Bygge-ansatte: Dødsulykker på byggepladser kan forebygges

DEBAT: På grund af manglende ressourcer får Arbejdstilsynet ofte ikke genbesøgt byggepladser, hvor sikkerheden halter. Det problem bør politikerne ikke vende det blinde øje til, skriver formanden for Bygge-, Anlæg- og Trækartellets arbejdsmiljøudvalg, Søren Schytte. 

Af Søren Schytte
Formand for Bygge-, Anlæg- og Trækartellets arbejdsmiljøudvalg

I 2015 bestilte Arbejdstilsynet en undersøgelse fra en forskergruppe. Formålet var at få dokumentation for, hvilke arbejdsmiljøindsatser der rent faktisk virker. Ekspertudvalget blev i 2018 forelagt resultaterne fra ovennævnte undersøgelse, men det mærkes ikke i deres anbefalinger til forbedring af arbejdsmiljøindsatsen, hvilket er stærkt bekymrende.

Ja, man skulle måske til at lytte til den forskning, vi har til rådighed. Det mener Bygge-, Anlæg- og Trækartellet, som arbejder for et mindre nedslidende arbejdsliv for de ansatte i bygge- og anlægsbranchen.

Forskerne har gennemgået tusindvis af danske og internationale forskningsartikler og udgivet deres arbejde. Resultatet er til at tage og føle på, mener professor Johan Hviid Andersen, der har stået i spidsen for undersøgelsen med titlen "Systematisk review af effekter af virkemidler på arbejdsmiljøområdet", som kan findes her.

En fjerdedel færre ulykker
Undersøgelsen viser soleklart, at der er behov for yderligere ressourcer til en forbedret kontrolindsats, hvis man vil arbejdsulykkerne til livs. Ifølge undersøgelsen kan man nemlig nedbringe ulykkestallet med 27 procent ved en forbedret tilsynsindsats. Det er blandt andet også derfor, at BAT ønsker en fast bevilling til Arbejdstilsynet, således at der løbende kan investeres i de tilsynsformer, der virker, og at man som myndighed ikke er offer for kommende finanslove.

Det forekommer os i byggefagene noget besynderligt, at man ikke har anvendt undersøgelsens dugfriske resultater og kvalificeret anbefalingerne. Det klinger desuden også lidt hult, når ekspertudvalget i deres anbefaling nummer 16-18 taler behovet for yderligere forskning på arbejdsmiljøområdet op, når praksis er, at man vender det blinde øje til.

Når Johan Hviid Andersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning konkluderer, at udvalget valgte ikke at bruge den tilgængelige viden om, hvilke indsatser der virker, hvorfor så foreslå mere forskning? Det er helt på månen.

Alt peger i retning af et behov for at skærpe samt forbedre arbejdsmiljølovgivningen og tilsynsindsatserne. Her fremhæver ekspertudvalget rådgivning og dialog, men de kan ikke stå alene.

Tilsynsformer og ID-kort
Regeringen og forligskredsen lægger op til at permanentgøre det helhedsorienterede tilsyn i bygge- og anlægsbranchen, og det er særdeles positivt. Tilsynet har nemlig kastet positive resultater af sig i løbet af 2018.

Det er også positivt, at der blandt en række af Folketingets partier og aktører i byggeriet er enighed om at skabe bedre rammer for arbejdsmiljøarbejdet på byggepladsen samt udvikle et sikkerhedskort, der kan understøtte dette arbejde. ID-kortet kan realiseres ved at udfolde ekspertudvalgets anbefaling nummer 9, der sigter efter at udvikle digitale løsninger, som kan understøtte arbejdspladsernes arbejdsmiljøarbejde.

Død og ulykker fortsætter
Tallene efterlader ingen tvivl: Antallet af arbejdsulykker forbliver år efter år det samme. I 2017 blev der således anmeldt 42.344 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Det er 330 flere end i 2016 og 47 flere end i 2015. Det er langtfra godt nok!

Værre står det dog til med dødsulykker. I 2018 mistede 29 mennesker livet som konsekvens af en arbejdsulykke, og i år har seks mennesker allerede betalt den højeste pris. Ofte er det planlægning og samarbejdet ude på pladserne, hvor uheldene opstår, der halter – men det er også mangel på opfølgende tilsyn fra myndighederne. Der er simpelthen for mange pladser og virksomheder, der ikke bliver genbesøgt, selv om de burde. Årsagen til dette er oftest mangel på resurser.

Opfølgende tilsyn suppleret med påbud om rådgivning er begge faktorer, der i det lange løb medvirker til færre arbejdsulykker, bedre økonomi og bedre kvalitet i byggeriet. Det ved vi alle sammen. Men hvorfor vil alle så ikke være med, når vi ønsker faste bevillinger til Arbejdstilsynet? Her må politikerne på banen, når der skal forhandles om den kommende danske arbejdsmiljøindsats.

Der er dog ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Ekspertudvalget har nemlig leveret højere bøder ved gentagne overtrædelser af loven. Ligeledes har parterne ønsket en tilbageførelse af 50,4 millioner kroner til partsindsatsen og en forbedret risikomodel, der kvalificerer fremtidens tilsynsindsats.

Forrige artikel 3F til regeringen: Jeres politik svækker den sociale mobilitet 3F til regeringen: Jeres politik svækker den sociale mobilitet Næste artikel HK: Der tales for meget om robotter og for lidt om visioner HK: Der tales for meget om robotter og for lidt om visioner