Debat

Forsker-duo: Tre kritiske punkter, hvis ikke techvelopment skal blive en hvid elefant

DEBAT: Individet vinder ofte over kollektivet, og demokratiet skubbes ud på et sidespor, når tech-eksperimenter gør deres indtog i udviklingsbistanden. Forskerne Adam Moe Fejerskov og Tobias Hagmann laver tre kritiske nedslag.

TEKNOLOGI: I 1949 talte USA’s daværende præsident Harry Truman for, at vesten måtte give sin teknologi videre til udviklingslandene for at skabe økonomisk vækst. Men det gik ikke altid lige godt, mener forskerne Adam Moe Fejerskov og Tobias Hagmann.
TEKNOLOGI: I 1949 talte USA’s daværende præsident Harry Truman for, at vesten måtte give sin teknologi videre til udviklingslandene for at skabe økonomisk vækst. Men det gik ikke altid lige godt, mener forskerne Adam Moe Fejerskov og Tobias Hagmann.Foto: ritzau/arkivfoto
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Adam Moe Fejerskov og Tobias Hagmann
Forsker på hhv. DIIS og RUC

Techvelopment – brugen af teknologi som forandringskraft i udviklingssamarbejdet – er ikke noget nyt. Alligevel adskiller måden at bruge og italesætte teknologi i dag sig på nogle områder og stiller os over for nogle kritiske dilemmaer. Dilemmaer, man nødvendigvis må forstå og forholde sig til, hvad enten man er minister, techno-optimist eller forsker.  

Allerede i 1949 holdt USA’s daværende præsident Harry Truman en berømt tale, hvor han plæderede for, at Vesten måtte give sin teknologi videre til udviklingslandene for at skabe økonomisk vækst.

Op igennem 1960’erne og 1970’erne var fokus derfor i høj grad på at overføre den moderne teknologi, der havde drevet udviklingen i Vesten, til resten af verden.

Fokus er som regel på, hvordan det enkelte individ kan udnytte teknologien til at forandre sit eget liv. Alt imens italesættes staten som den store fjende, der skal ’disruptes’ eller ’disintermedieres’, altså skæres ud.

Adam Fejerskov og Tobias Hagmann
Forskere på hhv. DIIS og RUC

Det gik ikke altid lige godt. Ofte var fokus på fysisk infrastruktur: veje, havne, eller elektricitet.

Men rigtig mange projekter endte som det, der bliver kaldt ’hvide elefanter’, altså dyre teknologier, der blev sendt til udviklingslandene, men som ikke rigtig passede ind eller kunne bruges fuldt ud og derfor bare stod og rustede. Det kunne være en elektrisk brønd givet til en landsby, som ingen strøm havde.

Tre advarsler mod bistandsfadæse
På trods af den historiske linje fra dengang til i dag, så er måden, vi arbejder med og forstår teknologi i udviklingssamarbejdet i dag, forskelligt fra dengang.

Det er især på tre centrale områder, vi stiller spørgsmål, og som vi finder nødvendige at forstå og forholde sig kritisk til:

   1. Individualisering: Målet med tidligere tiders teknologibrug i udviklingssamarbejdet havde sine åbenlyse svagheder. En styrke var dog, at den ofte havde fokus på kollektivet, om det så var landsbyen eller et land som helhed. Formålet var at understøtte staten og skabe økonomisk og social fremgang på nationalt plan, fremme teknologiudviklingen bredt set eller hjælpe en landsby til bedre at udnytte sin jord.

Vor tids techvelopment tager ofte form af en ekstrem individualisering. Fokus er som regel på, hvordan det enkelte individ kan udnytte teknologien til at forandre sit eget liv. Alt imens italesættes staten som den store fjende, der skal ’disruptes’ eller ’disintermedieres’, altså skæres ud.

Er det fornuftigt at skære væsentlige samfundsinstitutioner ud af udviklingssamarbejdet, fordi de umiddelbart fremstår ineffektive? Og hvordan bør vi balancere vores fokus på individet over for behovet for et stærkt kollektiv?

   2. Eksperimenter: Mens vi tidligere så forsøg på at overføre teknologier, der havde bevist deres værd i Vesten, så er fokus i dag i stigende grad på at eksperimentere med nye løsninger direkte i udviklingslandene.

Ngo’er eksperimenterer med forskellene mellem at give folk 100 kroner i en landsby og 1.000 kroner i en anden. Private fonde forsøger at udvikle nye toiletter eller kondomer eller holder social innovation labs, hvor der eksperimenteres med løsninger på komplekse problemer. Medicinalbranchen tester nye vacciner og medikamenter i områder, hvor adgangen til sundhedssystemet er dårlig.

