Ulla Tørnæs forventer sund fornuft: Vi styrer efter det, der virker

Af Ulla Tørnæs (V)
Minister for udviklingssamarbejde

Jeg har med stor interesse fulgt debatten her på Altinget.

Den berører et af de emner, der ligger mig meget på sinde – nemlig at vores indsatser med udviklingssamarbejdet virker og skaber reelle forbedringer for nogle af verdens fattigste mennesker.

I år markerer vi 40-året for Danmarks opfyldelse af FN’s målsætning om, at de rige lande skal bidrage med mindst 0,7 procent af bruttonationalindkomsten til de fattigste lande. Det er noget, alle danskere kan være meget stolte af.

Det står vores partnere frit at eksperimentere med måling og rapportering, så længe de kan opfylde vores grundlæggende krav, som både Folketing og Rigsrevision stiller os.

Ulla Tørnæs (V)
Minister for udviklingssamarbejde

Danmark har bidraget til mange resultater for de fattigste i verden, og de resultater ønsker vi at kende. Derfor er resultatmåling vigtig.

Bistanden batter
I Tanzania for eksempel er antallet af børn, der dør, inden de er 5 år, faldet fra godt 20 procent til 5 procent de seneste 40 år; og den forventede levealder er steget med 18 år i samme periode.

Jeg forventer, at vores partnere er i stand til at fortælle, hvad de vil opnå for de midler, de får af danskerne; hvordan deres aktiviteter leder til de resultater, de forventer; og at de måler, i hvor høj grad de når de mål.

Ulla Tørnæs (V)
Minister for udviklingssamarbejde

Globalt har Danmark alene gennem vores bidrag til Global Partnership for Education i perioden 2002-2015 bidraget til, at 38 millioner flere piger end ellers er kommet i skole. Og gennem African Guarantee Fund er der ydet lån til cirka 10.000 virksomheder i 38 afrikanske lande, hvoraf cirka en tredjedel ejes af kvinder.

Alene i 2017 har vi gennem Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) medvirket til at skabe mere end 5.000 nye arbejdspladser i udviklingslandene.

Det er blot nogle få eksempler på de mange resultater, der er skabt. Til gavn for verden. Og for Danmark. Når vi hjælper til i verden, passer vi samtidig godt på Danmark.

Udvikling er ikke lineær
Resultatmåling og evaluering er også vigtige redskaber til læring og styring af vores indsatser. Som det påpeges i flere af indlæggene, er udvikling ikke en lineær proces. Den påvirkes markant af konteksten, der hvor vi og vores partnere arbejder.

Derfor skal vi løbende justere indsatserne, så de mest effektivt bidrager til at opnå målsætningerne.

Det kræver, at vi er helt skarpe på, hvad det er, vi vil opnå, men at vi er fleksible i måden, vi gør det på. Det er ikke mindst aktuelt, når vi er til stede i skrøbelige og konfliktramte områder, hvor fattigdommen og sårbarheden er stor – og årsagerne hertil enormt komplekse.

Partneres egne systemer hvor muligt
I dansk udviklingspolitik arbejder vi gennem gensidigt forpligtende partnerskaber. Vi støtter som udgangspunkt partnernes egne programmer, og de bruger i vid udstrækning deres egne systemer og rapporter.

Det gælder også bistanden til større danske ngo’er – de såkaldt strategiske partnere – som flere indlæg har fokuseret på.

Vi opfordrer partnerne til at anvende egne formater og løbende tilpasse deres indsatser og resultatrammer til ændringer i konteksten. I forhold til finansiel rapportering sørger vi for, at der er overensstemmelse med statens krav, men også her bruger vi organisationernes egne systemer, hvor overhovedet muligt.

Her er mine forventninger
Jeg forventer, at vores partnere er i stand til at fortælle, hvad de vil opnå for de midler, de får af danskerne; hvordan deres aktiviteter leder til de resultater, de forventer; og at de måler, i hvor høj grad de når de mål.

Jeg kan se på debatten, at der er forslag til andre måder at gøre det på. Det står vores partnere frit at eksperimentere med måling og rapportering, så længe de kan opfylde vores grundlæggende krav, som både Folketing og Rigsrevision stiller os.

Det er samtidigt klart, at kravene til dokumentation af resultater bør stå mål med indsatsens karakter. Der er forskel på mindre projekter, der skal skabe social forandring, og store humanitære indsatser, hvor der skal leveres konkrete, livreddende ydelser.

Nøgleord: Sund fornuft, forenkling og folkelig formidling
CISU er kommet med et interessant indlæg i forhold til de mindre civilsamfundsindsatser.

Her glæder det mig, at vi netop har bedt CISU og en række øvrige organisationer om at forenkle der, hvor det er muligt. Det har for eksempel ført til færre rapporteringsfrister og bidrager til, at vi alle kan bruge vores ressourcer bedst muligt.

Vores krav til dokumentation af resultater er derfor efter min vurdering udtryk for sund fornuft og respekt for danskerne, som bidrager finansielt til udviklingsbistanden – og ikke mindst respekt for dem, vi skal nå med vores udviklingssamarbejde.

Vi vil være endnu bedre til at kommunikere til danskerne om de resultater, der opnås gennem udviklingssamarbejdet. Det giver 40 år med 0,7 procent af vores nationale indkomst til de fattigste i verden også anledning til. Det vil vi fortsat fokusere på og gøre os umage med.