Ulla Tørnæs samler op på debat: Tech er afgørende, hvis vi vil nå verdensmålene

Af Ulla Tørnæs (V)
Minister for udviklingssamarbejde

Jeg vil gerne takke alle, der har bidraget til debatten om techvelopment, som Altinget lancerede for snart fire uger siden.

For mig viser de mange inspirerende og indsigtsfulde bidrag, at det var helt rigtigt set af Altinget at invitere til en debat om, hvordan teknologi og digitalisering kan blive en endnu større del af den udviklingspolitiske værktøjskasse.

Fra vores side er tænkningen, at der med den teknologiske udvikling åbner sig muligheder for at tage fat i nogle af de største globale udviklingsudfordringer på nye måder og dermed også at nå verdensmålene.

Netop derfor har regeringen besluttet at løfte teknologisk diplomati, eller techplomacy, op til et udenrigspolitisk prioritetsområde, og techvelopment kan ses som et arbejdsspor i techplomacy. 

Teknologi er middel til bæredygtig udvikling
Vores udgangspunkt er, at ny teknologi og digitalisering kan være et middel til at se og fremme nye muligheder for bæredygtig udvikling i de lande, vi arbejder i.

En af prioriteterne i vores indsats vil være at søge at fremme rettigheder gennem brug af digitale teknologier – med fokus på de faldgrupper, der også måtte være.  

Ulla Tørnæs (V)
Udviklingsminister

For eksempel har det altid været et problem at forbinde tyndtbefolkede egne i eksempelvis Kenya med elektricitet. Her så det Kenya-baserede firma M-Kopa Solar en forretningsmulighed, og ved at kombinere muligheden for mobilbetaling med private solenergianlæg leverer de nu solenergi til mere end 600.000 familier i Kenya, Tanzania og Uganda.

I mine øjne et strålende eksempel på, at man - i stedet for at bruge millioner på at føre strømkabler ud til den fjerneste landsby i Kenya - kan bruge ny teknologi til at få lyset til at lyse, radioen til at spille og telefonen til at lade op – og dermed adgang også til de services, som mobiltelefonen kan tilbyde. Også det dansk-baserede firma M-Payg tilbyder en lignende service.

Telefonpæle blev overflødige i Indien
Eksemplet med M-Kopa minder mig om et andet illustrativt eksempel. Verdensbankens direktør, Jim Young Kim, fortalte for nylig, at Verdensbanken på et tidspunkt umiddelbart før mobiltelefonens gennembrud havde overvejet at investere i telefonpæle i Indien.

På det tidspunkt var forudsigelsen, at det ville tage 276 år, før alle indere fik en fastnettelefon, hvis udbygningen forsatte med samme hastighed som på daværende tidspunkt. I dag er der næsten 1,2 milliarder mobilabonnenter i Indien og bare 23,5 millioner fastnetabonnenter.

Kim priste sig lykkelig for, at man ikke havde brugt donorernes penge på overflødige telefonpæle i Indien. Dette er gode eksempler på, dels at teknologien kan bringe løsninger, og dels at hvis man ikke forstår, hvad den teknologiske udvikling byder på, så risikerer at gøre det forkerte – altså at bygge telefonpæle, når man skal bygge master. 

Partnerskaber er afgørende
For mig er en helt afgørende pointe fra debatten her i Altinget derfor også, at vi skal indgå i brede partnerskaber for at lykkes med at gribe mulighederne.

De erfaringer, som Anne Frellsen fra Maternity Foundation fremhæver i sit indlæg, og som er baseret på en succesfuld udrulning af deres Safe Delivery App i mere end 40 lande, understreger netop, at gennem samarbejder med techfirmaer, filantropiske fonde, forskere og lokale samarbejdspartnere og lokalsamfund kan man nå meget langt.

Men også at det kræver risikovillighed, kreativitet og ressourcer til at tænke nyt – og forståelse for muligheder og forhindringer.

UNHCR’s samarbejder med mobiloperatører i Niger for at facilitere mobile betalinger for flygtninge, og UNEP's partnerskaber i Mongoliet, der har muliggjort udbredelsen af bæredygtig energi med støtte fra Den Grønne Klimafond, understreger pointen. Jacob Lennheden fremhæver også, at forståelse for den lokale kontekst er afgørende.

I vores fremadrettede techvelopment-indsats vil vi aktivt søge at fremme partnerskaber mellem alle relevante aktører, inklusive civilsamfundsorganisationer, multilaterale organisationer, forskere og private aktører og naturligvis med vores partnere i Syd, så vi sikrer, at vores indsats adresserer reelle behov.

