Røde Kors: Behovet for humanitær bistand har aldrig været større

DEBAT: Den humanitære del af udviklingsbistanden er faldene, selvom behovet aldrig har været større, mener Anders Ladekarl, der opfordrer til at udviklingen vendes. 

Af Anders Ladekarl,
Generalsekretær i Dansk Røde Kors 

”Ingen må lades i stikken”.

Det er et vigtigt løfte, der kommer til udtryk i princippet ”leave no one behind”, og som gælder på tværs af alle FN’s 17 Verdensmål – og et løfte, som vi i Røde Kors søger at efterleve i alle vores indsatser.

Men hvordan sikrer vi det bedst gennem vores udviklingspolitiske prioriteter? Hvordan sikrer vi, at mennesker i verdens mest fattige og skrøbelige områder, hvor de kæmper med konsekvenserne af klimaændringer og konflikt, også får en stemme?

Svaret er simpelt: Vi skal give dem mere (spalte)plads i den kommende strategi for udvikling og humanitære indsatser.

Behovene for humanitær hjælp aldrig har været større. Naturkatastrofer, langvarige konflikter og andre kriser har drevet et rekordstort antal mennesker på flugt, et tal der kun stiger med flere og mere voldsomme klimarelaterede katastrofer.

Klimaet skaber øget behov
I en ny analyse anslår det Internationale Røde Kors Forbund, at antallet af mennesker, som har behov for humanitær hjælp som følge af klimakatastrofer, vil stige fra 100 til 150 millioner allerede i 2030, hvis ikke vi skrider ind.

Den kombinerede effekt af klimaændringer og konflikt øger både antallet og intensiteten af de kriser, der rammer verdens mest udsatte. Mens klimarelaterede katastrofer for mange betyder, at de mister deres livsgrundlag, opstår en såkaldt ”dobbelt sårbarhed” for mennesker i konfliktramte områder.

Konflikt begrænser deres tilpasningsmuligheder eller hindrer dem i at flytte sig for at finde de livsnødvendige ressourcer. Vi ser hvordan adgang til sundhedsydelser forringes voldsomt, fordi sundhedspersonalet ikke kan komme frem, er nødt til at flygte eller bliver slået ihjel under et angreb, og forsyninger af medicin og udstyr afbrydes.

Når en klimakatastrofe rammer, så bliver sundhedsfaciliteter ofte ødelagt, mennesker risikerer underernæring på grund af øget fødevareusikkerhed og et ændret klima skaber øget risiko for udbrud af sygdomme som malaria og kolera.

Det påvirker indtjeningsmuligheder og øger fattigdom og social marginalisering. For mange af de mennesker er Covid-19 pandemien, og ikke mindst de socioøkonomiske konsekvenser, dråben, der får bægeret til at flyde over.

Mere humanitær bistand
Det kalder på handling. Vi skal fortsat imødekomme behovet for akut humanitær bistand i mange lande med Covid-19 som en tragisk motor, og dét kræver en stærk opprioritering af den humanitære bistand fra det nuværende niveau, hvor andelen faktisk er faldende.

Som Red Barnet har påpeget, udgør den humanitære bistand kun 14 procent af den samlede danske bistand, og også støtten til skrøbelige områder, præget af politisk ustabilitet, konflikt og omfattende klimarelaterede katastrofer, hvor en stor del af verdens mest udsatte befinder sig, er faldende.

Derfor skal vi investere langt mere i forebyggelse, beredskab og modstandsdygtighed i netop de områder; på tværs af udviklings- klima-, og andre finansieringsinstrumenter.

Ram de mest udsatte
Vi skal finde mere effektive måder at nå de mest udsatte på og ruste dem mod katastrofer. Det bliver vi nødt til at gøre på tværs af civilsamfund, virksomheder forskningsinstitutioner og institutionelle fonde, der bidrager til at skabe modstandsdygtighed, jobs og udvikling for de mest udsatte. I vores bestræbelser på at skabe vækst og beskæftigelse skal fokus være at få de udsatte med.

Når vi løfter i flok, bliver vi stærke. Det er kongstanken bag solidaritets-begrebet.

Danmarks bistand må i højere grad prioritere mennesker og samfund, som risikerer at blive hægtet af.

Skrøbelige områder og udsatte mennesker skal være omdrejningspunktet i den nye strategi, og en langt større del af den danske bistand afsættes til at tilgodese verdens mest udsatte mennesker, så vi kan skabe grundlag for en udvikling, der har alle med.

Se, det er ægte solidaritet.

Forrige artikel Debat: EU's nye asyl- og migrationspagt skal beskytte mennesker på flugt Debat: EU's nye asyl- og migrationspagt skal beskytte mennesker på flugt Næste artikel Dignity: Menneskerettigheder er stadig det stærkeste kort Dignity: Menneskerettigheder er stadig det stærkeste kort
Ny a la carte-model for europæisk asylpolitik får hug fra flere sider

Ny a la carte-model for europæisk asylpolitik får hug fra flere sider

MIGRATIONSPAGT: EU-Kommissionen slagter kontroversiel idé om tvungen omfordeling af flygtninge, men indfører princippet igen ad bagdøren, lyder noget af kritikken af nyt EU-udspil til asylpolitik, mens andre mener, at fokus på grænsekontrol og hurtige udvisninger risikerer at underminere flygtninges retssikkerhed.