Debat

Dansk Erhverv: Sådan løser vi udfordringen med rekruttering i ældreplejen

DEBAT: Hvis vi skal komme manglen på personale i ældreplejen til livs, skal flere deltidsstillinger konverteres til fuld tid, ansatte skal anerkendes for deres indsats, og der skal tænkes nyt, når det gælder rekruttering og fastholdelse, skriver Peter Halkjær og Rasmus Larsen Lindblom.

Dansk Erhverv mener, at vi skal styrke det frie valg, som med borgerens tilfredshed også åbner for nye arbejdsgange og muligheder.<br>
Dansk Erhverv mener, at vi skal styrke det frie valg, som med borgerens tilfredshed også åbner for nye arbejdsgange og muligheder.
Foto: Linda Kastrup/ Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Halkjær og Rasmus Larsen Lindblom
Hhv. arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv og velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv

Velfærd og særligt behovet for flere varme hænder i ældreplejen var et tema under sidste års kommunalvalg, og mon ikke vi kommer til at høre om det igen under det kommende folketingsvalg?

Vi bliver dog nødt til at erkende, at hvis ikke vi først finder løsninger på de omfattende rekrutteringsproblemer – ikke bare i pleje og omsorgssektoren – men på arbejdsmarkedet generelt – så er der ikke udsigt til flere varme hænder i ældreplejen, måske snarere tværtimod.

Udgangspunktet er lige nu, at der er mangel på social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker i stort set hele landet, og at situationen for social- og sundhedshjælpere ikke ser ikke markant bedre ud.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Uden flere hænder at rekruttere fra kommer politikerne derfor ingen vegne, uanset hvor mange penge de tilbyder at bevillige til området.

Selvejende og private virksomheder skal inspirere
Derfor er der brug for andre løsninger, også hvis målsætningen alene er at holde serviceniveauet på status quo de kommende ti år, hvor 150.000 flere danskere end nu vil have rundet 80 år.

De mange selvejende og private virksomheder, der driver plejehjem og besøger borgeren med hjemmehjælpen, kan inspirere og er en vigtig del af løsningen, for de er gode til at sikre et godt arbejdsmiljø blandt medarbejderne, hvilket medfører et lavere sygefravær og ofte mere kvalitet i plejen.

Peter Halkjær og Rasmus Larsen Lindblom
Hhv. arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv og velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv

Regeringen skal lige om lidt præsentere en kortlægning, og emnet fylder igen i år i forhandlingerne om en finanslov.

De mange selvejende og private virksomheder, der driver plejehjem og besøger borgeren med hjemmehjælpen, kan inspirere og er en vigtig del af løsningen, for de er gode til at sikre et godt arbejdsmiljø blandt medarbejderne, der medfører et lavere sygefravær og ofte mere kvalitet i plejen.

Med rekrutteringsproblemer og stort frafald på uddannelserne er en af de største udfordringer måske, at vi som samfund ikke er anerkendende nok over for de medarbejdere, der hver dag med stort nærvær og indsigt leverer pleje og omsorg i ældreplejen.

Dem man viser ansvar, tager ansvar
Det er ikke en kommune eller en privat virksomhed, der ringer på døren og ser borgeren i øjnene om morgenen. Det er medarbejderen.

Vi skal simpelthen gøre området mere anerkendt, for det fortjener det.

Det er de ansatte, der er helt afgørende for eksempelvis tidlig opsporing af demens, for det rehabiliterende fokus på mere hjælp til selvhjælp. Det er medarbejderen, der med sin faglighed undgår, at mindre sundhedsproblemer vokser sig større.

Når private hjemmeplejeleverandører eksempelvis er gode til kontinuitet og til at sende samme medarbejder ud hos borgeren, så er det et kvalitetsparameter.  

For borgeren, den ældre, men også en tilfredshed for medarbejderen.  

Dem man viser ansvar, de, som tager ansvar, og de private virksomheder har generelt et markant lavere sygefravær end den kommunale sektor.

Virkeligheden skal ind på uddannelserne
Et andet sted er mødet med virkeligheden for de studerende.

Frafaldet sker typisk ved praktikken ude i praksis – i hjemmeplejen eller på et plejecenter. Når virkeligheden rammer.

Hvis ikke uddannelsernes møde med virkeligheden holder, så kunne det være en idé at invitere virkeligheden ind på uddannelserne. At private og kommunale plejeenheder i højere grad inviteres ind som en del af undervisningen.

Et tredje sted at sætte ind vil være at se på, hvorfor især så mange kommunale ansatte er på deltid.

Hvis alt ansat social- og sundhedspersonale var fuldtidsbeskæftiget, ville det svare til over 20.000 ekstra ansatte i kommunerne.  Det bør vi kunne se på.

Endelig er der et betydeligt rekrutteringspotentiale blandt mænd og kvinder (især kvinder) med flygtningebaggrund.

Gruppen af medarbejdere i plejesektoren med anden baggrund end dansk løfter allerede en stor del af omsorgsplejen, men potentialet er endnu større.

Akut behov for tiltag
Vi står over for en af de helt store demografiske udfordringer.

Hvis vi ikke tænker nyt, bliver det dyrt – også for kvaliteten.

Derfor skal vi styrke innovation og velfærdsteknologi – med borgeren og medarbejderen i centrum.

Vi skal styrke det frie valg, som med borgerens tilfredshed også åbner for nye arbejdsgange og muligheder.

Diskussionen om flere eller færre hænder i ældreplejen er kun lige startet.

Og den slutter ikke, før et politisk flertal i Folketinget indser, at vi står over for et akut behov for tiltag, der kan bidrage til at løfte udbuddet af arbejdskraft, ikke kun i plejesektoren, men på arbejdsmarkedet som helhed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Halkjær

Arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv

Rasmus Larsen Lindblom

Chefrådgiver, DGI
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

0:000:00