Hvad er der sket med den danske produktivitet?

Af Lars Haagen Pedersen
Leder af De Økonomiske Råds Sekretariat

Væksten i den danske produktivitet pr. time har - set over en længere periode - haft en faldende tendens. Siden 1990 er den gennemsnitlige timeproduktivitet i private byerhverv vokset med omkring 1,1 pct. om året, mens den gennemsnitlige årlige vækst fra 1995-2008 har været under 0,5 pct. Tidligere blev vækstprocenter på omkring 2 pct. anset for normale. De gradvist lavere produktivitetsstigninger er en meget beklagelig udvikling, som, hvis den fortsætter, vil betyde, at velstandsfremgangen i Danmark bliver lavere, end vi har været vant til.

Særligt bemærkelsesværdigt er det, at der såvel i 2007 og 2008 som i den hidtil opgjorte del af 2009 har været et betydeligt direkte fald i timeproduktiviteten (i private byerhverv). Selvom der er en tendens til, at produktiviteten udvikler sig langsomt i slutningen af en højkonjunktur og i starten af en lavkonjunktur, er faldet på ikke mindre end 3,7 pct. i 2008 ikke set tilsvarende i de seneste 50 år. Og udsigterne for 2009 peger på et endnu større fald.  

Den negative udvikling i produktiviteten i 2007 og 2008 kan i et vist omfang forklares med, at der var en betydelig vækst i beskæftigelsen i disse år. Arbejdsstyrken steg med omkring 40.000 personer, og en populær forklaring på den ugunstige produktivitetsudvikling har været, at højkonjunkturen trak marginalgrupper ind på arbejdsmarkedet, som ellers ville have haft svært ved at få beskæftigelse. Denne gruppe beskæftigede må forventes at have en lavere produktivitet end gennemsnittet af de beskæftigede.

Det er imidlertid langt fra tilstrækkeligt til at kunne forklare det observerede fald i produktiviteten. Hvis det som et regneeksempel antages, at de ekstra personer i arbejdsstyrken kun er halvt så produktive som de øvrige beskæftigede, vil dette isoleret kunne forklare, at væksten er 0,7 procentpoint lavere over de to år. I sig selv er det altså ikke tilstrækkeligt til at kunne forklare, at produktivitetsudviklingen er negativ.

Selvom der er en tendens til, at produktiviteten udvikler sig langsomt i slutningen af en højkonjunktur og i starten af en lavkonjunktur, er faldet på ikke mindre end 3,7 pct. i 2008 ikke set tilsvarende i de seneste 50 år. Og udsigterne for 2009 peger på et endnu større fald.

Lars Haagen Pedersen
Sekretariatsleder, Det Økonomiske Råd

Et yderligere bidrag til at forklare den ekstraordinært negative udvikling i de seneste år er, at virksomhedernes kapitalapparat er vokset mindre end beskæftigelsen. Der er således mindre kapitalapparat pr. medarbejder i gennemsnit. Fra toppunktet i 2004 er faldet på 4 pct. Historisk har der været en tendens til, at kapitalapparatet vokser mere end beskæftigelsen, hvilket giver en tendens til øget timeproduktivitet. De seneste års fald i kapital-arbejdskraft forholdet har således været med til at bryde denne tendens.

Sammenlagt kan beskæftigelsen af personer med lavere produktivitet og det lavere kapitalapparat pr. beskæftiget give et bidrag til forståelsen af hvorfor produktivitetsudviklingen har været svagere end sædvanligt i de senere år - men det er næppe tilstrækkeligt til at forstå den markante negative udvikling i perioden 2007-09.  

I de kommende år forventes beskæftigelsen at falde mere end kapitalapparatet, og dette forventes at bidrage til igen at skabe en midlertidig positiv udvikling i timeproduktiviteten. Det er imidlertid - på basis af de seneste års udvikling - et åbent spørgsmål om timeproduktivitetsudviklingen i private byerhverv kan fastholdes på det historiske niveau på over 1 pct., når beskæftigelsessituationen igen er stabiliseret efter krisen.