Debat

S-ordfører til DI: Tvangsaftaler med private aktører giver ikke mere frihed

REPLIK: Hvis private aktører skal være en del af fremtidens velfærd, skal det give mening for borgerne. Det er ikke noget, staten skal tvinge ned over kommunerne, skriver ældreordfører Birgitte Vind.

Det undrer det mig, at Dansk Industri er så forhippet på, at staten skal tvinge kommunerne til at lave aftaler med private leverandører, skriver S-ordfører Birgitte Vind.
Det undrer det mig, at Dansk Industri er så forhippet på, at staten skal tvinge kommunerne til at lave aftaler med private leverandører, skriver S-ordfører Birgitte Vind.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tak til Jakob Scharff fra Dansk Industri for at tage del i debatten om, hvordan vi sikrer en bedre ældrepleje.

Vi er helt enige om, at systemet skal indrettes efter borgeren, og at vores ældrepleje skal afspejle, at ældre er forskellige og har forskellige behov og ønsker.

Derfor undrer det mig også, at Dansk Industri er så forhippet på, at staten skal tvinge kommunerne til at lave aftaler med private leverandører.

Det er jo netop at tage udgangspunkt i en systemtænkning frem for at tage udgangspunkt i borgerne.

Intet i de nye velfærdsaftaler forhindrer private i at være en del af velfærden.

Birgitte Vind (S)
Ældre- og kommunalordfører

Virkeligheden mangler frihed
Problemet i dag er, at flere af de statslige regler, vi har tvunget ned over kommunerne inklusive det frie valg, trækker i retning af mere systemtænkning og mindre individuelt hensyn.

Kommunerne skal beskrive, hvad de ældre er visiteret til, og hvad der skal laves. Konsekvensen er, som en borgmester for nylig udtrykte det, at vi prøver at tilpasse de ældre til de ydelser, kommunen leverer frem for at tilpasse kommunens ydelser til de behov, de ældre har.

Det kan godt være, at borgeren vil få mere livsglæde af at komme ud på en gåtur om tirsdagen, men hvis borgeren er visiteret til at få støvsuget, så skal der støvsuges uden hensyn til, hvad borgeren måtte have af behov.

Sådan er det uanset, om man vælger offentlig eller privat. Det er der i virkeligheden ikke meget frihed over.

Med den velfærdsaftale, vi indgik i Folketinget før jul, er målet i langt højere grad at give de ældre indflydelse på den pleje, de får leveret. Sådan at vi tager udgangspunkt i den ældre og ikke i systemerne – hverken kommunale eller private.

Læs også

Private skal ikke fryses ude
Derfor har vi fritaget kommunerne for en række statslige krav, heriblandt det frie valg. Det er vildt.

Mange har undervejs peget på, at lige præcis én regel eller lige præcis ét krav skal fastholdes. Det er derfor, at vi i 30 år har talt og talt om at afbureaukratisere den offentlige sektor, mens mængden af regler bare er steget. Mange af reglerne er indført i en god mening. Men konsekvensen er bare en helt anden.

Jeg vil i øvrigt gerne slå fast, at intet i de nye velfærdsaftaler forhindrer private i at være en del af velfærden i kommunerne. Men så skal det være fordi, det giver mening for borgerne, og ikke fordi staten tvinger det ned over kommunerne.

Jeg har tillid til, at de mennesker, man vælger lokalt til at stå i spidsen for kommunen, vil være langt bedre til at finde meningsfulde lokale løsninger, end jeg er som folketingspolitiker.

Jeg ser derfor meget frem til at følge det spændende arbejde i de tre kommuner, og jeg vil opfordre Dansk Industri til at gøre det samme.

Dokumentation

Temadebat: Er frit valg en fordel eller hæmsko for kvaliteten af ældreplejen?

Siden 2003 har ældre frit kunnet vælge mellem en kommunal eller privat udbyder af plejeboliger og hjemmehjælp.

Lige så længe har fritvalgsordningen udgjort en politisk kampplads mellem rød og blå blok, og aktuelt udfordres den også af den socialdemokratiske regering. 

Regeringen og støttepartierne giver det frie valg skylden for en del af det ”minuttyranni” og bureaukrati i hjemmeplejen, som de har en ambition om at komme til livs.

SF mener, at tiden er inde til et opgør med de offentlige udbudsregler på ældreområdet, som ifølge partiet øger bureaukratiet, hæmmer fleksibiliteten og i sidste ende medfører ringere ældrevelfærd. 

Omvendt ser blandt andet Venstre, hvilket Jakob Ellemann-Jensen satte en tyk streg under i sin landsmødetale, helst en øget privatisering af ældreplejen.

Derfor tager Altinget Ældre nu debatten og spørger: Er det tid til et opgør med det frie valg på ældreområdet, eller skal ordningen styrkes? Er de offentlige udbudsregler skruet fornuftigt sammen? Bør private leverandører overhovedet kunne tjene penge på ældreomsorg? 

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Scharff

Branchedirektør, DI Service og Offentlig-Privat Samspil
cand.scient.adm. (RUC 2000)

0:000:00