DSR: Interessen for private plejetilbud viser, at det offentlige ikke slår til

DEBAT: Interessen for private udbydere af ældrepleje viser, at det offentliges tilbud ikke er stærke nok. Løsningen er ikke at udbyde flere opgaver til private, men at investere i bedre offentlig ældrepleje, skriver Dorthe Boe Danbjørg. 

Af Dorthe Boe Danbjørg
Næstformand i Dansk Sygeplejeråd

Lad os slå det fast med det samme:

I Dansk Sygeplejeråd går vi i ind for en stærk offentlig ældrepleje.

Argumentet fra dem, der foreslår mere frit valg – herunder øget privatisering - er ofte med udgangspunkt i, at man det er sundt med konkurrence, og fordi man mener, at det private kan gøre det bedre.

Men de mange konkurser, vi har set af flere mindre private plejefirmaer, vidner dog om, at det ikke nødvendigvis er tilfældet.

Tværtimod skaber det utryghed for borgerne, ligesom det kræver mange ressourcer for kommunerne at hjemtage opgaver, hvis en privat leverandør går konkurs eller ikke leverer den forventede kvalitet.

Men vi er også nødt til at se indad. Når der er en stor interesse for private udbydere på ældreområdet, så er det klart udtryk for, at der er nogle steder, hvor borgerne ikke oplever, at det offentlige system slår til.

Handler om ressourcer
Løsningen bør derfor ikke være at udbyde flere opgaver i det private. Vi skal i stedet investere i en bedre offentlig ældrepleje. Diskussionen skal ikke begrænses til en diskussion af private udbydere og frit valg.

Vi har brug for at indlede en grundlæggende og længe ventet debat om ressourcer, kompetencer og ledelse i ældresektoren, hvis vi skal forbedre ældreplejen.

For det første skal der være personale nok til at løfte opgaven, og det går ud over kvaliteten. Omkring hver tredje af sygeplejerskerne i hjemmesygeplejen oplever i dag, at arbejdstempoet er så højt, at det går ud over kvaliteten af deres arbejde.

KL meldte allerede ud i 2017, at tre ud af fire kommuner mangler ansatte på ældreområdet - der er især mangel på sosu-assistenter og sygeplejersker. Samtidig skal vi udvikle kompetencerne i takt med, at flere opgaver flyttes fra regionerne til kommunerne.

Forringer vilkårerne  
For det andet bør der indføres nationale, faglige kvalitetsstandarder på ældreområdet, som kan være med til at løfte hele området. Og for det tredje er der behov for mere faglig ledelse. Vi skal have dygtige ledere, der er nærværende og har et ledelsesspænd, hvor der er tid til god ledelse.

Men når frit valg bliver løsningen, så er det med til at gøre vilkårene i det offentlige værre og ikke bedre. Det skyldes blandt andet, at vi risikerer at udhule ressourcerne i de offentlige tilbud ved at lægge flere og flere opgaver ud til det offentlige.

Jo flere aktører, der er en del af borgerens forløb, desto mere vanskeligt kan det være at sikre den faglige sammenhæng, koordination og overdragelse i opgaveløsningen, ligesom det kan være vanskeligt at sikre tilstrækkelige faglige kompetencer, når opgaverne splittes op mellem flere forskellige aktører.

Det kan være svært for de mindre private leverandører at tilbyde en tværfaglig indsats, da der ofte er tale om mindre virksomheder, der på grund af deres størrelse har vanskeligt ved at tilbyde tværfaglige forløb, der eksempelvis også omfatter sygeplejersker eller terapeuter.

En offentlig opgave
Hvornår er frit valg så berettiget? Det kan det være, når man som borger ønsker at tilkøbe sig ekstra ydelser, hvad enten det er rengøring eller andre tillægsydelser.

Men det er grundlæggende det offentlige, der skal tage sig af dem, der er syge og har brug for hjælp.
 
En stærk, offentlig ældresektor er desuden en garanti for et solidarisk system, der kan sikre den rigtige plejeindsats med den rigtige kvalitet til både stærke og svage borgere.

Derudover er en stærk og velfungerende offentlig ældrepleje en forudsætning for åbenhed, demokratisk styring og tværgående, langsigtede prioriteringer af opgaverne i ældresektoren – ligesom i sundhedsvæsenet. For ældrepleje er en kerneopgave for velfærdssamfundet finansieret med skattekroner.

Hvis vi overhovedet skal tale om frihed og frit valg, så skulle det i langt højere grad handle om at give medarbejderne friere rammer til at sikre høj kvalitet i plejen af den enkelte ældre.

Vi skal give ledere og medarbejdere friere hænder til at prioritere de opgaver, beboerne prioriterer højest – uden at gå på kompromis med vigtig dokumentation.

Forslag om at indføre mindre teams omkring den enkelte borger og et opgør med ydelsestænkningen er skridt i en rigtig retning. Den form for frit valg går Dansk Sygeplejeråd helhjertet ind for.

Forrige artikel DSR: Frikommunerne skal lade sygeplejersker udføre flere opgaver DSR: Frikommunerne skal lade sygeplejersker udføre flere opgaver Næste artikel KA Pleje til FOA: Private får ikke én krone mere end kommunale leverandører KA Pleje til FOA: Private får ikke én krone mere end kommunale leverandører