EL: Omsorgsforsikringer understreger behov for bedre ældrepleje – også til de rigeste

De såkaldte omsorgsforsikringer underminerer alt, hvad vi kender og har kært i velfærdssamfundet. Eller rettere: at der er behov for den slags private forsikringer er et udtryk for, at velfærdssamfundet gradvist er undermineret af nedskæringer. Det er nu eller aldrig, hvis skuden skal vendes.

Hvad er et velfærdssamfund egentlig i sin essens? Jo, det er et samfund, hvor vi alle sammen betaler en høj andel af vores indkomst i skat til fælleskassen, og så sørger fællesskabet til gengæld for, at vi får basal tryghed i form af skoler, uddannelse, daginstitutioner, arbejdsløshedsunderstøttelse, sygehusbehandling – og ældrepleje, når vi bliver gamle.

Fidusen er, at ingen skal bekymre sig om det helt basale, for eksempel at man kan blive passet ordentligt på, når man bliver gammel og ikke længere kan klare det hele selv.

Når såkaldte omsorgsforsikringer pludselig skyder frem, kan vi se, at den helt centrale fidus ikke længere virker. Når ældreplejen bliver så dårlig, at man ikke længere er tryg, vil dem med penge købe sig til tryghed.

Hvis man både skal betale skatten og forsikringen, vil man med tiden miste troen på velfærdssamfundet – med god grund. 

Pernille Skipper (EL)
Ældreordfører

Det betyder kæmpe ulighed. Har du penge, har du udsigt til en tryg alderdom. Har du ingen, har du ikke. Det går åbenlyst ikke.

Vi skal have bedre ældrepleje til de rigeste
Men kunne vi så ikke bare sørge for, at der var god offentlig ældrepleje til de fattige, og så kunne dem med millionerne på bankbogen selv hoste op? Eller kunne man se omsorgsforsikringer som et supplement? Nej. For velfærdssamfundet er også for de rigeste.

Hvorfor? Jo, for det første er det mest fair. Alle yder efter evne og nyder efter behov. For det andet kan selv den største boligspekulant eller bankdirektøren blive ramt af en social deroute og miste det hele. Og for det tredje er det også forudsætningen for, at man gider at betale sin skat, at man også selv bliver passet på.

Hvis man både skal betale skatten og forsikringen, vil man med tiden miste troen på velfærdssamfundet – med god grund. Med andre ord kan man sige, at en forudsætning for velfærdssamfundets fundament og overlevelse er, at vi leverer en bedre ældrepleje – også til de rigeste.

LÆS OGSÅ: ASE: Private forsikringer er forudsætningen for fremtidens velfærdssamfund

Presset velfærd fører til mere marked
Det er i virkeligheden den mest ideologiske diskussion overhovedet. Nedskæringer har ramt velfærden og ældreplejen i årtier. Samtidig har højrefløjen inviteret private udbydere mere og mere ind.

Når ældreplejen bliver så dårlig, at man ikke længere er tryg, vil dem med penge købe sig til tryghed.

Pernille Skipper (EL)
Ældreordfører

Det skævvrider og gør velfærden til et marked. Og på markedet får dem med flest penge som bekendt mest med hjem.

Hvis vores helt unikke samfundsmodel skal have en fremtid, skal skuden vendes nu. Investeringerne er startet med de første to finanslove under det nuværende flertal, som for første gang i årtier reelt giver flere penge til velfærd per borger. Senest med 1.000 ekstra ansatte i ældreplejen.

Men tiden er knap, hvis omsorgsforsikringerne ikke skal gribe om sig, og skuden skal vendes nu.