Bliv abonnent
Annonce
Om  
Maria Simonsen

Danske Bank ansætter ny bæredygtighedschef

6. december 2019 kl. 11.39

Maria Simonsen bliver ny chef for bæredygtighed i Danske Bank.

Hun kommer fra en stilling i den svenske del af virksomheden.

Det skriver FinansWatch.

Jeanette Fangel Løgstrup sagde i sidste måned sin stilling som chef for bæredygtighed op. Hun har været chef for afdelingen i næsten to år. Før var hun chef for marketing og kommunikation.

Nu er den nye chef for bæredygtighed fundet.

Det bliver Maria Simonsen, som fremover skal varetage virksomhedens intention om "at understøtte kunderne på vejen mod en mere bæredygtig verden." Hun bliver chef for bankens afdeling Societal Impact & Sustainability, hvormed hun udtaler:

"Med Danske Banks kundebase og position i Norden spiller vi en central rolle i at hjælpe vores kunder i overgangen til mere bæredygtige økonomier, og vi har et ansvar for at være bæredygtige, etiske og transparente. De kommende år bliver meget spændende, og jeg ser meget frem til at drive denne udvikling sammen med forretningen og Societal Impact & Sustainability teamet," udtaler Maria Simonson i meddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026