Debat

Forskere: Hvem investerer i kvindelige tech-pionerer i Somalia og Sydsudan?

DEBAT: Det er nemt at introducere nye teknologiske tiltag i lande som Ghana. Men hvad med de steder, hvor den ekstreme fattigdom findes, spørger forskerduoen Adam Moe Fejerskov og Tobias Hagmann.

Techvelopment involverer alle dele af samfundet: Fra borgere til statsministeren til techfirmaerne og fremtidens kvindelige techpionerer, skriver Adam Moe Fejerskov og Tobias Hagmann.<br>
Techvelopment involverer alle dele af samfundet: Fra borgere til statsministeren til techfirmaerne og fremtidens kvindelige techpionerer, skriver Adam Moe Fejerskov og Tobias Hagmann.
Foto: /Ritzau/ Claus Bech
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Adam Moe Fejerskov og Tobias Hagmann
Forskere på hhv. DIIS og RUC

Altingets debat om ’techvelopment’ har været interessant at følge med en lang række gode og nuancerede indslag, der hverken tager munden for fuld eller er for sortseende.

Det store spørgsmål, der står tilbage nu, er, hvordan vi rykker fremad nu – hvor forandringen skal komme fra, hvis vi skal udnytte teknologiens udviklingspotentiale?

Ingen tillid til giganterne
Det første, vi tænker på, når samtalen falder på disse spørgsmål om teknologi, er formentligt de store techgiganter, som præger vores daglige liv. Facebook, Google, Amazon, Microsoft. Men det er tydeligt fra diskussionerne her, at det ikke er dem, vi skal fæstne vores lid til.

Disruption er godt og vigtigt. Men det er også en balanceøvelse i ikke at sætte alle erfaringer og tidligere tilegnet viden over styr i jagten på den gyldne formular.

Adam Moe Fejerskov og Tobias Hagmann
Forskere på hhv. DIIS og RUC.

De er muligvis i en skala, hvor deres ageren har konsekvenser på tværs af kloden, men deres forandringskraft er for styret af kommercielle forretningsmodeller.

Og så er de hermetisk lukkede enheder – i skærende kontrast til værdier som demokrati, transparens og ansvarlighed, der bærer verdensmålene og global udvikling i dag. Den danske techambassadør har selv været ude og forklare, hvor svære disse virksomheder er at få i tale, og at selv et kongeligt dansk ambassadelogo ikke hjælper på adgangen.

Ned i tech-urskoven
Det betyder, vi skal et andet sted hen. Ned i urskoven af techinnovatorer og startups, der alle drømmer om at finde den ene løsning, som kan katapultere deres virksomhed op blandt de mange gazeller, der tjener styrtende på at levere teknologiløsninger på vores alle sammens udfordringer. Og udfordringer er der nok af i udviklingssamarbejdet.  

Men det er også ekstremt udfordrende som teknologifokuseret virksomhed at træde ind og levere isolerede løsninger på problemer, der ofte har mange sider.

Spørg bare Bill Gates.

Da han for få år siden skulle evaluere ti års forsøg på at finansiere banebrydende teknologi inden for global sundhed (med de såkaldte Grand Challenges), var hans konklusion, at ingen af de støttede projekter havde haft et væsentligt bidrag til global sundhed. Og det var projekter for mere end 1 milliard dollars.

For at skabe effektive løsninger kræves der dyb viden om den givne problemstilling. Viden, som techfirmaerne sjældent ligger inde med. Det sætter tyk streger under vigtigheden i partnerskaber. Med eksperter, ngo'er, multilaterale organisationer og selvfølgelig alle de officielle udviklingsdonorer som Danida.

For disruption er godt og vigtigt. Men det er også en balanceøvelse i ikke at sætte alle erfaringer og tidligere tilegnet viden over styr i jagten på den gyldne formular. For så er det sikkert, at man aldrig finder den – eller at algoritmen er for kompleks til, at man kan forstå den.  

Hvem investerer i Juba, Mogadishu eller Bangui?
Sikkert er det, at der ingen tid er at spilde. Skal vi opnå de ekstremt ambitiøse verdensmål, så skal arbejdshandskerne på hele vejen rundt om bordet. De sidste tyve års økonomiske udvikling har været god ved os, og hevet mere end en milliard mennesker ud af fattigdom. En fantastisk bedrift.