Det er sådan, vi arbejder allerede – og ikke mindst i forhold til en udvikling, der går så hurtigt, er det er helt afgørende, hvis vi skal lykkes med denne dagsorden. 

"Vi skal undgå at skabe nye skel"
Indlæggene bekræfter også, at det er vigtigt, at vi som udviklingsaktører sikrer, at den teknologiske udvikling ikke skaber nye skel.

Louise Koch fra Dell nævner i sit indlæg vigtigheden af, at vi når ud til alle unge med uddannelse, der kan forberede dem på at blive aktører i den digitale verden.

Infrastrukturen skal her følge med, skriver hun, så både elektricitet og internetadgang ikke kun bliver for de få. Det skal være for de mange, så der bliver lige muligheder for alle.

Som Marianne Haahr skriver i sit indlæg, er kønsaspektet også en afgørende faktor. Vi skal undgå, at traditionelle kønsroller og teknologiopfattelser kommer til at præge, hvordan teknologi bruges og udrulles og dermed forstærker eksisterende roller.

Fokus på piger og kvinders rettigheder og potentiale udgør for mig en af de største gevinster i udviklingssamarbejdet, og det fokus vil vi også fastholde her. Derfor vil vi i vores indsatser have særlig fokus på at sikre, at piger og kvinder også bliver aktive deltagere i den teknologiske udvikling og nyder fordele af den. 

Rettigheder skal fremmes
Spørgsmålet om rettigheder er også afgørende. Her er teknologien dobbeltsidet. Enten kan teknologien være med til at styrke den enkeltes rettigheder ved at skabe gennemsigtighed og minimere korruption, eller den kan være med til at underminere rettigheder gennem øget overvågning.

Her er det igen, som både Elisabeth Haslund fra UNHCR og Eva Grambye fra Institut for Menneskerettigheder skriver, afgørende, at teknologien bruges med et formål og ikke som et mål i sig selv, da man så risikerer at overse udfordringerne.

Institut for Menneskerettigheders brug af big data til at knytte menneskeretlige anbefalinger til verdensmålene er netop et eksempel på, at teknologien kan bruges til at understøtte de indsatser, vi allerede gør for at fremme menneskerettighederne. 

En af prioriteterne i vores indsats vil være at søge at fremme rettigheder gennem brug af digitale teknologier – med fokus på de faldgrupper, der også måtte være.  

Indlægget fra Adam Moe Fejerskov og Tobias Hagmann påpeger nødvendigheden af at finde den rette balance mellem at bruge teknologien positivt uden på samme tid at underminere staten som en vigtig aktør for udvikling.

Det spørgsmål er vigtigt - ikke bare for udviklingslandene, men generelt. Pernille Tranberg nævner de etiske udfordringer forbundet med store teknologifirmaers indsamling af data og behovet for relevant lovgivning. 

"Jeres bidrag er vigtige"
Der er muligheder, men der er også udfordringer, og som udviklingsaktør skal vi have blik for begge sider af mønten og lægge os der, hvor vi bidrager til at udnytte mulighederne og minimerer de risici, der også er. Derfor takker jeg også for de gode bidrag, der har fremhævet netop dette.

Det er også forhold, som vi er meget opmærksomme på, når vi i år, som led i udviklingssamarbejdet, iværksætter en række konkrete tech-initiativer.

Vi vil engagere os der, hvor private aktører holder sig tilbage, og vi vil i udvalgte afrikanske partnerlande indhøste erfaringer med, hvordan nye digitale løsninger og ny teknologi kan give nye muligheder for Afrikas unge, herunder fremme vækst og beskæftigelse blandt unge entreprenører og skabe bæredygtig udvikling med særlig fokus på kvinder og piger. 

Danmark søger svar på dilemmaerne
Den udviklingspolitiske indsats finder sted som led i det overordnede techplomacy-initiativ, der sammentænker udenrigs- og sikkerhedspolitikken, udviklingssamarbejdet, handel og investeringer og sektorpolitikker, og netop de dataetiske dilemmaer er et af de helt store spørgsmål.

For med techgiganternes enorme økonomiske muskler følger også et øget ansvar. Gennem techplomacy-initiativet er vi proaktivt med til at finde fælles fodslag mellem techvirksomheder, offentlige myndigheder, civilsamfund og internationale organisationer, der rettidigt tager greb om både muligheder og risici.

For en ting står helt klart: Hverken tech-sektoren eller regeringer kan finde svarene alene. Det er en dagsorden, som vi fremad skal styrke helt konkret i vores engagement – også i Afrika.

Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet.