Oxfam: De rige landes tøven presser fattige lande ud i statsbankerot

Af Kristian Weise og Hannah Brejnholt
Hhv. generalsekretær og politisk rådgiver, Oxfam IBIS

I skrivende stund står ét ud af fire af verdens lande over for gældskrise og truende statsbankerot. 46 lande bruger i gennemsnit fire gange flere penge på gældsbetalinger end på deres offentlige sundhedssystemer.

Det er gældsbyrder, som mange lande har båret rundt på allerede inden covid-19, men med pandemien er det blevet værre.

IMF forudser, at den offentlige gæld i flere lande om kort tid kan komme til at udgøre 100 procent af deres bruttonationalprodukt (BNP), og ifølge en ny rapport fra Verdensbanken risikerer den nuværende gældssituation at få den ekstreme fattigdom i verden til at stige for første gang i 20 år.

Helt centralt står de rige landes manglende vilje til at gøre op med ulige, uigennemsigtige og uretfærdige strukturer – både hvad angår skat og skattely, men ikke mindst når det kommer til lån og klimafinansiering.

Kristian Weise og Hannah Brejnholt
Hhv. generalsekretær og politisk rådgiver, Oxfam IBIS

Gældskrisen er strukturel og stikker dybt
Gældskrisen har været på vej længe. Den er strukturel og stikker dybt. Nogle af de vigtigste årsager er økonomiske vækstrater, der blev lavere end forventet i årene efter finanskrisen. Det er lavere udviklingsbistand, end hvad der var blevet lovet. Og det er den omfattende brug af skattely, der dræner landene for deres ressourcer.

Helt centralt står de rige landes manglende vilje til at gøre op med ulige, uigennemsigtige og uretfærdige strukturer – både hvad angår skat og skattely, men ikke mindst når det kommer til lån og klimafinansiering.

Tidligere i år besluttede G20 at sætte nogle af udviklingslandenes gældsposter på pause under det såkaldte Debt Service Suspension Initiative (DSSI). Det gav en kortvarig lettelse, men tog ikke fat om problemets rod eller de underliggende strukturer, der holder lande fast i den nedadgående gældsspiral.

Sidste uge trådte G20-landene så igen sammen til årsmøde. Her blev en ramme for håndtering af gæld, det såkaldte Common Framework, lanceret. Det er en samlende ramme for behandling af statsgæld og er et skridt videre end de aftaler, donorlande før har kunnet indgå, idet lande som Kina og Indien nu også er med i aftalerne.

Initiativet er et skridt i den rigtige retning, men omfatter desværre ikke også multilaterale og private lån, som udgør en stor del af de fattige landes gældsposter.

Derudover lægger den nye aftale op til, at hvert land og hvert lån forhandles for sig, og det risikerer at trække processen i langdrag for lande, der har brug for gældslettelse nu.

Zambia, den første dominobrik?
Zambia står lige nu først i køen til statsbankerot og risikerer at blive et alt for tydeligt symbol på de rige landes svigt. Landet har for længst meldt ud, at det er ude af stand til at betale sin gæld.

Via G20-landenes aftale om en gældspause kan Zambia ifølge Verdensbankens estimater få udsat betalinger for omkring 132 millioner dollars. Det svarer kun til omkring 1,2 procent af Zambias eksterne gæld, mens den store del af Zambias gæld, der ligger hos private kreditorer, formentlig stadig skal betales.