Men vi ved også, at den markante fattigdomsreducering vil stagnere over de næste år, i takt med at verdens fattigste koncentreres i lande om områder præget af krig, konflikt og ustabilitet.

Det er så at sige nemt nok at introducere nye teknologiske løsninger og tiltag i lande som Ghana, hvor det går fremad.

Men hvem er klar til at investere i Juba eller Mogadishu eller Bangui? Hvilke tech-startups har deres øjne rettet der, hvor den sidste bastion mod at udrydde ekstrem fattigdom vil være at finde?

Techvelopment involverer alle
Det er selvfølgelig unfair at forvente, at techvelopment skal udrydde den ekstreme fattigdom. Men vi har ingen tid at spilde, og vi har ikke tid til, at andre starter forandringen. Det må være lærdommen fra denne debat.

Techvelopment er vigtigt. Det er drømmen om, at udvikling ikke bare er et statsligt foretagende, fyldt med tunge og bureaukratiske bureauer, der i virkeligheden ikke er gearet til at skabe den forandring, de er sat i verden for at sikre.

Det er påmindelsen om, at positiv global udvikling er noget, vi alle sammen er tjent med, og at forandring kun skabes, når alle dele af samfundet er involveret: Fra borgeren til statsministeren til techfirmaerne og i denne her kontekst forhåbentligt også de fremtidige kvindelige techpionerer.

Dokumentation

Techvelopment til debat – men hvad taler vi om?

Med teknologiens fremskridt har nye begreber sneget sig ind i den klassiske ngo-jargon. Her er nogle af de begreber, I vil støde på undervejs i debatten:

Techvelopment
Techvelopment er en sammenskrivning af de to ord technology og development. Som begreb dækker det over ideen om, at teknologi kan føre til socioøkonomisk udvikling. Det kan være enten drevet, fremmet eller direkte forårsaget af de digitale teknologier eller brugen deraf.   

Blockchain
Blockchain er verdens førende online finanssystem. Det kan betragtes som en offentlig regnskabsbog, hvor overførsler registreres og bekræftes anonymt. Systemet er digitalt og består af rene data, og her er ingen mønter og sedler. 

Kryptovaluta
Den mest kendte kryptovaluta er bitcoins. Bitcoin er en ny valuta, som ikke udstedes af en nationalbank, og som ikke er tilknyttet noget lands økonomi. Der er ingen mellemled som banker eller pengeinstitutter ved overførsler med bitcoins. Ny kryptovaluta bliver skabt og godkendt i et netværk af computere og kryptografiske algoritmer.

Disruption
Disruption dækker over den teknologiske omvæltning, der sker med teknologiske landvindinger. Regeringen har for eksempel nedsat et disruptionråd, der blandt andet har til opgave at analysere de historiske erfaringer med teknologiske skift, teknologisk udvikling og globalisering samt gribe de vigtigste tendenser i den teknologiske udvikling og globaliseringen.

App
En app er en software-tilføjelse til en computer eller mobiltelefon. Apps kan være alt fra spil, betalingsfunktioner som MobilePay og M-Pesa eller tekstbehandlingsprogrammer.  

Big data
Big data henviser til ekstremt store datasæt og fundet af sammenhænge i data. Til big data hører de værktøjer og processer, der bruges, for at man kan håndtere og udnytte store datamængder. Med nye teknologier og tilgængelig internetdata er datahåndtering i en ekstrem skala blevet økonomisk opnåeligt.

Techgiganter
Verdens fire største techvirksomheder er Google, Apple, Facebook og Amazon. De har alle til huse i Silicon Valley, verdens største tech-hub. Værdien af deres aktier er den samme som Frankrigs bnp.  

Silicon Savannah
Nairobi er arnested for teknologisk innovation i Kenya og centrum for landets tech-økosystem. Som techcentrum i Østafrika er byen kendt som Silicon Savannah med henvisning til Silicon Valley i USA og dens koncentration af innovation, teknologi og investering.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Adam Moe Fejerskov

Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
ph.d. i internationale studier (Roskilde Uni. 2016), cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2011)

0:000:00