DF lodret uenige med regeringen: Flygtninge skal ikke arbejde

INTEGRATION: Lars Løkke Rasmussen har forpligtet sig til at skabe bedre integration på arbejdsmarkedet. Men Dansk Folkeparti mener ikke, at der skal bruges ressourcer på asylansøgere, som alligevel skal sendes hjem. Læs interview med integrationsordfører Martin Henriksen.

I 2015 søgte 21.000 asyl i Danmark, og i år lyder regeringens prognose på 25.000 asylansøgere. Flygtningestrømmen sætter Danmark under pres og lægger yderligere pres på en integration, som i forvejen ikke var noget at prale af.

Venstre har længe taget tilløb til en integrationspakke, og i sin nytårstale udnævnte statsminister Lars Løkke Rasmussen bedre integration på arbejdsmarkedet som en bunden opgave i 2016.

Men regeringen har næppe udsigt til nogen elegant pardans med Dansk Folkeparti. Det store støtteparti er nemlig lodret uenige i ambitionen.

"Efter vores opfattelse bør man ikke gøre sig nogen anstrengelser for at integrere asylansøgere på arbejdsmarkedet, man bør tværtimod gøre sig anstrengelser for at sikre, at de kun er midlertidigt i Danmark. Hele asylsystemet skal lægges om, så man benhårdt fokuserer på, at det her er en midlertidig hjælpeforanstaltning," siger Martin Henriksen, som er integrationsordfører og formand for Integrationsudvalget.

Spild af ressourcer
Martin Henriksen er enig i, at integrationen er slået fejl. Men til forskel fra regeringen og de øvrige partier i Folketinget mener Dansk Folkeparti ikke, at det er umagen værd at kaste kræfter eller penge efter forbedringer.

Ressourcerne er bedre brugt andre steder i samfundet.

"Uanset hvor mange penge, man har kastet efter det, og hvordan man har valgt at indrette de forskellige integrationsprogrammer, kan man bare konstatere, at det ikke er lykkedes. Derfor bliver vi nødt til at fokusere benhårdt på, at de altså skal hjem igen, fordi størstedelen af de her mennesker desværre ikke vil kunne integreres i samfundet eller på arbejdsmarkedet," siger han.

Lovgivningen er selvmodsigende, argumenterer Martin Henriksen.

"På den ene side siger man, at en opholdstilladelse kun er midlertidig, mens loven på den anden side stiller krav om, at de skal integreres. Det gør man jo kun med henblik på, at de skal være her permanent," siger han.

Men nogen vil vel i sidste ende blive tildelt permanent opholdstilladelse. Giver det ikke god mening at investere i, at de bliver en ressource for samfundet frem for en udgift?

"Der vil da helt klart altid være nogen, som ender med at blive en ressource for samfundet. Det er ikke mange, men de vil være der. Men vi ønsker at vende det på hovedet i forhold til i dag, hvor udgangspunktet er, at de fleste bliver her permanent, uanset om de kan integreres eller ej. Udgangspunktet skal være, at folk bliver sendt ud, når der er mulighed for det. Så vil der selvfølgelig altid være et fåtal, som af forskellige årsager vil ende med at blive i Danmark," siger Martin Henriksen.

Må ikke tage job fra arbejdsløse danskere
Integrationsordføreren ser derudover flere udfordringer ved regeringens ønske om bedre integration på arbejdsmarkedet.

"Fordi der er kommet så mange, er der en risiko for, at de spærrer for, at arbejdsløse danskere kan komme i job. Især hvis man begynder at køre med indslusningsløn – som regeringen ønsker, så kan der være et element af løntrykkeri," siger han.

Regeringen har tidligere varslet et integrationsudspil ved årsskiftet, men i nytårstalen annoncerede Lars Løkke Rasmussen, at integrationspakken ryger på forhandlingsbordet som det første, når regeringen om kort tid indleder trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter.

Martin Henriksen vil ikke udelukke, at manøvren sker i erkendelse af, at Dansk Folkeparti vil udgøre en meget besværlig forhandlingspartner.

