge og fordrevne er historisk højt.  

Flygtningekonventionens funktion ses ikke mindst i asylsystemet i Danmark, der sikrer, at mennesker, der reelt er truet, bliver hjulpet med en konvention i ryggen, der sikrer basale menneskerettigheder.

Visse tror fejlagtigt, at Flygtningekonventionen giver asyl til mennesker på grund af klima, arbejdsløshed, lave lønninger, valgsvindel eller børnearbejde. Det er meget langt fra sandheden.

Opgaven er derfor ikke at afskaffe asylsystemet, men tværtimod at hjælpe andre lande med at oparbejde kapacitet til at sikre et bedre asylsystem.

Fælleskabets interesse
Så flygtninge kan søge om beskyttelse tættere på, hvor de er, og ikke tvinges til at drage ud på farefulde ruter, hvor de udnyttes af menneskesmuglere og udsættes for utallige og skæbnesvangre overgreb. Det kan vi kun sikre, hvis vi selv står fast og viser vejen. 

For dem, som ønsker færre flygtninge i Danmark, er Flygtningekonventionen også vigtig. Den sikrer nemlig, at flygtninge kan opholde sig i sikkerhed og leve et værdigt liv der, hvor de kommer frem. Endnu en årsag til, at strategien bør være at få flere lande til at tiltræde konventionen. Igen får vi det bedst til at ske ved at stå fast.

Melder vi os ud eller underminerer Flygtningekonventionen, vil det blive langt sværere at overbevise andre lande om at beskytte flygtninge, der ankommer.

Det risikerer at medføre endnu flere asylansøgere i Europa. Ikke færre. Det er med flygtninge som med klimaudfordringer: Der findes kun fælles løsninger, hvis vi alle skal vinde – flygtninge samt modstandere og fortalere for en ændret ansvarsfordeling.

Vi skal stå fast på vores principper 
Flygtningekonventionen er derfor mere relevant end nogensinde og ikke forældet. Den blev udfærdiget i 1951 – nogenlunde på samme tid som den sidste revision af den danske grundlov.

Og den har vist sig utrolig tilpasningsdygtig. Det er paradoksalt, at de samme, der mener, at Flygtningekonventionen og de øvrige internationale konventioner er forældede, samtidig kritiserer den dynamiske fortolkning og praksis, som gør den tidssvarende.

Vi skal derfor tro på det internationale samarbejde om at beskytte flygtninge, vi har bygget op siden anden verdenskrig.

Vi skal stå fast på de grundlæggende principper om værdighed og menneskerettigheder. Og vi skal undgå de kortsigtede nationalistiske løsninger, der dominerer i det politiske landskab.

Der er nemlig ingen migrations- eller flygtningekrise i EU. Det er i langt større grad en beskyttelseskrise, da lande har lukket grænser og efterladt flygtninge på farlige ruter, hvor de udsættes for voldsomme overgreb.

Vi har brug for internationale konventioner
Da flygtninge kom til Europa og Danmark i stort antal i 2015, var det, fordi vi ikke sikrede dem et liv i værdighed og tryghed i nabolandene til Syrien og Afghanistan.

I dag er antallet, der ankommer, faldet med over 90 procent – også selvom der ikke er blevet færre flygtninge i verden eller trygt og værdigt i nærområderne.

Men der ankommer under 300 asylansøgere og irregulære migranter om dagen til Grækenland, Spanien og Italien. Det antal kan vi bestemt håndtere – med Flygtningekonventionen som fundament – hvis vi blot gjorde det sammen.

Hvis ikke vi arbejder sammen om Flygtningekonventionen, giver det løsninger som hotspot-lejrene i Grækenland, hvor vi underminerer alt det, vi tror på og har kæmpet for, når det gælder menneskerettigheder.

Derfor har vi hårdt brug for de internationale konventioner – herunder Flygtningekonventionen. Truslen mod vores demokrati og samfund kommer ikke fra konventionerne. Den kommer fra de stadigt stærkere kræfter i Europa, der forsøger at undergrave dem. Tilbage til konventionerne!