Akademikerne: A-kasserne bør få et større ansvar for at bringe ledige i job
A-kasserne har et stort fagligt kendskab til arbejdsmarkedet og et enkelt og fleksibelt system. Derfor bør de første seks måneder af kontaktforløbet for de forsikrede ledige overgår til a-kasserne, skriver Lisbeth Lintz.
Lisbeth Lintz
Formand, AkademikerneVores beskæftigelsessystem er på dagsordenen både blandt politikerne og arbejdsmarkedets parter, og i disse dage forhandler beskæftigelsesministeren med en række partier om hovedlinjerne i det fremtidige system.
Én ting er vi alle enige om: Opgaven er at sikre flest mulig ledige et job og virksomhederne den arbejdskraft, som de mangler. Men hvordan gør vi det bedst?
Her skilles vandene. Skal vi bare tilpasse det nuværende system lidt, eller skal vi vælge at gøre tingene på en ny måde? Og der er ikke bare frit valg på alle hylder, for der er en elefant i rummet. En vigtig del af forhandlingerne handler om at finde en stor besparelse, for da Arnepensionen blev vedtaget, besluttede politikerne, at jobcentrene skal betale en del af regningen.
Jeg følger forhandlingerne meget nøje, og jeg ser frem til et resultat, som lægger hovedlinjerne for et hurtigere og bedre match mellem de ledige og virksomhederne. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg meget gerne ser, at den første del af kontaktforløbet for de forsikrede ledige overgår til a-kasserne.
Det vil betyde et større fokus på de lediges faglige kompetencer ud fra det indgående kendskab, som a-kasserne har til arbejdsmarkedet. Det vil også give et væsentligt enklere system både for de forsikrede ledige og for virksomhederne - med færre indgange og hurtigere adgang til viden om virksomhedernes kompetencebehov.
A-kasserne bør have ansvaret i seks måneder
Jeg ser det dog som meget vigtigt, at a-kasserne ikke får for kort en periode til indsatsen til at få de ledige ud på arbejdsmarkedet igen. Akademikerne har derfor foreslået, at a-kasserne har kontakten til de forsikrede ledige i de første seks måneder af ledighedsperioden.
Det er også vigtigt, at a-kasserne får en høj grad af metodefrihed og fleksibilitet i forhold til at løse opgaven
Lisbeth Lintz
Formand, Akademikerne
Dermed bliver der ordentlig tid til at bringe den ledige i job, hvad enten det tager kort tid eller lidt længere tid: Tid til at igangsætte indsatsen, følge op på den lediges jobsøgning og eventuelt arbejde med alternative beskæftigelsesmuligheder på andre jobmarkeder end de umiddelbare.
Det er også vigtigt, at a-kasserne får en høj grad af metodefrihed og fleksibilitet i forhold til at løse opgaven. I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at a-kasserne har en økonomisk motivation for at få den enkelte ledige hurtigt og godt i job igen.
Bliver perioden kortere end seks måneder, er der risiko for, at forløbet bliver forvirrende for den jobsøgende, som inden for en ret kort periode skal skifte mellem to systemer. Samtidig bliver det for svært håndterbart og ineffektivt i a-kasserne, som får vanskeligere ved at sikre en præcis vejledning og en god personlig kontakt til den enkelte ledige, hvilket er en vigtig forudsætning for at sikre et godt match med den rigtige virksomhed.
Jeg vil derfor gerne opfordre politikerne til at beslutte sig for, at kontaktforløbet for de forsikrede ledige i de første seks måneder af ledighedsperioden overgår til a-kasserne.
Jeg ved, at de akademiske a-kasser er parate til at påtage sig opgaven, også selvom det kan medføre øgede omkostninger. Og både jeg og de lægger stor vægt på, at det bliver de første seks måneder i forløbet og ikke en kortere periode. Så kan de bedst løse opgaven.