Menneskerettigheds-institut: Teknologien skal styrke – ikke svække – borgernes rettigheder

Af Eva Grambye
Vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder

De seneste års teknologiske kvantespring rummer uendelige muligheder for at hjælpe os med at nå de ambitiøse verdensmål.  

Der er i tech-diskussionen yderpoler, der enten maler skræmmebilleder eller kaster sig hen i ukritisk fascination.

På den ene side vækker det bekymring, hvordan data bruges og misbruges i dag. På den anden side giver teknologien også muligheder for at bruge data til at skabe forbedring for millioner af mennesker.

Blockchain kan på den ene side styrke individets rettigheder overfor staten og effektivisere statens ydelser, men det kan i yderste konsekvens også svække de statsstrukturer, vi kender i dag, særligt dér, hvor de er skrøbelige.

Eva Grambye
Vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder

Big data om verdensmål
Fra min egen verden har Institut for Menneskerettigheder netop udviklet en algoritme, som maskinlæser en mængde (big) data i form af menneskeretlige anbefalinger, som regeringer hver især har accepteret fra FN. Herefter knytter algoritmen anbefalingerne til verdensmålene.

På denne måde prøver vi at vise, hvordan regeringer kan bruge menneskerettighederne til at opnå verdensmålene.

En vigtig pointe er, at data og teknologi er en afgørende motor, når vi skal nå verdensmålene. Men så er der også en anden pointe.

Når vi taler om techvelopment, har vi brug for mere viden om, hvordan vi anvender teknologien klogt, så teknologi-udviklingen styres af principper, der respekterer grundlæggende rettigheder. - Og ikke omvendt.  

Kan både styrke individets rettigheder og svække statsstrukturer
Tech kan springe udviklingstrin over (leapfrogge), og vi skal bevare begejstringen herfor, men ikke leapfrogge over, hvor gærdet er lavest. Det vil sige, hvor begejstringen over de store tech-virksomheders forjættende redskaber rulles ud, uden at der er tænkt konsekvenser og klare retningslinjer for deres udfoldelse.

Vi skal holde fast i, at tilgangen til udviklingssamarbejde fortsat er problem/rettigheds-drevet og ikke tech/redskabs-drevet.

Med en problem/rettigheds-drevet tilgang tilstræbes helhedsløsninger (godt hjulpet af verdensmålene), mens risikoen ved en tech/redskabs-tilgang blandt andet kan være fragmentering af indsatsen og underminering af dem, som sidder med ansvaret over for borgerne.

Blockchain kan således på den ene side styrke individets rettigheder over for staten og effektivisere statens ydelser, men det kan i yderste konsekvens også svække de statsstrukturer, vi kender i dag - særligt dér, hvor de er skrøbelige.

Hvad sker der i lande som Kenya, Sydafrika og Nigeria, der nu har parallelle kryptovalutaer? Hvad vil det betyde for statens mulighed for at føre en fornuftig økonomisk politik og i sidste ende løfte sit ansvar for at sikre borgernes rettigheder, hvis pengestrømmen i stor stil løber uden om gængse kanaler og ikke beskattes?

Social kapital erstattes af social kredit
Det er spændende, når Sierra Leone erklærer sig som First Smart African Nation, hvor blockchain skal understøtte statens ydelser. Men der melder sig også spørgsmål om, hvorvidt staterne er solidt nok rustede til det.

Har de en dækkende databeskyttelseslovgivning? Bliver den håndhævet? Er der bred adgang til internettet – både for kvinder og mænd, unge og gamle, by og land? Leave no one behind gælder også for techvelopment.

Og endelig kan stater, der har den fornødne kapacitet, misbruge teknologien. Vi ser eksempler på, at regeringer optræder som hackere over for deres egne borgere. At social kapital erstattes af social kredit, som genereres ved at samkøre data om den enkelte borgers opførsel.

Får du en bøde for at køre for stærkt, kan du ikke få et rejsevisum.

Ikke et ja eller nej til techvelopment
Udviklingen og kampen om det digitale landskab sker i mange fora og med forskellige aktører.

Der er brug for, at udviklings- og menneskerettighedsorganisationer engagerer sig mere i debatten med regeringer og tech-industrien, forstår teknologiens sprog, muligheder og begrænsninger – og ikke lader programmørerne og ingeniørerne sidde alene ved rattet. Steve Hawkins og Teslas Elon Musk er enige!

Udviklingssamarbejdet og partnerne i Nord bør særligt bidrage til udvikling af de digitale infrastrukturer og rammer, der sikrer borgernes rettigheder. Mens den innovative brug af tech i lige så høj grad kommer fra det globale Syd.

Det er således ikke et ja eller nej til techvelopment, men hvor i samfundet det giver bedst mening, hvilke risici man skal være opmærksom på, og hvilke strukturer der skal være på plads.

Så får vi ikke blot ’smart’ techvelopment, men klog techvelopment.