Danskerne siger ja til fædreorlov – men ikke fra EU

BARSEL: Et flertal af danskerne støtter øremærket orlov til fædre, sådan som EU-Kommissionen for nylig har foreslået. De vil bare ikke have, at den kommer fra EU.

EU-Kommissionen vil have flere fædre til at tage fri for at passe deres børn ved at øremærke orlov specielt til dem.
EU-Kommissionen vil have flere fædre til at tage fri for at passe deres børn ved at øremærke orlov specielt til dem.Foto: Scanpix / Thomas Lekfeldt
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: 54 procent af danskerne synes, det er en god idé at få øremærket fire måneders forældreorlov til fædre, sådan som EU-Kommissionen for nylig har foreslået.

Det viser en ny meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget.

Til sammenligning siger kun hver fjerde, at de er imod ideen.

Særligt rød bloks vælgere ønsker sig mere orlov kun til fædrene. Hos Enhedslistens og SF’s vælgere er det hele 72 procent, der siger ja tak til øremærket fædreorlov. Hos Socialdemokraterne er det 62 procent. Mest imod er Konservatives vælgere. Her støtter 35 procent ideen, mens 38 procent er imod.

Folk kan godt synes, at det er en god idé, men når det så kommer til, om det er noget, EU skal tage på sig, så står de af.

Rune Stubager
Professor i statskundskab, Aarhus Universitet

(Artiklen fortsætter under grafen)

Få skabt mere balance
Forslaget fra EU vil give hver forælder ret til minimum fire måneders orlov oven i de 14 ugers barsel, som EU’s kvinder allerede er garanteret. Det skal ske for at rette op på den skævhed, der er mellem mænds og kvinders deltagelse i arbejdslivet og i de familiære pligter.

Kommissionen argumenterer i sit forslag for, at de eksisterende orlovsordninger direkte eller indirekte fører til, at det næsten altid er de europæiske kvinder, der bliver hjemme med børnene.

EU skal blande sig udenom
Forslaget fik en hård politisk medfart fra både blå og rød blok, da det blev præsenteret i sidste måned.

Og det ændrer danskernes holdning ikke ved, lyder det fra Kenneth Kristensen Berth, der er Dansk Folkepartis EU-ordfører. Han mener ikke, at mændene partout ”skal hjem til kødgryderne” og advarer om, at det vil resultere i mindre afholdt orlov, hvis man blander sig i fordelingen mellem kønnene.

”Hvis det her kommer igennem, kan vi roligt regne med, at resultatet er mindre orlov til forældrene og mindre tid til børnene i hjemmet, fordi der er nogle mænd – og måske også kvinder – som vil sige, at de ikke vil gøre brug af de fire måneder. Det vil betyde, at børnene kommer tidligere i daginstitution, og det synes vi er en rigtig dårlig idé,” siger Kenneth Kristensen Berth, der også understreger, at han har meget svært ved at se, hvorfor EU skal blande sig i det.

Enige med danskerne
Det sidste er Socialdemokraternes EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, også enig i.

”Det er ikke, fordi vi i Socialdemokratiet har politisk modstand eller ideologiske kvababbelser som sådan imod alle tiltag, der kan gøre, at fædre tager mere barsel. Men vi prøver så meget som muligt at undgå, at EU-lovgivningen blander sig i den danske arbejdsmarkedsmodel,” siger Peter Hummelgaard uden dog heller at ville støtte princippet om den øremærkede barselsorlov.

Spørger man danskerne, er de også enige med politikerne i, at det ikke er fra EU, de nye regler skal komme.

Adspurgt om EU bør indføre et minimumskrav til, hvor meget forældreorlov fædre skal have, svarer 66 procent nej, mens kun 19 procent støtter op.

 

Ifølge professor ved Aarhus Universitet Rune Stubager, der forsker i politisk holdningsdannelse, er der ofte en tendens til, at danskerne ikke mener, at EU skal blande sig i ting, med mindre det er strengt nødvendigt.

”Man kan godt forvente, at når EU er involveret, så giver det i sig selv en skepsis ud over indholdet i selve forslaget. Med mindre det er oplagt, at der er tale om noget, der med meget stor fordel kan reguleres på EU-niveau,” siger han.

”Folk kan godt synes, at det er en god idé, men når det så kommer til, om det er noget, EU skal tage på sig, så står de af”.

Bliver ikke delt
I Danmark er der i dag 32 ugers forældreorlov til fri deling mellem forældrene. Det er i tillæg til de 14 uger efter og fire uger før fødslen, som danske mødre allerede har, samt to uger øremærket til faderen i forbindelse med fødslen.

Ifølge en gennemgang fra Danmarks Statistik lavet i forbindelse med det nye EU-forslag er der dog reelt set ikke særlig meget deling over det.

I gennemsnit holdt nybagte danske fædre 25 dages forældre- eller fædreorlov i 2015. Det er altså langt mindre end de fire måneder, som EU-Kommissionen foreslår.

Dokumentation

EU-Kommissionen foreslår

10 arbejdsdages (to uger) barsel til fædre umiddelbart efter barnets fødsel.
4 måneders øremærket barsel til begge forældre med betaling på sygedagpengeniveau. Orloven skal holdes, inden barnet fylder 12 år.
Mulighed for at dele orloven op i flere perioder.
5 omsorgsdage med betaling på sygedagpengeniveau om året. Målrettet folk, der drager omsorg for nære familiemedlemmer ved alvorlig sygdom eller handicap.
Ret til at efterspørge fleksible arbejdsforhold til forældre til børn op til 12 år samt personer i omsorgsforhold. Fleksible arbejdsforhold inkluderer nedsat arbejdstid, fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemmefra.
Beskyttelse mod diskrimination og fyring i forbindelse med anmodninger om orlov eller fleksible arbejdsforhold.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kenneth Kristensen Berth

Souschef og daglig leder af politisk afdeling, DF, byrådsmedlem (DF), Vallensbæk Kommune
cand.mag. i historie og samfundsfag (Københavns Uni. 2002)

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

Rune Stubager

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
master i politisk adfærd (Essex Uni. 2002), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2002), ph.d. (Aarhus Uni. 2006)

0:000:00