Alle sammen observerer de konsekvenserne af deres eksperimenter i realtid, mens de sker.

Men er det fornuftigt at dyrke Det Globale Syd som et laboratorium? Og har man ret til at gøre det som udefrakommende, bare fordi man mener at have en effektiv ny form for teknologi?

   3. Demokrati: Demokrati er naturligvis et bredt begreb, men i denne debat betyder det helt konkret adgang til og kontrol over teknologi. Techvelopment omgår bevidst staten, og det er ikke sundt for demokratiet. Det er klart, at staten repræsenterer et – ofte ineffektivt – bureaukrati, der ikke er hurtigt til at rykke på nye teknologier.

Men staten bærer og sikrer trods alt også fundamentale demokratiske institutioner. Institutioner, der automatisk også forbigås, når staten skubbes ud på sidelinjen.

Dertil kommer, at mange af de nyere former for teknologiske eksperimenter, som vi for eksempel ser hos de private fonde, ofte igangsætter eller udfører projekter, hvor det blindt antages, at modtagerne gerne vil deltage. Modtagerne bliver med andre ord ikke hørt i hverken design-fasen eller under implementeringen. Det sker ofte først ex post, efter projekterne er fuldført.

Hvad er konsekvenserne for demokratiet, når staten skæres ud af udviklingssamarbejdet, og hvilke konsekvenser har det mon i sidste ende for individet, som man så gerne vil nå?

Mere end en modedille
Tidligere tiders arbejde med teknologi i udviklingssamarbejdet havde sine tydelige svagheder, men også visse styrker.

Erfaringen fra begge sider, både det gode og det dårlige, er nødvendige at tænke ind i techvelopment. I hvert fald hvis arbejdet skal have en positiv effekt for verdens fattigste og ikke bare være en problematisk modedille.

En lang række dilemmaer opstår i arbejdet med teknologi, og her er bare nogle få af dem skitseret.

Dokumentation

Techvelopment til debat – men hvad taler vi om?

Med teknologiens fremskridt har nye begreber sneget sig ind i den klassiske ngo-jargon. Her er nogle af de begreber, I vil støde på undervejs i debatten:

Techvelopment
Techvelopment er en sammenskrivning af de to ord technology og development. Som begreb dækker det over ideen om, at teknologi kan føre til socioøkonomisk udvikling. Det kan være enten drevet, fremmet eller direkte forårsaget af de digitale teknologier eller brugen deraf.   

Blockchain
Blockchain er verdens førende online finanssystem. Det kan betragtes som en offentlig regnskabsbog, hvor overførsler registreres og bekræftes anonymt. Systemet er digitalt og består af rene data, og her er ingen mønter og sedler. 

Kryptovaluta
Den mest kendte kryptovaluta er bitcoins. Bitcoin er en ny valuta, som ikke udstedes af en nationalbank, og som ikke er tilknyttet noget lands økonomi. Der er ingen mellemled som banker eller pengeinstitutter ved overførsler med bitcoins. Ny kryptovaluta bliver skabt og godkendt i et netværk af computere og kryptografiske algoritmer.

Disruption
Disruption dækker over den teknologiske omvæltning, der sker med teknologiske landvindinger. Regeringen har for eksempel nedsat et disruptionråd, der blandt andet har til opgave at analysere de historiske erfaringer med teknologiske skift, teknologisk udvikling og globalisering samt gribe de vigtigste tendenser i den teknologiske udvikling og globaliseringen.

App
En app er en software-tilføjelse til en computer eller mobiltelefon. Apps kan være alt fra spil, betalingsfunktioner som MobilePay og M-Pesa eller tekstbehandlingsprogrammer.  

Big data
Big data henviser til ekstremt store datasæt og fundet af sammenhænge i data. Til big data hører de værktøjer og processer, der bruges, for at man kan håndtere og udnytte store datamængder. Med nye teknologier og tilgængelig internetdata er datahåndtering i en ekstrem skala blevet økonomisk opnåeligt.

Techgiganter
Verdens fire største techvirksomheder er Google, Apple, Facebook og Amazon. De har alle til huse i Silicon Valley, verdens største tech-hub. Værdien af deres aktier er den samme som Frankrigs bnp.  

Silicon Savannah
Nairobi er arnested for teknologisk innovation i Kenya og centrum for landets tech-økosystem. Som techcentrum i Østafrika er byen kendt som Silicon Savannah med henvisning til Silicon Valley i USA og dens koncentration af innovation, teknologi og investering.

-----------------

Bidrag gerne til debatten om techvelopment. Send dit indlæg til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Adam Moe Fejerskov

Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
ph.d. i internationale studier (Roskilde Uni. 2016), cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2011)

0:000:00