Konsulenter: DAC-kriterier bør have større fokus på modstandsdygtighed

DAC-kriterierne er naturligvis ikke det eneste problem. Donorernes krav om resultater og organisationernes abstrakte forandringsteorier har også en del af ansvaret. Det er derfor vores håb, at kriterierne bliver anvendt med lidt større omtanke – præcis som Thomas Juel Thomsen skriver.

Endelig skrev vi indlægget, fordi vi ser, at projekter kan være særdeles effektive og have opnået gode resultater – uden at man nødvendigvis kan udtale sig vældig meningsfyldt om, hvilken forskel de gør (impact) eller vil gøre fremadrettet (bæredygtighed).

Man kan ikke tage fremskridt for givet

Francesco Castellani fremhæver i sit indlæg, hvordan Institut for Menneskerettigheder har bidraget til at skabe en uafhængig, national menneskerettighedsinstitution i Tunesien. Og det eksempel kan fint bruges til at illustrere vores pointe:

Benytter vi målestokken 'effektivitet' lyder det – med forbehold for, at vi ikke kender den indsats, der ligger bag – som om indsatsen har været effektiv. Indsatsen har bidraget til at skabe en menneskerettighedsinstitution.

Men hvad så, hvis vi anvender målestokken 'impact' eller 'bæredygtighed' og spørger, hvilken forskel menneskerettighedsinstitutionen gør nu og i fremtiden?

Den aktuelle udvikling i Tunesien er et lysende eksempel på, at man ikke kan tage demokratiske fremskridt for givet

Malene Sønderskov og Morten Emil Hansen
Hhv. partner, Strategyhouse, og partner, Policy Advice

Her bliver det svært. For menneskerettighedsinstitutionen er jo afhængig af det politiske system, den opererer i. Og den aktuelle udvikling i Tunesien er desværre et lysende eksempel på, at man ikke kan tage demokratiske fremskridt eller fremskridt for menneskerettighederne for givet.

Spørgsmålene om impact og bæredygtighed kan vi muligvis få svar på, hvis vi om nogle år ser tilbage på, hvordan menneskerettighedsinstitutionen agerede i den politiske turbulens, der lige nu hersker i Tunesien. Men det er spørgsmål, der er svære at besvare her og nu.

Så er det alt andet lige nemmere at bruge målestokken impact og bæredygtighed på et vaccinationsprojekt og spørge: Hvilken forskel gør vaccinen nu – og fremadrettet? Ikke mindst fordi indsatsen for at udbrede vacciner er bedre afdækket og har en karakter, der tåler større forudsigelse.

Omtanke for projektets karakter

Med vores indlæg ville vi derfor gerne opfordre til, at man bruger DAC-kriterierne med lidt større omtanke for projektets karakter og den kontekst, det gennemføres i – præcis som Thomas Juul Thomsen skriver i sit svar til os.

Francesco Castellani opfordrer os til at komme med et alternativt bud på et kriterie for evaluering af god bistand. Vi tøver med at lægge os fast på et bestemt udtryk. Men når bistanden er politisk og gennemføres i komplekse og måske ligefrem konfliktfyldte kontekster med tilpas mange aktører og ukendte faktorer, der kan påvirke den forskel, indsatsen kan gøre nu og fremadrettet på godt og ondt, så kunne man se i retning af begreber som agilitet og modstandsdygtighed.

For hvad er det næstbedste, vi kan måle på, hvis vi ikke kan måle impact og bæredygtighed og udtale os meningsfyldt om den forskel, en indsats gør nu og i fremtiden.

Det næstbedste er måske, at indsatsen og de aktører, der står bag det, besidder en række kompetencer og ressourcer, der gør dem bedre i stand til at forsvare den landvinding, en menneskerettighedsinstitution er, mod de kendte og ukendte farer, der truer det.