Danskerne siger ja til fædreorlov – men ikke fra EU

BARSEL: Et flertal af danskerne støtter øremærket orlov til fædre, sådan som EU-Kommissionen for nylig har foreslået. De vil bare ikke have, at den kommer fra EU.

BRUXELLES: 54 procent af danskerne synes, det er en god idé at få øremærket fire måneders forældreorlov til fædre, sådan som EU-Kommissionen for nylig har foreslået.

Det viser en ny meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget.

Til sammenligning siger kun hver fjerde, at de er imod ideen.

Særligt rød bloks vælgere ønsker sig mere orlov kun til fædrene. Hos Enhedslistens og SF’s vælgere er det hele 72 procent, der siger ja tak til øremærket fædreorlov. Hos Socialdemokraterne er det 62 procent. Mest imod er Konservatives vælgere. Her støtter 35 procent ideen, mens 38 procent er imod.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Få skabt mere balance
Forslaget fra EU vil give hver forælder ret til minimum fire måneders orlov oven i de 14 ugers barsel, som EU’s kvinder allerede er garanteret. Det skal ske for at rette op på den skævhed, der er mellem mænds og kvinders deltagelse i arbejdslivet og i de familiære pligter.

Kommissionen argumenterer i sit forslag for, at de eksisterende orlovsordninger direkte eller indirekte fører til, at det næsten altid er de europæiske kvinder, der bliver hjemme med børnene.

EU skal blande sig udenom
Forslaget fik en hård politisk medfart fra både blå og rød blok, da det blev præsenteret i sidste måned.

Og det ændrer danskernes holdning ikke ved, lyder det fra Kenneth Kristensen Berth, der er Dansk Folkepartis EU-ordfører. Han mener ikke, at mændene partout ”skal hjem til kødgryderne” og advarer om, at det vil resultere i mindre afholdt orlov, hvis man blander sig i fordelingen mellem kønnene.

”Hvis det her kommer igennem, kan vi roligt regne med, at resultatet er mindre orlov til forældrene og mindre tid til børnene i hjemmet, fordi der er nogle mænd – og måske også kvinder – som vil sige, at de ikke vil gøre brug af de fire måneder. Det vil betyde, at børnene kommer tidligere i daginstitution, og det synes vi er en rigtig dårlig idé,” siger Kenneth Kristensen Berth, der også understreger, at han har meget svært ved at se, hvorfor EU skal blande sig i det.

Enige med danskerne
Det sidste er Socialdemokraternes EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, også enig i.

”Det er ikke, fordi vi i Socialdemokratiet har politisk modstand eller ideologiske kvababbelser som sådan imod alle tiltag, der kan gøre, at fædre tager mere barsel. Men vi prøver så meget som muligt at undgå, at EU-lovgivningen blander sig i den danske arbejdsmarkedsmodel,” siger Peter Hummelgaard uden dog heller at ville støtte princippet om den øremærkede barselsorlov.

Spørger man danskerne, er de også enige med politikerne i, at det ikke er fra EU, de nye regler skal komme.

Adspurgt om EU bør indføre et minimumskrav til, hvor meget forældreorlov fædre skal have, svarer 66 procent nej, mens kun 19 procent støtter op.

 

Ifølge professor ved Aarhus Universitet Rune Stubager, der forsker i politisk holdningsdannelse, er der ofte en tendens til, at danskerne ikke mener, at EU skal blande sig i ting, med mindre det er strengt nødvendigt.

”Man kan godt forvente, at når EU er involveret, så giver det i sig selv en skepsis ud over indholdet i selve forslaget. Med mindre det er oplagt, at der er tale om noget, der med meget stor fordel kan reguleres på EU-niveau,” siger han.

”Folk kan godt synes, at det er en god idé, men når det så kommer til, om det er noget, EU skal tage på sig, så står de af”.

Bliver ikke delt
I Danmark er der i dag 32 ugers forældreorlov til fri deling mellem forældrene. Det er i tillæg til de 14 uger efter og fire uger før fødslen, som danske mødre allerede har, samt to uger øremærket til faderen i forbindelse med fødslen.

Ifølge en gennemgang fra Danmarks Statistik lavet i forbindelse med det nye EU-forslag er der dog reelt set ikke særlig meget deling over det.

I gennemsnit holdt nybagte danske fædre 25 dages forældre- eller fædreorlov i 2015. Det er altså langt mindre end de fire måneder, som EU-Kommissionen foreslår.

Forrige artikel Vismænd vil have nye regneregler for investering i velfærd Vismænd vil have nye regneregler for investering i velfærd Næste artikel Det aftalte KL og regeringen om ny beskæftigelseslov Det aftalte KL og regeringen om ny beskæftigelseslov
Dansk Folkeparti: Vi har løst problemet med de nedslidte

Dansk Folkeparti: Vi har løst problemet med de nedslidte

TILBAGETRÆKNING: Med den nye aftale om seniorpension har nedslidte danskere fået en tilstrækkeligt god løsning, mener Dansk Folkeparti. Samtidig anklager de S for at holde vælgerne for nar, hvis ikke partiet opsiger velfærdsforliget inden valget.