"Det er jo ikke første gang, at Venstre forsøger at smyge sig uden om. Det har de jo også gjort i forhold til grænsekontrol og andre ting. Det tager vi i strakt arm. Vi kører på med vores politik og regner med, at Venstre også indser, at man skruer forventningsniveauet for højt op ved at lade befolkningen forstå, at man sagtens kan integrere de her mennesker," siger han.

Men er du uenig i, at integration på arbejdsmarkedet skal være et trepartsemne?

"Det er meget oplagt at diskutere det her mellem de politiske partier. Men helt grundlæggende må vi bare understrege, at tiden ikke er inde til at diskutere integration, når der er behov for at diskutere yderligere stramninger, så vi kan begrænse tilstrømningen," siger Martin Henriksen.

Vil det sige, at I på forhånd afviser at deltage i en senere politisk aftale om bedre integration?

"Det er alt for tidligt i forløbet til at spå om den slags. Der var en grund til, at vi ikke kunne blive enige om en udlændingeaftale før jul. Vi ville gå videre, og det ville Venstre ikke. Og derfor er der stadig en reel uenighed om, hvordan vi begrænser tilstrømningen. Og derfor vil det være det, vi bruger vores kræfter på i den kommende tid. Jeg vil opfordre regeringen til at gøre det samme. Det vil være det bedste, også for integrationen," siger integrationsordføreren.

Venstre: Flygtninge skal ikke bare interneres
Hos Venstre understreger integrationsordfører Marcus Knuth, at ambitionen om at forbedre integrationen fremgår tydeligt af det regeringsgrundlag, som Dansk Folkeparti har valgt at støtte regeringen på.

"Det har Dansk Folkeparti jo læst grundigt uden at trække støtten til os. Vi kan godt blive rørende enige om, at vi vil have færre asylansøgere hertil, men der er ingen tvivl om, at vi langt fra er enige om, hvad man skal gøre med dem, der får lovligt ophold i Danmark," siger han.

Det nytter ikke bare et internere asylansøgere i lejre, indtil de kan sendes hjem, mener Marcus Knuth.

"Hvis du først har fået lovligt ophold i Danmark, giver det rigtig god mening, at du bidrager til samfundet – også selv om du skal hjem efter et år eller to. Både fordi du bliver en mindre byrde for det danske samfund, men også fordi du kan vedligeholde og udvikle dine kompetencer, så du er bedre i stand til at genoptage dit arbejdsliv i hjemlandet," siger han.

Integrationen sker bedst på arbejdsmarkedet, understreger Venstres integrationsordfører.

"Vi har i dag nogen meget negative statistikker, hvor vi kan se, at kun en tredjedel af flygtningene er i arbejde efter tre år. Det gør, at flygtninge både socialt og økonomisk er en kæmpe byrde, som skaber en skævvridning af samfundet," siger han.

Kunne man forestille sig en politisk aftale uden om DF?

"Det vil jeg nødig spekulere i. Vi har jo lavet aftaler med samtlige partier – blandt andet med Socialdemokraterne om stramninger på udlændingeområdet. Men selvfølgelig er lige netop det her et stærkt fokus for Dansk Folkeparti, så jeg tror, at det ville være godt for os at få dem med. Men det afhænger nok snarere af, hvor fleksible de kan være," lyder det fra Marcus Knuth.

Forrige artikel Nyt debatpanel: Hvordan får vi flygtninge i job? Nyt debatpanel: Hvordan får vi flygtninge i job? Næste artikel Kritik: Nyt kontanthjælpsloft rammer børn hårdt Kritik: Nyt kontanthjælpsloft rammer børn hårdt
Regeringens første år: Corona kickstartede slumrende trepartssamarbejde

Regeringens første år: Corona kickstartede slumrende trepartssamarbejde

FØDSELSDAGSANALYSER: Hvad har det betydet for eksempelvis de ældre, kulturen og boligpolitikken, at vi nu har en socialdemokratisk regering? Og hvordan går det med at stække Finansministeriets magt og gøre Danmark til det bedste land at være barn i? Altingets fagredaktører gør status på regeringens ét års fødselsdag med hver deres ultrakorte analyser.