Direktører: Lad os styrke samarbejdet mellem sundhedsuddannelserne

Af Jeppe Rosengård Poulsen og Daniel Schwartz Bojsen
Direktør på Sosu H København og direktør for sundhed, social og engineering på Professionshøjskolen Absalon
Der kan ikke herske nogen tvivl om, at sundhedsvæsenet står over for en lang række udfordringer, der kun ser ud til at vokse.
Allerede i dag har mange kommuner og sygehuse mere end svært ved at rekruttere tilstrækkeligt uddannet personale til sundhedsområdet.
Dertil kommer, at der frem mod 2030 er et stigende antal ældre og et faldende antal unge. Samtidig er sundheds-, ældre- og socialområdet i hastig udvikling.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Der stilles stadig større krav til kvalitet og behandling af borgere i eget hjem – ikke mindst i forhold til behandling af et voksende antal kronisk syge.
Hertil kan vi tilføje faldende tilgang på sosu-uddannelserne, frafald i overgange mellem skole og praktik, og at arbejdspresset i praktikken udfordrer vejledningsopgaven i det daglige. Og så er alle vist med på, hvordan regnestykket ikke går op.
Vores erfaring er, at den bedste kompetenceudvikling kræver, at alle medarbejdere på et plejecenter får et fælles kompetenceløft – uanset hvilken uddannelsesbaggrund de kommer med
Jeppe Rosengård Poulsen og Daniel Schwartz Bojsen
Direktør på Sosu H København og direktør for sundhed, social og engineering på Professionshøjskolen Absalon
Men hvad gør vi ved problemet?
Vi mener, at vi som uddannelsesinstitutioner kan bidrage endnu mere, hvis vi bliver bedre til at tænke vores uddannelser og praksis sammen. Ergoterapeuter, sygeplejersker og sosu-personale ender som kolleger ude i virkeligheden.
Det skal vi som uddannelsesinstitutioner afspejle frem for at uddanne i hver vores silo. På den måde får de elever og studerende, som vi uddanner, et langt bedre billede af hinandens kompetencer.
Og vi er med til at sikre, at flere med interesse for området færdiggør deres uddannelse og efterfølgende arbejder og efteruddanner sig i sektoren.
Det skal være nemmere at skifte retning
I dag oplever vi ofte skift mellem vores uddannelser.
På sygeplejerskeuddannelsen og fysioterapeutuddannelsen har mange en baggrund som social- og sundhedsassistenter, og vi oplever også, at sygeplejestuderende skifter til en assistentuddannelse.
Det kan godt lade sig gøre i dag – men vi gør det ikke let for de studerende. Mange studerende oplever det vanskeligt at skifte mellem vores uddannelser, og vi er for dårlige til at vejlede dem om tilbuddene hos hinanden.
Derfor taber vi i dag desværre studerende, som ikke får gennemført den uddannelse, der kunne gøre dem til en vigtig plads i sundhedsvæsnet.
Vi rækker hånden ud – hvem vil være med?
Også når det gælder efteruddannelse foregår det usmidigt.
Vores erfaring er, at den bedste kompetenceudvikling kræver, at alle medarbejdere på et plejecenter får et fælles kompetenceløft – uanset hvilken uddannelsesbaggrund de kommer med. Men i dag tager den sygeplejeruddannede et kursus på professionshøjskolen, mens hendes sosu-kollega drager til en sosu-skole.
Vi er alle enige om, at et tættere samarbejde vil kunne give bedre forløb for de studerende. Men i dagligdagen er der ikke mange, der tænker på sammenhængene.
Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet har hver deres regelsæt og politiske dagsordener. Vi har ikke mange faste processer for at sikre koordinationen – så ofte bliver samarbejdet ikke prioriteret højt nok.
Vi vil meget gerne gå forrest med et styrket samarbejde, men vi får brug fra hjælp fra omverdenen.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 100 At pensionsopsparinger i udgangspunktet skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 115 Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m (Beskæftigelsesministeriet)Vedtaget
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- En stribe partiledere blev væk, da Ældre Sagen jagtede løfte om omsorgsgaranti
- Velux Fonden: I fremtiden vil hver tiende dansker være over 80. Vi fonde bør overveje, hvordan vi bidrager med løsninger
- Aldersforskere: Den kommende regering skal overveje mindst tre ting, når den beslutter fremtidens pensionssystem















