Flemming Møller Mortensen: "Der er ikke noget odiøst i, at udviklingspolitikken er båret af danske værdier og interesser. Tværtimod"

Det gennemgående tema i den debatserie, jeg nu får lov til at afslutte – og mange tak for det – er, at der skulle være kommet mere og mere indenrigspolitik ind i udviklingspolitikken over årene. Det er en betragtning, som jeg også har hørt i andre sammenhænge. Oftest udtrykt som en beklagelse.

Jeg har fra starten studset over denne betragtning. For jeg mener ikke, at der er noget odiøst i, at udviklingspolitikken er båret af danske værdier og interesser. Tværtimod. Jeg ser det som noget ganske naturligt, at udviklingspolitik sigter mod at sikre fred, sikkerhed og velstand. Og når vi sikrer fremgang ude i verden, hjælper vi også os herhjemme i Danmark. 

Og når vi sikrer fremgang ude i verden, hjælper vi også os herhjemme i Danmark. 

Flemming Møller Mortensen (S)
Udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde

Faktisk vil jeg godt advare mod at forsøge at 'friholde' udviklingspolitikken fra alt, hvad der måtte afspejle hjemlig politiske debat og 'indenrigspolitik'. For det er netop meningen, at udviklingspolitikken skal vække genklang i den brede danske befolkning.

Ellers kan jeg godt være bekymret for, om den folkelige opbakning til udviklingspolitikken over tid risikerer at erodere. 

Mere hjælp i nærområderne
Udviklingspolitikken har afsæt i Danmarks nye udviklingspolitisk strategi, "Fælles om Verden", som otte af Folketingets partier blev enige om i juni. Her slår vi fast, at Danmark fortsat skal give mindst 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand.

Strategien har to centrale søjler - kampen for klima og miljø, og indsatser for at skabe håb og hjælpe flere bedre, hvor det er sværest. Den seneste kendskabsrapport fra 2020, som heldigvis viste en stigende opbakning til Danmarks udviklingssamarbejde, viste derudover, at disse søjler også ligger befolkningen meget på sinde.

Topscoreren - forstået som det område, som danskerne selv mener er vigtigst at prioritere - er at hjælpe flygtninge i deres nærområde. Gennem udviklingspolitikken kan vi heldigvis sætte ind med forebyggende indsatser og adressere de grundlæggende årsager til konflikt og fordrivelse. Det handler blandt andet om at bekæmpe skrøbelighed og hjælpe flere i nærområderne. 

De seneste tal fra UNHCR estimerer, at 84 millioner mennesker er på flugt verden over som følge af kriser og konflikter. Et tal, der aldrig har været højere. Vi har en medmenneskelig pligt til at hjælpe disse mennesker. Det skal vi gøre, hvor hovedparten af dem befinder sig, nemlig i nærområderne. Her kan vi hjælpe de mange, ikke kun de få. 

Derudover viste kendskabsrapporten også, at 61 procent af danskerne mener, at klima- og miljøhensyn bør prioriteres meget højt i det danske udviklingssamarbejde.

Det flugter både med det stærke fokus i ”Fælles om Verden” og den reform af udviklingsbistanden, som vi i regeringen efterfølgende har fremlagt med finanslovsforslaget for 2022, hvor vi foreslår, at mindst 30 procent af udviklingsbistanden, som Udenrigsministeriet administrerer, allerede fra 2023 skal være grøn. Mindst 25 procent skal gå til klima, og heraf skal mindst 60 procent gå til klimatilpasning.

Udviklingspolitikken skal være relevant både ude og hjemme
Danmark står i forvejen stærkt med en af verdens mest ambitiøse klimamålsætninger om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Det giver os en central plads internationalt, hvilket vi senest så til COP26 i Glasgow, hvor Danmark spillede en fremtrædende rolle for at øge den globale klimaindsats og gik forrest, når det kommer til at øge klimafinansiering, herunder finansiering til klimatilpasning. 

Der er altså for mig at se helt naturligt, at udviklingspolitikken afspejler danske værdier og interesser. Og den brede, folkelige opbakning er selve grundlaget for, at vi kan hjælpe og arbejde så massivt, som vi gør, ude i verden. Derfor er det afgørende, at udviklingspolitikken er relevant - både ude og hjemme.