Bliv abonnent
Annonce
Debat

Pleje-direktør til SF: Vi lever af ældres trivsel og tilfredshed

Private plejeudbyder driver ikke profitjagt på ældre borgere, men stiller et velfungerende alternativ til kommunal ældrepleje, skriver Søren Andersen. 
Private plejeudbyder driver ikke profitjagt på ældre borgere, men stiller et velfungerende alternativ til kommunal ældrepleje, skriver Søren Andersen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
2. februar 2021 kl. 02.00

S

Direktør, Attendo

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti retter her på Altinget nogle ret alvorlige anklager mod den private sektor på plejehjemsområdet. De kan til gengæld ret let gendrives. 

For det første påstår Kirsten Normann Andersen, at det frie valg i ældreplejen er begrænset til, at den ældre kan bestemme ”logoet på firmabilen”, men ellers er der i bedste fald ingen forskel. 

For det andet mener hun, at ”profitjagt” blokerer for resultater. Dette afslører i mit perspektiv en manglende viden om, hvad der driver en privat virksomhed på plejeområdet. 

Kommunens tilsyn tegner et andet billede
Vi har i Attendo historisk haft vores andel af dårlige tilsyn og utilfredse kunde, men vi er nødsaget til hele tiden at gøre det bedre, for ellers går borgerne et andet sted hen, de bruger deres frie valg, og der er ingen steder, vi kan hente flere penge.  

Vi leverer sådan set kun et ekstra produkt på hylderne, som det står borgeren frit for at vælge – og det er ikke os, der afgør, hvornår en borger kan få flere ydelser.

Søren Andersen
Direktør, Attendo

Vi rekrutterer ofte medarbejdere, der har arbejdet i det offentlige, og de har bestemt fagligheden i orden og hjertet på det rette sted.

Det er dog nyt for dem, at det ikke er givet, at kunderne, og dermed arbejdet, er der i morgen. Nøjagtigt som hvis en frisør klipper dårligt, eller et supermarked har dårlige varer.       

I Attendo er vi stolte over den hjælp og omsorg, som vi leverer til ældre borgere, eksempelvis i Københavns Kommune. Som en del af deres tilsynsforpligtigelse, interviewer kommunen brugere af vores hjemmepleje, og brugernes kommentarer fra tilsyn i januar 2021, viser med alt ønskelig tydelighed, at deres valgfrihed bidrager med langt mere end logoet på firmabilen.   

Tilsynet skriver blandt andet, at ”Borgerne beskriver alle, at de oplever at have selvbestemmelse, og at medarbejderne spørger ind til ønsker og behov. En borger siger: ”De lytter til mig, og hjælper mig med det, jeg har brug for.”

Læs også

Borgerne beskriver, hvordan de enten ringer til kontoret eller taler med medarbejderne, hvis de er utilfredse eller har særlige ønsker til hjælpen. En borger beskriver eksempelvis, at tidspunktet for hjælpen er fastsat ud fra borgers ønske. Borgeren beskriver, at det er nemt at lave aftaler med leverandøren. Borgeren fortæller: ”Jeg ringer og laver aftaler med kontoret, hvis jeg har brug for det. Hvis jeg er utilfreds, så siger jeg det, og så lytter de”. 

De peger endvidere på, at det er faste medarbejdere, og at hjælpen leveres på et fast tidspunkt – noget som den kommunale hjemmepleje ofte har svært ved at honorere.

Og læg mærke til én ting. Vi kan kun tjene penge, hvis både brugere og medarbejdere er tilfredse, for ellers forlader de os, og det er rasende dyrt. De penge, vi tjener, går ikke fra nogen, for vi får ikke mere for at levere ydelsen end det koster kommunen. Det er så op til borgerne at vurdere, hvor de får mest pleje for de samme penge. 

Ingen profitjagt
Hvad angår den anden påstand, kan det give mening at udskifte ordet ”profitjagt” med kassetænkning, må det virke klart for alle, at det sådan set er kommunen, der står for visitationen.

Vi leverer sådan set kun et ekstra produkt på hylderne, som det står borgeren frit for at vælge – og det er ikke os, der afgør, hvornår en borger kan få flere ydelser. Og nej vi prøver ikke at få flere ydelser til borgeren, end de har brug for, for det opdager kompetente visitatorer i kommunen ret hurtigt, og så ødelægger vi samarbejdet

Så kære Kirsten Normann Andersen, kom ud af Christiansborg og tal med de borgere, der bruger os, om hvad det frie valg betyder for dem, og tal med vores medarbejdere om, hvad det betyder at kunne vælge mellem forskellige arbejdsgivere.

Jeg viser gerne rundt, og viser gerne vores bruger- og medarbejdertilfredshedsundersøgelser frem. Vi tager vores opgave dybt alvorligt, fordi vi faktisk lever af den.   

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026