Arriva: De sidste integrations-brikker skal på plads

Af Nikolaj Wendelboe
Administrerende direktør i Arriva Danmark A/S

Trepartsaftalen om integration mellem Regeringen og arbejdsmarkedets parter og topartsaftalen mellem Regeringen og KL er faldet på plads og lægger et godt grundlag for det fremtidige integrationsarbejde. Nu skal der så følges op, og det er bydende nødvendigt. 

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) udtalte i den forgangne uge i Børsen: 

”Det skal virke, for virker det ikke, så kan regeringen ikke nå de økonomiske mål, vi skal, og så vil kommunerne blive smadret i hele deres velfærdsarbejde.”

Regeringens mål er, at hver anden flygtning efter tre år skal være i job i 2020. I dag er det under 30 procent, som er i beskæftigelse. I disse tal er indregnet støttede jobs som for eksempel lønskud og praktik, og uden disse ordninger ville tilknytningen til arbejdsmarkedet være endnu lavere.

Tænketanken Kraka har beregnet, at skal regeringens målsætning indfries, kræver det, at der i år og til næste år skabes mindst 14.000 ekstra arbejdspladser til nyankomne flygtninge. Det er alene til aldersgruppen 18-40-årige og omfatter ikke flygtninge over 40 år. Behovet for ekstra arbejdspladser omfatter heller ikke flygtninge ankommet i 2015 og tidligere. Det viser med al tydelighed, hvilke udfordringer vi står over for. 

Vigtig for os, men også for en række andre brancher, er, at der fjernes konkrete barrierer for at få flygtninge hurtigere i beskæftigelse. Her skal der hurtigst muligt følges op på aftalerne, da de ikke så at sige tager de sidste spadestik. 

Nikolaj Wendelboe
Direktør i Arriva

Regeringens aftaler skal have stor ros, fordi parterne i forløbet har styrket mulighederne for uddannelse og opkvalificering. Det vil kunne medvirke til, at flere flygtninge kommer i job uden løntilskud, for eksempel i busbranchen. Målet bør nemlig være, at flygtninge finder varig beskæftigelse uden tilskud. 

Byg videre på et velfungerende system
Arbejdsmarkedsuddannelserne i AMU-systemet er velfungerende og kan vise vejen til varig beskæftigelse for mange flygtninge på områder, hvor der er ved at opstå mangel på arbejdskraft. 

Parterne har fingeren på pulsen, når de i aftalen foreslår, at jobcentrene skal bruge de AMU-branchepakker, som er udviklet til jobcentrenes værktøjskasse. Disse uddannelsespakker i AMU er sammensat, så de matcher de jobåbninger, hvor der rigtig gode beskæftigelsesmuligheder, og hvor den ledige mangler nogle kompetencer. 

For eksempel er der på busområdet netop AMU-kurser, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder, hvilket også gælder for en række andre brancher. Det er imideltid vigtigt, at kommunerne har de rette økonomiske rammer, så de ikke sætter flygtninge i for eksempel nyttejobs i stedet for et uddannelsesforløb med et varigt, selvforsørgende job, fordi det på den korte bane er billigere.

Det er også meget positivt, at der i trepartsaftalen lægges vægt på, at AMU kan gennemføres på andre sprog end dansk, og at det kan suppleres med danskundervisning. Hvis en række andre barrierer løses, kan dette betyde, at det kun tager 6-9 måneder, før en flygtning kan forsørge sig selv som buschauffør uden løntilskud i modsætning til i dag, hvor det let tager 2-3 år.

På AMU-området kræver det et højere taksameter, så der er ressourcer til, at undervisningsforløbet også kan inkludere tolkebistand, undervisning på udenlandske sprog og udarbejdelse af lærebogsmateriale på andre sprog. De penge er imidlertid godt givet ud, når der ses på det, vi kan kalde indtjeningen i form af færre udgifter til passiv understøttelse med mere.

Fjern konkrete barrierer i brancherne
Vigtigt for os, men også for en række andre brancher, er, at der fjernes konkrete barrierer for at få flygtninge hurtigere i beskæftigelse. 

Her skal der hurtigst muligt følges op på aftalerne, da de ikke så at sige tager de sidste spadestik. 

I busbranchen drejer det sig om at kunne tage teoretisk og praktisk køreprøve til bus (kørekort D erhverv) på andre sprog end dansk og at få lettere adgang til ombytning og fornyelse af kørekort fra tredjelande uden for EU. 

På denne måde kan en flygtning langt hurtigere komme i job og lære dansk sideløbende med undervisnings- og jobforløb. 

Danskuddannelserne skal på plads
Helt afgørende for en vellykket integration er, at flygtninge lærer sig godt dansk. Og det kan med stor fordel ske sideløbende og i koordination med opkvalificering og i et jobforløb. Det stimulerer indlæringen og motivationen, når der er et jobmål i sigte.

Regeringen har med aftalerne lagt op til at ændre på danskuddannelserne. Grundlæggende er danskuddannelserne sunde nok med den nuværende inddeling i de tre niveauer med hver seks moduler. Det bør ikke ændres og heller ikke på ambitionsniveauet. 

Til gengæld bør uddannelserne effektiviseres, så færre springer fra undervejs samtidig med, at der kommer krav til sprogskolerne om et erhvervstilrettet undervisningsforløb, beståelsesprocent ved modultest og afsluttende danskprøve. 

Løsningen er her udbud af danskuddannelserne i kommunerne og ændring af modulbetalingen til sprogskolerne, så betalingen først sker, når den pågældende flygtning har bestået hvert modul. 

I dag får skolerne halvdelen af betalingen på forhånd uanset, om en flygtning ikke gennemfører modulet og springer fra. Ændring af modulbetalingen vil tilskynde skolerne til en større fastholdelse af flygtningene og dermed mindre fraværsprocent.

Det betyder en hurtigere gennemførelse af danskuddannelsen. Dertil kommer, at de to forslag vil give den offentlige kasse en årlig økonomisk gevinst på en halv milliard kroner. Penge, der kan bruges på opkvalificering og fjernelse af barrierer i brancherne.